3byggetilbud.dk

3byggetilbud.dk i strategisk partnerskab med DBA

Del
Danmarks førende håndværkerportal, 3byggetilbud.dk, indgår strategisk samarbejde med Danmarks største handelsplads, DBA. Samarbejdet er et af flere tiltag, der skal være med til at indfri ambitionen om, at 3byggetilbud.dk skal formidle mere end 200.000 byggeopgaver årligt.

3byggetilbud.dk bliver eksponeret for mere end 20 millioner brugere på dba.dk frem til udgangen af 2022. Det er et af produkterne af et nyt strategisk partnerskab mellem 3byggetilbud.dk og DBA.

”Fornyelse af boligen er et centralt omdrejningspunkt for mange af brugerne på DBA, og der er derfor et naturligt interesse-overlap blandt 3byggetilbud.dk’s og DBAs brugere, der gør kampagnen særligt interessant,” siger Martin Borgstrøm, administrerende direktør hos 3byggetilbud.dk.

Partnerskabet skal på sigt også udfoldes i forskellige former for indhold, der behandler de to firmaers fælles omdrejningspunkter.

En del af Schibsted

Det er ikke helt tilfældigt, at de to virksomheder har indgået et strategisk partnerskab. 3byggetilbud.dk og DBA er nemlig kommet i familie med hinanden. De to virksomheder er begge ejet af norske Schibsted, der også står bag Bilbasen, Mybanker og Lendo. Schibsted har også Sveriges, Norges og Finlands største håndværkerportaler i porteføljen – og så står de desuden bag en række nyhedsmedier og et stort antal virksomheder inden for financial services og ventures.

”Det er første gang, at vores nye ejerforhold bliver brugt til et strategisk partnerskab af denne her skala. 3byggetilbud.dk og DBA er et genialt match, fordi de begge er danskernes foretrukne, når boligen skal fornyes,” siger Martin Borgstrøm.

DBA ser også frem til partnerskabet:

”Vi er utrolig glade for at være kommet i familie med 3byggetilbud.dk, og denne kampagne er en måde, hvorpå vi kan oplyse vores brugere om, at vi nu tilbyder dem en dedikeret platform, hvor byggeopgaver og løsningerne på dem, kan mødes,” siger Julie Schoen, DBAs talsperson.

Ambitioner om 220.000 årlige byggeopgaver

3byggetilbud.dk har en ambitiøs strategi om, at virksomheden skal formidle 220.000 byggeopgaver årligt. Og her kommer partnerskaber som dette med DBA til at spille en central rolle.

”DBA har en enorm viden om brugeradfærd. Den kan vi lære meget af og gøre brug af. Det ser vi frem til – lige som, at vi glæder os til at se, hvor partnerskabet kommer til at bringe os hen,” tilføjer Martin Borgstrøm.

FAKTA

Info om 3byggetilbud.dk:

3byggetilbud.dk håndterede sidste år over 70.000 byggeopgaver i Danmark og har et netværk af ca. 1.600 håndværkere tilknyttet.

Info om DBA:

DBA er Danmarks største handelsplads med nye og brugte varer.

DBA har et af Danmarks største websites og det mest brugte søgeord på DBA er ’sofa’.

Nøgleord

Kontakter

Maria CarlsenKommunikationschef3byggetilbud.dk A/S

Presse- og kommunikationschef hos 3byggetilbud.dk A/S, der også står bag Andelsportal.dk og Energihjem.dk

Tlf:26740636mac@3byggetilbud.dk

Billeder

Information om 3byggetilbud.dk

3byggetilbud.dk
3byggetilbud.dk
Antonigade 4
1106 København K

+45 7733 4000https://www.3byggetilbud.dk/

3byggetilbud.dk A/S er stiftet i år 2000 og står bag portalerne 3byggetilbud.dk, Energihjem.dk og Andelsportal.dk. 3byggetilbud.dk A/S er i dag Danmarks største formidler af byggeopgaver. Via 3byggetilbud.dk formidles mere end 70.000 bygge- og renoveringsopgaver årligt til et landsdækkende netværk af 1.700 håndværker-firmaer. 

Følg pressemeddelelser fra 3byggetilbud.dk

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra 3byggetilbud.dk

Se vinderne: Her er håndværkerne med de bedste kundeoplevelser20.3.2024 16:00:04 CET | Pressemeddelelse

Traditionen tro tildeler 3byggetilbud.dk, landets største opgaveformidler, titlerne som årets elitehåndværkere. Vinderfeltet består af 15 forskellige firmaer, der er kåret som vindere inden for hver deres fagkategori. De er nøje udvalgt blandt 3byggetilbud.dks mere end 1.600 tilknyttede håndværkerfirmaer og på baggrund af de knap 65.000 henvendelser portalen modtog sidste år. Den helt store pris som årets Elite-Håndværker 2024 går til NORHS BYG ApS fra Greve.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye