HTO-klinikken ApS

Nyt alarmsystem kan redde ældre fra hjælpeløshed

Del
Der er hjælp at hente til ældre, så de ikke ligger hjælpeløse, måske endda i flere dage, hvis de falder eller på anden måde kommer galt af sted. Ældre, som bor alene, kan nu føle sig tryggere ved hjælp af en Tryghedscentral udviklet af HTO-klinikken. Hvis den ældre ikke melder ind en eller flere gange om dagen, at alt er, som det skal være, sender Tryghedscentralen automatisk et nødkald til naboer, familie eller andre, som straks kan iværksætte hjælp.

Tryg med et tryk - Et tryk giver tryghed for ældre, der bor alene i eget hjem

Hvis uheldet er ude, sker det desværre nogle gange, at den ældre er ude af stand til at aktivere sit alarmkald på grund af tomt batteri, bevidstløshed eller et så uheldigt fald, at knappen ikke kan nås, og de kan som følge heraf ligge hjælpeløse i længere tid. Det er en situation, som nu kan undgås med en ny teknologi. Tryghedscentralen hedder løsningen, som HTO-klinikken står bag.

Som navnet siger, har Tryghedscentralen fokus på at skabe en højere grad af tryghed for ældre, der bor alene. I modsætning til et alarmkalder Tryghedscentralen baseret på en positiv tilbagemelding fra den ældre. Med et enkelt tryk på en knap melder den ældre ind til en central computer, at alt er som det skal være, og at der ikke er grund til alarm.

Birthe Andersen fra Nordsminde, som er bruger af tryghedssystemet, udtaler: ”Det giver mig tryghed, hvis der sker et eller andet med mig. Blot med et enkelt tryk uden at jeg behøver ringe til nogen eller gøre andet, føler jeg mig tryggere i hverdagen. At trykke på knappen mellem kl. 8 og 9 er blevet en del af min daglige morgenrutine. Og hvis jeg ikke lige husker det med det samme, så ligger den og blinker”.

Flere menneskeliv står til at redde, hvis automatiske opkald tillades

Tryghedscentralen er et elektronisk overvågningssystem, som aldrig svigter. Den aktive del af systemet er en central computer, den anden del af systemet er en lille elektronikboks med en trykknap, som står hos den ældre. Med et tryk på knappen sendes automatisk et signal (SMS) til centralcomputeren. Den ældre trykker efter behov en eller flere gange om dagen.

Hvis knappen ikke aktiveres, kontakter centralcomputeren automatisk nogle hjælpere fra en liste, som er aftalt på forhånd. Med det samme kontaktes den ældre selv som påmindelse om at trykke på knappen, efter 3 minutter kontaktes den første på listen, efter 15 minutter den næste og efter 30 minutter en organiseret hjælpeorganisation, som ringer til hjemmepleje eller 114 i lokalområdet, hvis de to første kontakter ikke reagerer.

”Det er rent faktisk ikke så svært at sætte hurtigt ind,hvis det går galt hos en ældre, og det kan oven i købet løses med en teknologi, som ikke koster en formue. Og endnu flere vil kunne reddes, hvis det offentlige og alarmcentralerne ville acceptere opkald fra automatiske systemer”, forklarer Dorte Lysgaard fra HTO-klinikken og fortsætter: ”Systemer som vores, hvor der først vil blive ringet til alarmcentralen eller plejecentre som den sidste aktion efter, at naboer og familie har været kontaktet forgæves, burde kunne accepteres, når der er tale om at redde menneskeliv. Vi ser derfor et stort potentiale i samarbejdet med det offentlige og alarmcentralerne”.

For yderligere information, kontakt Lars Lysgaard fra HTO-klinikken på 21830809 eller læs mere om Tryghedscentralen på www.hto-klinikken.dk/tryghed.php

Nøgleord

Kontakter

Lars Lysgaard, telefon 21830809

Billeder

Links

Information om HTO-klinikken ApS

HTO-klinikken ApS
Lillemosevej 40
8300 Odder

http://www.HTO-klinikken.dk
HTO-klinikken ApS ejes af LL-engineering ApS, som er et elektronik/software firma. Tryghedscentral systemet er udviklet af LL-engineering for HTO-klinikken, som står for markedsføringen.

Følg pressemeddelelser fra HTO-klinikken ApS

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye