Esbjerg Kommune

36 foreninger får tilskud på i alt godt 1,8 millioner kroner i 2023

Del
1.850.900 kr. bliver i 2023 uddelt fra Esbjerg Kommunes fritidskulturelle pulje til gavn for 36 foreninger i hele kommunen. Kultur & Fritidsudvalget har fordelt næste års tilskud til en lang række projekter, som især tilgodeser børn og unge.

36 foreninger kan til næste år se frem til at få et økonomisk tilskud til at gennemføre projekter, som giver forholdene for medlemmerne et løft. Kultur & Fritidsudvalget i Esbjerg Kommune har godkendt fordelingen af 1.850.900 kr., som i løbet af 2023 bliver sendt ud til foreningerne fra kommunens fritidskulturelle pulje.

Udvalget har givet tilskud fra den fritidskulturelle pulje til en række idrætsforeninger, spejdere og øvrige børne- og ungeforeninger til blandt andet udvidelse af halkapacitet med en ekstra badmintonbane, indretning af en vinterbane til golf, renovering af hhv. et klubhus og et køkken og etablering af ekstra plads til fitness. Også tilskud til køb af f.eks. motocrosser, polokajakker, gymnastikredskaber og en opkridtningsmaskine er der blevet plads til i årets fordeling af puljemidler.

- Ansøgningerne vidner om en stor alsidighed i kommunens foreningsliv, og det vil vi gerne bakke op om. I Kultur & Fritidsudvalget er vi glade for at kunne støtte de mange gode initiativer med midler fra den fritidskulturelle pulje, så vi sammen kan få skabt de bedste rammer for et varieret fritidsliv for alle i vores kommune, siger formand for Kultur & Fritidsudvalget i Esbjerg Kommune, Jakob Lose.

Fokus på børn og unge

Udvalget har i år modtaget 48 ansøgninger om tilskud. Heraf falder 36 ansøgninger inden for de principper for fordeling, som gælder for midlerne fra den fritidskulturelle pulje.

Midlerne fra den fritidskulturelle pulje fordeles fortrinsvist til foreninger for børn og unge og til foreninger, der ikke har modtaget tilskud året før. Samtidig sikres der ved fordelingen en geografisk spredning i hele kommunen, ligesom hver forening kun kan få tilskud til én ansøgning.

Kontakter

Jakob Lose, formand for Kultur & Fritidsudvalget i Esbjerg Kommune,
tlf. 26 74 40 53


Arne Nikolajsen, direktør, Fritid Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune,
tlf. 23 47 71 28

Information om Esbjerg Kommune

Esbjerg Kommune
Esbjerg Kommune
Torvegade 74
6700 Esbjerg

76161616http://www.esbjerg.dk

Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.

I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA'et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.

Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.

Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye