3F

3F fritager medlemmer på arbejdsløshedsdagpenge for kontingent

Del
3F fritager medlemmer, der modtager arbejdsløshedsdagpenge, fra fagligt kontingent i forbindelse med COVID-19-udbruddet. Formålet er at give en økonomisk håndsrækning til de af 3Fs medlemmer, der rammes af ledighed under krisen.

3F har besluttet, at medlemmer, der modtager arbejdsløshedsdagpenge under COVID-19-krisen, fritages fra at betale fagforeningskontingent i op til tre måneder.

- Tusindvis af dygtige kollegaer har på få dage mistet både deres job og trygheden i hverdagen. Det går hårdt ud over dem og deres familier. Lige nu kan det være næsten umuligt at finde et nyt job. Alle os, der er så heldige at kunne beholde vores job i denne historiske krise, giver nu de ledige kolleger en hånd, siger forbundsformand Per Christensen, 3F.

I gennemsnit vil kontingentfritagelsen dreje sig om et beløb på 465 kr. om måneden. Opgørelse af den samlede udgift er forbundet med usikkerhed, men vurderes som minimum at koste 11 millioner kroner om måneden.

Fritagelsen for fagforeningskontingentet kan ske med opkrævningen i maj måned. Medlemmer, der bliver fritaget for fagforeningskontingentet, vil stadig skulle betale a-kasse-kontingent samt gruppelivsordning. Det lægges op til en automatisk løsning måned for måned.

3F har omkring 23.600 ledige medlemmer og har oplevet en eksplosiv stigning siden myndighederne lukkede landet ned. Mandag var antallet af ledige 3F-medlemmer steget med flere end 5.500 siden 13. marts. Fritagelsen vil gælde alle 3F-medlemmer, der modtager arbejdsløshedsdagpenge under Corona-krisen.

- Det her er solidaritet med de kollegaer, der pludselig må gå på halv løn og ser jobåbningerne fordufte som dug for solen, siger Per Christensen.

Kontakter

For yderligere information, kontakt 3F's pressetelefon på 88 92 88 92.

Information om 3F

3F
3F
Kampmannsgade 4
1790 København V

70 300 300http://www.3f.dk/

Følg pressemeddelelser fra 3F

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra 3F

En afgørende sejr for platformsarbejdere i EU24.4.2024 14:22:06 CEST | Pressemeddelelse

I dag tager EU et afgørende skridt mod bedre vilkår for de medarbejdere, der arbejder på platformsvirksomhederne. Endelig er det lykkedes EU at vedtage et fælles regelsæt, der beskytter platformsarbejderne. Det er noget 3F har arbejdet aktivt for de sidste fire år. I dag har et stort flertal i Europa-Parlamentet vedtaget platformsdirektivet https://bit.ly/4b3HsYd. Efter lange forhandlinger mellem EU’s medlemslande lykkedes det endeligt at godkende platformsdirektivet. "Det er en stor sejr, at - vi får vedtaget europæisk lovgivning, der pålægger platformsvirksomhederne arbejdsgiveransvar for arbejderne og dermed beskytter de platformsansatte," siger formand for 3F Transport, Jan Villadsen, der er 3F’s EU-politisk ansvarlige. "Platformsvirksomheder har i dag alt for stor mulighed for at lave alternative forretningsmodeller og fiksfakserier, der fastholder medarbejdere i uanstændige løn- og arbejdsvilkår." "Det her har potentialet til at gøre en reel forskel for de platformsansatte i Danm

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye