Astma-Allergi Danmark

Bliv testet for allergi i Bruuns Galleri

Del
1,5 mio. mennesker har høfeber, astma eller eksem, og mange af disse udløses af allergi. Find ud af, om du har allergi, når Astma-Allergi Danmark og læger fra Allergicenter Vest står klar til at teste dig.
Få en allergitest i Bruuns Galleri i Aarhus torsdag d. 23. april. Foto: Colourbox
Få en allergitest i Bruuns Galleri i Aarhus torsdag d. 23. april. Foto: Colourbox

Det er pollensæson, og måske er nyseture, tilstoppet næse og rindende øjne lige nu en del af din hverdag? Så kan det være, at du har pollenallergi. Kom mistanken til livs, når Astma-Allergi Danmark og læger besøger Bruuns Galleri i Aarhus torsdag d. 23. april kl. 11.00-14.00.

- Hvis du har en fornemmelse af, at du har allergi, er det vigtigt at få det undersøgt. Vi ved, at cirka 9 % af mennesker med pollenallergi hverken har fået en diagnose eller modtager nogen form for behandling. Det er alt for mange set i lyset af de personlige og samfundsøkonomiske omkostninger, pollenallergi medfører. Derudover ved vi, at 40 % med høfeber også har pollenastma, hvilket ofte er overset, siger Anne Holm Hansen, vicedirektør i Astma-Allergi Danmark.

Allergi forringer livskvaliteten
Personer med pollenallergi døjer især med forkølelseslignende symptomer som kløende og irriterende øjne, løbende næse og nysen.

Selvom sådanne gener måske lyder harmløse, så viser undersøgelsen ”Pollenallergi – undersøgelse af gener, behandling og livskvalitet”, at pollenallergi forringer livskvaliteten hos 4 ud af 10 pollenallergikere. Det svarer til 10 % af den danske befolkning, da mindst 1 million danskere lider af pollenallergi.

- Mange pollenallergikere føler, at deres allergi forhindrer dem i at gøre bestemte ting og leve deres liv, som de ønsker. Hvis man har det sådan, er det en god idé at søge råd og vejledning, så man sikrer sig, at ens allergi er velbehandlet, siger Anne Holm Hansen.

 

Kig forbi til en allergitest

o   Bruuns Galleri i Aarhus torsdag d. 23. april kl. 11.00 – 14.00

o   Du kan få lavet en priktest og få målt din lungefunktion.

o   Læger og Astma-Allergi Danmark står klar med råd og vejledning om pollenallergi.

o   Hvis du har behov for en priktest, må du ikke smøre huden ind i fugtighedscreme på dagen. Hvis du er i behandling med antihistamin, har det også indflydelse på din priktest. Der skal derfor minimum gå 3 dage, fra du har taget antihistamin til en læge gennemfører en priktest.

Astma-Allergi Danmark er en landsdækkende patientforening, som arbejder for, at alle der er berørt af allergi, høfeber, astma og eksem får en bedre hverdag.

Læs mere om Astma-Allergi Danmarks arbejde på www.astma-allergi.dk

Arrangementet i Aarhus sker i samarbejde med Allergicenter Vest og ALK-Abello.

Yderligere oplysninger:

Anne Holm Hansen, vicedirektør, Astma-Allergi Danmark, mobil tlf. 20 82 25 76

Billeder

Få en allergitest i Bruuns Galleri i Aarhus torsdag d. 23. april. Foto: Colourbox
Få en allergitest i Bruuns Galleri i Aarhus torsdag d. 23. april. Foto: Colourbox
Download

Information om Astma-Allergi Danmark

Astma-Allergi Danmark
Astma-Allergi Danmark
Universitetsparken 4
4000 Roskilde

43 43 59 11http://www.astma-allergi.dk/

Følg pressemeddelelser fra Astma-Allergi Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Astma-Allergi Danmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye