3F: God aftale for de unge
28.5.2020 22:07:11 CEST | 3F | Pressemeddelelse
- Coronakrisen har betydet, at rigtig mange unge har mistet deres praktikplads. Det sker oven på en periode, hvor der i forvejen var mangel på praktikpladser. Med den nye aftale har vi først og fremmest gjort det mere attraktivt for virksomhederne at fastholde eksisterende lærlinge og ansætte nye, siger 3Fs formand Per Christensen.
- Et meget favorabelt løntilskud på 90 pct. til virksomheder, der ansætter lærlinge på ordinære aftaler efter 1. maj, betyder, at det nu kun er virksomhedernes villighed og attitude, der står i vejen for oprettelse af nye praktikaftaler, siger Per Christensen.
Pengene til løntilskuddet kommer fra fonden Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB’en) – fonden kompenserer bl.a. arbejdsgiverne, når lærlinge er på skoleophold – hvor der over en årrække har hobet sig en betydelig formue op, primært fordi virksomhederne netop ikke har oprettet praktikpladser nok.
- Vi sikrer med trepartsaftalen både et højere lærlingetilskud samt en større refusion til virksomhederne, når elever og lærlinge er på skoleophold. Hermed bliver uddannelsesudgiften markant mindre for virksomheder, der har og som opretter praktikpladser.
- Det er en håndsrækning til de arbejdsgivere, der allerede i dag varetager deres uddannelsesansvar, og en klar opfordring til de andre virksomheder om at bidrage. Ellers bliver manglen på faglærte et større problem, og det vil ske tidligere, end ellers forventet, siger Per Christensen.
- I 3F havde vi også gerne set en højere ydelse til de lærlinge og elever, som gennemfører en del af deres erhvervsuddannelse i skolepraktik pga. manglen af praktikpladser i virksomhederne. Det blev der desværre ikke enighed om i denne omgang, så jeg vil opfordre arbejdsgiverne til at se lidt frem i tiden, indtil næste forhandlingsrunde. Alle erkender, at vi har brug for flere faglærte i de kommende år, derfor skal vi gøre alt, hvad vi kan, for at mindske frafaldet på erhvervsuddannelserne og få en endnu større søgning fra de unge.
Elever og lærlinge under erhvervsuddannelserne er hårdt ramt af coronakrisen, hvor antallet af praktikaftaler er styrtdykket med 80 procent i forhold til samme periode sidste år. Samtidig skal flere end 14.000 erhvervsskoleelever søge praktikplads her til sommer, mens mange virksomheder og enkelte brancher stadig er helt i knæ, økonomisk, pga. coronakrisen.
AUB-ordningen er en aftale mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter, der skal sikre virksomheder med praktikpladser til lærlinge og elever et tilskud til deres uddannelsesudgifter, mens også virksomheder, der ikke påtager sig et uddannelsesansvar, er med til at betale regningen. På grund af for få praktikpladser og et – har det vist sig – for lille tilskud til virksomheder med praktikpladser er der opstået et kritiseret overskud i AUB-ordningen, som i løbet af i år ville runde seks mia. kr.
Derfor er der med den netop indgåede trepartsaftale både sikret en løsning her og nu samt enighed om en ny forhandlingsrunde mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter til efteråret, hvor man skal drøfte justeringer og ændrede kriterier og tilskudsniveauer, så man både tilskynder til flere uddannelsespladser og i videst muligt omfang undgår opsparing i ordningen. AUB-ordningen (Arbejdsgivernes UddannelsesBidrag) afløste for årtier siden en tidligere ordning, kendt som Arbejdsgivernes Elevrefusion.
Nøgleord
Kontakter
For yderligere information, kontakt pressechef Klaus Lange på 31 61 27 87
Information om 3F
Følg pressemeddelelser fra 3F
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra 3F
3F: Ny stor sejr for almindelige lønmodtagere12.9.2026 06:33:11 CEST | Pressemeddelelse
Vi står over for en voldsom og uacceptabel social ulighed i danskernes levetid, derfor er det afgørende, at regeringen nu styrker Ret til Tidlig Pension, lyder det fra 3F.
3F: God ordning om udenlandsk arbejdskraft3.9.2026 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny ordning gør det lettere for danske virksomheder med en overenskomst at rekruttere internationale medarbejdere fra udvalgte tredjelande.
3F: Nu må arbejdsgiverne vise ansvar24.8.2026 09:09:58 CEST | Pressemeddelelse
3F vil bruge pisk og gulerod-modellen endnu mere, så arbejdsgivere, der indgår lange uddannelsesaftaler, bliver favoriseret.
3F: Nyttejob bør erstattes af uddannelse og opkvalificering9.7.2026 16:43:04 CEST | Pressemeddelelse
3F frygter, at nyttejobs fortrænger ordinære 3F-job, hvor medarbejderne arbejder på almindelige vilkår og er dækket af overenskomst.
Sekretariatschef fundet til nyt brancheforum mellem DI og 3F8.6.2026 06:59:00 CEST | Pressemeddelelse
Marie Voldby trådte den 1. juni til som sekretariatsleder i det nyoprettede brancheforum mellem DI Byggeri og 3F’s Byggegruppe. Her skal hun stå i spidsen for arbejdet med at finde fælles løsninger til at bekæmpe kriminalitet i byggebranchen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
