3F: Fornuftigt CO2-udspil fra regeringen
20.4.2022 13:21:56 CEST | 3F | Pressemeddelelse
Regeringens udspil til en grøn skattereform og indførsel af CO2-afgifter har en fornuftigt og afbalanceret retning, mener 3F’s formand Henning Overgaard.
”3F er klar medspiller i den grønne omstilling. Vi skal være foregangsland, når det gælder klima og miljø de kommende år, og vi bliver nødt til at tage nogle mærkbare skridt for at nå vores ambitiøse klimamål. CO2-afgifter giver en svær balance i forhold udflytning af arbejdspladser og om der kommer en reel klimaeffekt. Regeringens udspil er et fornuftigt svar og det er et nødvendigt skridt mod reduktionsmålet på 70 procent frem mod 2030,” siger Henning Overgaard, formand for 3F.
Henning Overgaard pointerer, at lønmodtagerne ligesom virksomhederne skal omstilles til den grønne fremtid, og at det kræver store investeringer fra politisk side.
”Det vigtigste for mig er, at den grønne omstilling ikke vender den tunge ende nedad. I de kommende politiske forhandlinger må jeg insistere på, at det ikke skal være de laveste indkomster og ganske almindelige lønmodtagere som 3Ferene, der kommer til at betale regningen. Det er afgørende for den folkelige opbakning, at uligheden ikke øges, som det understreges i udspillet,” siger Henning Overgaard.
Henning Overgaard savner klare meldinger på, hvordan regeringen vil adressere indsatsen over for de lønmodtagere, der rammes af de grønne tiltag. Halvdelen af 3F'erne arbejder i de ti mest CO2-intensive danske brancher. De ufaglærte og faglærte er generelt mere udsatte end dem med højere uddannelser, ligesom land er mere udsat end by når det kommer til CO2-omstillingen.
”Det er helt afgørende, at der sættes penge af til efter- og videreuddannelse, som kan være med til at sikre den sociale balance og omstilling for de lønmodtagere, der rammes på beskæftigelsen. Heldigvis medfører den grønne omstilling også mange nye job og her skal vi sikre at lønmodtagerne uddannes og omskoles fra sort til grøn produktion. Jeg forventer, at de politiske forhandlinger sikrer de nødvendige ressourcer til denne indsats i de kommende år,” siger Henning Overgaard.
Nøgleord
Kontakter
For yderligere information, kontakt 3F's pressetelefon på 88 92 88 92.
Information om 3F
Følg pressemeddelelser fra 3F
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra 3F
3F: Hamrende skævt fra M og RV6.3.2026 16:13:51 CET | Pressemeddelelse
Moderaternes og De Radikales pensionsforslag er en iskold kindhest til de danske lønmodtagere, mener 3F's formand Henning Overgaard.
3F: Pensionsudspil rammer plet – Er helt afgørende for vores tryghed5.3.2026 13:24:53 CET | Pressemeddelelse
Socialdemokratiets pensionsudspil lægger sig tæt op ad 3F’s egne ønsker om en styrket og forbedret ret til Tidlig pension og vil sikre tryghed for hundredtusinder af lønmodtagere.
3F fortsætter som hovedsponsor for 3F Superliga3.3.2026 13:58:41 CET | Pressemeddelelse
Fodbold er en arbejdersport, der bygger på fællesskab og sammenhold - værdier, som 3F står fuld og helt på mål for, siger 3F formand Henning Overgaard.
3F: Ny aftale for alle regionalt ansatte giver fritvalg og stærk lønudvikling2.3.2026 18:16:08 CET | Pressemeddelelse
Mandag er den nye overenskomstaftale for ca. 90.000 ansatte i regionerne blevet præsenteret. ”Vi er godt tilfredse med, at OK-aftalen giver vores ansatte medlemmer i regionerne mere fleksibilitet gennem en fritvalgsordning, og at der er afsat midler til en lavtløns-pulje,” siger Lydia Callesen, som er formand for Offentlig Gruppe i 3F. ”Begge dele har været højt prioriterede medlemskrav i vores forberedelser til forhandlingerne og særligt det at mellemgruppen får mere fleksibilitet har vi arbejdet for.” Fritvalgsordningen bliver på 4,77%. Dertil kommer 0,94-1,88% for seniorer (afhængig af alder) og med mulighed for at pension over 15% kan lægges ind i ordningen. Dertil kommer, at man får mulighed for fri på barns 3. sygedag og på hjemkaldelsesdagen, som også giver børnefamilier mere fleksibilitet. Lydia Callesen er også begejstret for den økonomiske ramme på 9,2%, som giver en klar reallønsforbedring i perioden. Hertil skal der lægges 0,2% der skyldes en teknisk korrektion ift. lønnen
3F samler tropperne i Nordsjælland2.3.2026 11:00:23 CET | Pressemeddelelse
Bestyrelserne i 3F Frederiksværk/Frederikssund, 3F Nordsjælland Øst og 3F Frederiksborg har besluttet at indstille, at de tre afdelinger fusionerer med virkning fra 1. juli 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
