Nu er der græspollen i luften

Måske er du en af dem, som går rundt med pollenallergi overfor græs uden at vide det. En undersøgelse, som Astma-Allergi Danmark har fået udarbejdet, viser, at 9 procent af den danske befolkning ikke modtager behandling for deres pollenallergi. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på, om nyseture, tilstoppet næse og rindende øjne bliver en del af hverdagen nu, hvor græspollen fylder i luften.
En uge før forventet
Med udsendelsen af årets første pollental for græs starter sæsonen omkring en uge tidligere end en normal sæsonstart, som er i slutningen af maj. Typisk topper græspollen omkring Skt. Hans i juni og slutter i sensommeren. Sæsonen er så lang, fordi de talrige græsarter blomstrer i forskellige perioder hen over sommeren. Det er dog ikke til at vide, hvor hård en græspollensæson allergikere går i møde.
- Mængden af græspollen vil i høj grad afhænge af vind- og vejrforholdene i de kommende uger. Får vi lunt og sommerligt vejr, betyder det flere græspollen i luften. Men hvis der i stedet kommer en periode med koldt og regnfuldt vejr, vil mængden være mere beskeden, siger Karen Rasmussen, biolog og leder af pollentællingerne i Astma-Allergi Danmark.
Til glæde for andre allergikere kører sæsonen for birk dog på det sidste. Der er stadig få birk i luften, men Astma-Allergi Danmarks pollenbiolog forventer at sæsonen slutter inden for den næste uges tid.
Allergi forringer livskvaliteten
Med over 1 million danskere, som lider af pollenallergi, er det derfor også mange mennesker, som bliver berørt af, at græspollen nu hærger. Særligt hvis man ikke er velbehandlet. Astma-Allergi Danmarks undersøgelse viser, at 40 procent af alle pollenallergikere oplever forringet livskvalitet på grund af deres allergi.
- Mange pollenallergikere føler, at deres allergi forhindrer dem i at gøre bestemte ting og leve deres liv, som de ønsker. Hvis man har det sådan, er det en god idé at søge råd og vejledning, så man sikrer, at ens allergi er velbehandlet, siger Anne Holm Hansen, vicedirektør i Astma-Allergi Danmark
Gode råd til dig med pollenallergi
-
Hold øje med Dagens Pollental og Pollenvarslinger. Du fx hente Astma-Allergi Danmarks pollen-app til din smartphone, så du altid har det aktuelle pollental på dig.
-
Husk din medicin.
-
Undgå eller begræns udendørsaktiviteter såsom idræt, hvis du får svære symptomer.
-
Mindsk pollen i øjnene ved at bruge solbriller eller cykelbriller.
-
Vask eller skyl dit hår inden sengetid, så du ikke får pollen med i seng.
Yderligere oplysninger:
Karen Rasmussen, biolog og leder af pollentællingerne, tlf. 61 27 37 45
Anne Holm Hansen, vicedirektør, tlf. 20 82 25 76
Billeder

Links
Information om Astma-Allergi Danmark
Følg pressemeddelelser fra Astma-Allergi Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Astma-Allergi Danmark
78 procent af landets pollenallergikere er mere trætte i pollensæsonen30.4.2025 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I en ny spørgeundersøgelse, lavet af Astma-Allergi Danmark, fremgår det, at 78 procent af de adspurgte danskere med allergi er mere trætte i pollensæsonen. For mange medfører den udtalte træthed både koncentrationsbesvær og lavere produktivitet.
Nu er sæsonen for birkepollen i gang7.4.2025 08:03:47 CEST | Pressemeddelelse
Nu begynder en af årets værste pollenplager: birkepollensæsonen. Sæsonen starter tidligere og er blevet mere intens med årene. Den kommende tids vejr bliver afgørende for, hvor slem sæsonen bliver for landets 500.000 danskere med birkepollenallergi.
Nu er pollensæsonen for elm i gang20.3.2025 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
Det lune vejr sætter skub i blomstringen af elmetræers blomster, og derfor skyder Astma-Allergi Danmark pollensæsonen for elm i gang og udsender fra i dag Dagens Pollental og Dagens Pollenvarsling for elm.
Ny test: 88 procent af håndcremer er allergifremkaldende13.3.2025 08:31:00 CET | Pressemeddelelse
Det er højsæson for tørre, smertende hænder og fede håndcremer. Men størstedelen af cremerne indeholder allergifremkaldende stoffer, der kan forværre hændernes tilstand og føre til livslang allergi.
Nu begynder årets pollensæson6.2.2025 08:03:57 CET | Pressemeddelelse
1 million danskere kan godt begynde at gøre sig klar, for Astma-Allergi Danmark skyder nu årets pollensæson i gang og begynder at udsende Dagens Pollental.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum