3D mini-nyre modeller kan føre til bedre behandling af nyresygdomme
20.8.2023 12:01:33 CEST | Aarhus Universitet: Health | Pressemeddelelse

En ”organoid” er en mini 3D model af et organ, der dyrkes af stamceller. Organoider bruges i forskning til at studere, hvordan celler interagerer, og hvordan de påvirkes af miljø, sygdomme og behandling.
I et stort internationalt studie, som netop er offentliggjort i det internationale tidsskrift Nature Communications, har forskere dyrket mini-nyrer fra såkaldte pluripotente stamceller (hPSC). Pluripotente celler er stamceller, som i en petriskål kan udvikle sig til alle typer af menneskelige celler. Og de små mini-nyrer kan give os afgørende viden om og forståelse af nyrerne og nyresygdomme. Det fortæller lektor Markus Rinschen fra Institut for Biomedicin og Aarhus Institute of Advanced Studies ved Aarhus Universitet, som i samarbejde med kolleger fra University of Michigan og University Hospital Hamburg Eppendorf, står bag studiet.
”Vi var virkelig overraskede over, hvor ens de organiske proteiner virker i forhold til dem, der findes i menneskelige nyrer. Selvom teknologien helt sikkert stadig har plads til forbedring, har studiet givet os helt ny og grundlæggende viden om, hvordan vi kan bruge det i fremtiden,” fortæller han.
Nye multi-omics teknikker til at forbedre sygdomsindsigter
Forskergruppen har anvendt forskellige 'omics'-teknikker, en tilgang hvor flere datasæt kombineres under analyse for at give et omfattende billede af cellefysiologi. Med omics-teknikkerne har forskerne studeret mini-nyrere, og undersøgt deres molekylære proteinprofil og derefter sammenlignet dem med vævsbiopsier fra menneskelige nyrer. Analysen undersøgte primært inflammatoriske vævsreaktioner i glomerulære nyresygdomme, en hyppig underart af nyresygdom.
Studiet lover godt for den fremtidige brug af organoider til forskning i og behandling af nyresygdomme, og kan betyde at forskere i fremtiden kan vurdere patienternes sygdomsforløb ud fra, hvordan organoiderne reagerer på sygdom og behandling.
Markus Rinschen er begejstret for studiets resultater og for det internationale samarbejde, som muliggjorde de nye fund:
”Det tværfaglige arbejde, som var nødvendigt for at gennemføre studiet, var kun muligt gennem samarbejdet med Dr. Jennifer Harder fra University of Michigan og ledet af Dr. Moritz Lassé fra Hamburg Center for Kidney Health på University Hospital Hamburg Eppendorf," siger han.
Grundforskning kan betyde bedre udsigter for nyrepatienter
Studiet giver os en grundlæggende viden om nyre-organoider og viser, hvordan de modeller forskergruppen har udviklet, kan fremme vores forståelse af inflammation i nyrerne. De små modeller kan på sigt måske også bidrage til at erstatte forsøg med dyr i forskningen.
Bag om forskningsresultatet:
- Studietype: Grundforskning, translationel forskning, forskning i menneskelige celler fra University of Michigan.
- Samarbejdspartnere: Studiet blev udført i samarbejde mellem forskere fra University of Michigan, University Hospital Hamburg Eppendorf og Aarhus Universitet.
- Ekstern finansiering: Novo Nordisk Fond, Carlsberg Fond, EU Horizon 2020 Marie Skłodowska-Curie.
- Læs mere i den videnskabelige artikel: 'An integrated organoid omics map extends modeling potential of kidney disease' af Moritz Lassé m.fl. i: Nature Communications, 14. august 2023. Open access: https://rdcu.be/djtea
Kontakt
Lektor og AIAS Fellow Markus Rinschen
Aarhus Institute of Advanced Studies (AIAS) og Institut for Biomedicin, Aarhus Universitet
E-mail: rinschen@aias.au.dk
Billeder

Information om Aarhus Universitet: Health
Health er det sundhedsvidenskabelige fakultet på Aarhus Universitet, hvis hovedopgaver er forskning og uddannelse.
Fakultetet udbyder en lang række sundhedsuddannelser, bl.a. læge, tandlæge, idræt og folkesundhedsvidenskab.
Health består af fem institutter, ca. 4.400 studerende, 1.500 ansatte og 600 ph.d.-studerende.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health
Aarhus Universitet indgår stort forskningssamarbejde med universiteter i Rwanda5.2.2026 11:59:49 CET | Pressemeddelelse
Det sundhedsvidenskabelige fakultet Health på Aarhus Universitet har netop indgået et flerårigt partnerskab med tre universiteter i Rwanda. Samarbejdet skal styrke universitetets forskning, uddannelse og innovation inden for global sundhed.
Ny adjungeret professor styrker behandlingen af ældre patienter29.1.2026 10:03:56 CET | Pressemeddelelse
Den tyske speciallæge i geriatri, Michael Denkinger, er udnævnt adjungeret professor på Institut for Klinisk Medicin. Her skal han styrke forskningen i, hvordan vi forebygger komplikationer og bevarer mobiliteten hos ældre patienter.
Ny klinisk professor vil forbedre udredning og behandling af hoftelidelser22.1.2026 13:42:42 CET | Pressemeddelelse
Jeppe Lange er viceinstitutleder, overlæge og nu også klinisk professor i ortopædkirurgi på Aarhus Universitets Institut for Klinisk Medicin. Han forsker i udredning og behandling af sygdomme i og omkring hofteleddet med særligt fokus på seneskader og infektioner i hofteproteser.
To Health-forskere modtager millionbevillinger til ny forskning22.1.2026 13:40:20 CET | Pressemeddelelse
Lundbeckfonden har netop uddelt bevillinger fra sit Experiment Grant-program, som støtter nyskabende forskning inden for neurovidenskab og beslægtede områder. To Health-forskere har fået støtte fra puljen, og deres bevillinger skal styrke grundforskning i hjernens kemi og Parkinsons sygdom.
Ungt forskertalent vinder prestigefuld pris20.1.2026 11:31:29 CET | Pressemeddelelse
Ph.d.-studerende Asbjørn Kjær Attermann fra Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet løb med æren og Fogh-Nielsen-hovedprisen på 75.000 kr. Legatet gives til unge forskere, der ikke bare bedriver fremragende forskning, men samtidig er gode til at formidle den.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
