38 forskningsledere får 370 mio. kr. til at gøre nye opdagelser inden for sundhed og bæredygtighed
12.5.2021 09:36:26 CEST | Novo Nordisk Fonden | Pressemeddelelse

38 forskningsledere har netop fået støtte gennem Novo Nordisk Foundation Research Leader Programme.
Forskningsmidlerne skal bl.a. andet gå til at få ny viden om, hvordan virus såsom influenza og SARS-CoV-2, som forårsager COVID-19, påvirker kroppens stofskifte, og om det kan modvirkes, at vira formerer sig i kroppen.
Et andet projekt skal give større indsigt i, hvorfor forekomsten af knogleskørhed stiger med alderen og teste en mulig behandling af sygdommen.
Et tredje projekt skal give en bedre forståelse af, hvordan man kan benytte bakterier til at gøre afgrøder mere modstandsdygtige over for bl.a. tørke og sygdomme og derved sikre en mere bæredygtig fødevareproduktion.
”Vi vil give dygtige forskere mulighed for at forfølge risikofyldte forsknings-ideer og afprøve nye veje og tilgange til vigtige problemstillinger. Dette tager tid, men det er ofte også her, at nye væsentlige opdagelser sker,” siger Mads Krogsgaard Thomsen, CEO i Novo Nordisk Fonden.
I programmet uddeles bevillinger på op til 10 mio. kr. til excellente forskningsledere i en femårig periode. Programmet støtter både yngre talenter, dygtige forskningsledere midtvejs i karrieren samt etablerede professorer på højt internationalt niveau.
Støtte til forskere på alle karrieretrin
Programmet består af tre typer af bevillinger, der er målrettet specifikke stadier eller typiske karrieretrin for en forskningsleder:
- Emerging Investigator. Målrettet unge lovende forskningsledere, der skal til eller er i gang med at etablere deres forskningsgruppe og egen forskningsprofil. I denne uddelingsrunde blev der uddelt 18 bevillinger i kategorien.
- Ascending Investigator. Målrettet dygtige forskningsledere på lektor-niveau til at styrke deres forskningsgruppe og profil. I denne uddelingsrunde blev der uddelt 14 bevillinger i kategorien.
- Distinguished Investigator. Målrettet de excellente professorer på højt internationalt niveau. I denne uddelingsrunde blev der uddelt 6 bevillinger i kategorien.
Se alle 38 bevillingsmodtagerne og læs om deres projekter her.
Programmet uddeler inden for seks videnskabelige områder: Endokrinologi og metabolismeforskning, Klinisk og translationel lægevidenskabelig forskning, Biovidenskab og basal biomedicinsk forskning, Datavidenskab (uddeles senere i 2021), Plante-, landbrugs- og fødevarevidenskab samt Industriel bioteknologi og miljøbioteknologi.
1,3 mia. kr. – 143 forskere
Novo Nordisk Foundation Research Leader Programme blev etableret og uddelt første gang i 2018. Der uddeles 5-årige bevillinger på op til 10 mio. kr. pr. bevilling.
Siden er uddelt i alt 1,3 mia. kr. fordelt på 143 forskere gennem programmet. Læs mere programmet og alle bevillingsmodtagerne gennem årene her.
Nøgleord
Kontakter
Christian Mostrup, pressechef, +45 3067 4805, cims@novo.dk
Billeder

Information om Novo Nordisk Fonden
Novo Nordisk Fonden er en dansk erhvervsdrivende fond med to hovedformål: 1) at udgøre et stabilt fundament for den erhvervsmæssige og forskningsmæssige virksomhed, som drives af selskaberne i Novo Gruppen; og 2) at yde støtte til videnskabelige, humanitære og sociale formål.
Fondens vision er at yde et betydende bidrag til forskning og udvikling, der forbedrer menneskers liv og bæredygtigheden i samfundet. Siden 2010 har fonden uddelt mere end 30 milliarder kroner, primært til forskning ved offentlige vidensinstitutioner og hospitaler i Danmark og de øvrige nordiske lande samt behandling og forebyggelse af diabetes. Læs mere på www.novonordiskfonden.dk.
Følg pressemeddelelser fra Novo Nordisk Fonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Novo Nordisk Fonden
Ny fabrik i København skal styrke Europas kapacitet til fremstilling af kvanteteknologi4.9.2026 07:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Det avancerede kvanteanlæg vil styrke Europas evne til at udvikle, fremstille og opskalere næste generation af kvantechips og dermed bidrage til at positionere kontinentet som globalt førende inden for kvanteteknologi.
Ingen lette løsninger: Europæiske forskningskonsortier går sammen om store udfordringer10.7.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ni nye bevillinger fra Novo Nordisk Fondens Challenge Programme skal støtte ambitiøs forskning i svampesygdomme, kardiometaboliske sygdomme, jordbundssundhed og biologiske systemer ude af ligevægt. Med programmets europæiske udvidelse samler årets bevillinger stærke forskergrupper og forskelligartet ekspertise på tværs af Europa i arbejdet med at skabe ny viden om store videnskabelige udfordringer.
Nyt europæisk initiativ skal sætte skub i udviklingen af nye behandlinger til kardiometaboliske sygdomme19.6.2026 07:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Novo Nordisk Fonden støtter et nyt paneuropæisk initiativ, der skal styrke udviklingen af behandlinger til kardiometaboliske sygdomme. Initiativet adresserer en af de største udfordringer inden for sundhedsforskning i dag: At omsætte lovende forskningsresultater til konkret behandling for mennesker, der lever med kardiometaboliske sygdomme.
Forskning på tværs af Europa skal skabe ny løsninger på sygdomsbekæmpelse, klimaudfordringer og ressourceknaphed23.4.2026 06:32:07 CEST | Pressemeddelelse
Novo Nordisk Fondens Challenge Programme støtter udviklingen af ny viden, der kan bidrage til at løse nogle af de største samfundsudfordringer inden for menneskers og planetens sundhed. Med en samlet bevillingsramme på op til 600 mio. kr. er fire nye temaer nu åbne for ansøgninger fra tværfaglige forskerhold i hele Europa.
Seks undervisere og pædagoger hyldes for at fremme børn og unges interesse for naturfag18.3.2026 12:05:00 CET | Pressemeddelelse
Novo Nordisk Fondens undervisningspriser for 2026 går til seks engagerede undervisere og pædagoger på tværs af Danmark og Færøerne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
