Danske Andelskassers Bank A/S

37-årige Magnus er ansat i Andelskassen i Lyngby

Del
Andelskassen i Lyngby opruster med privatkunderådgiver Magnus Peter Larsen, der ser frem til at skabe langvarige relationer med sine kunder.

Magnus Peter Larsen kommer med 17 års erfaring fra bankbranchen og har senest arbejdet seks år hos Spar Nord. Gennem sin karriere har han siddet i forskellige stillinger som blandt andet projektleder og souschef, men er vendt tilbage til rådgiverrollen, da han er drevet af at gøre en forskel for sine kunder og være tæt på sine kunder.

”Jeg er lige der, hvor jeg skal være. Som rådgiver brænder jeg for at hjælpe mine kunder med at udleve deres drømme. Jeg er oprigtig interesseret i, hvordan mine kunder har det, og hvad de lægger vægt på i hverdagen.

Personlig, ærlig og tillidsfuld rådgivning vægtes højt

For Magnus er det vigtigt at give en rådgivning, der kommer hele vejen rundt om kundens økonomi og ønsker til livet. Om det er frihed, forventninger til huskøb eller pensionsalder eller noget andet, der er det vigtigste for den enkelte kunde, så arbejder Magnus for at finde den bedste løsning.

Menneskelige relationer og et godt samarbejde har høj prioritet for ham og derfor stemmer Andelskassens værdier godt overens med hans egne.

”Gennem en nærværende, ærlig og tillidsfuld rådgivning ønsker jeg at skabe langvarige relationer med mine kunder, og det er vigtigt for mig at kunne give mine kunder den opmærksomhed, de fortjener. Jeg er god til at lytte til kundernes ønsker og har en løsningsorienteret tilgang.

Det glæder Magnus, at Andelskassen har slået rødder i Lyngby.

”Lyngby er en spændende by med et godt kulturliv, og den rummer både det moderne og noget historisk. Et dejligt sted at bo for familier, da den ligger centralt i forhold til Nordsjælland, men stadig tæt på København, og Andelskassen er blevet taget godt imod af områdets borgere.

Han er født og opvokset på en bondegård ved Farum, men bor nu i Hillerød med sin kæreste og deres fire sammenbragte børn i alderen 1,5-7 år. Fritiden bruges gerne i samvær med gode venner og familie, hvor de hygger med brætspil eller ser amerikansk fodbold i tv.

Nøgleord

Kontakter

For yderligere oplysninger, kontakt venligst kommunikationskonsulent Maria Bugge på T: 87 99 30 74 eller E: mbm@andelskassen.dk

Billeder

Information om Danske Andelskassers Bank A/S

Danske Andelskassers Bank A/S
Danske Andelskassers Bank A/S
Baneskellet 1, Hammershøj
8830 Tjele

https://www.andelskassen.dk

Danske Andelskassers Bank – i daglig tale Andelskassen – er en børsnoteret bank med hovedkontor i Hammershøj mellem Randers og Viborg. Banken har 18 afdelinger rundt i landet, der betjener både privat- og erhvervskunder. Banken har et lokalt fokus og engagerer sig i sine lokalområder, blandt andet gennem uddeling af priserne ”Sammen kan vi mere” og ”Andelskasseprisen”.

Følg pressemeddelelser fra Danske Andelskassers Bank A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Danske Andelskassers Bank A/S

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye