En af de største revolutioner inden for lægevidenskaben de sidste 50 år er den medicinske behandling af åreforkalkning med EDTA,
Mange mennesker har store problemer med selv små anstrengelser på grund af åreforkalkning i hjertets kransårer eller i benene.
Bare det at gå en tur kan være en lidelse, og nogen er endda truet af amputation af et ben på grund af åreforkalkning.
Disse mennesker har efter EDTA behandling oplevet, at de nu kan føre en normal tilværelse igen, og mange er blevet skånet for amputation af ben.
Behandlingen er endnu ikke anerkendt af det danske sundhedsvæsen, hvilket betyder, at mange patienter med alvorlige problemer er afskåret fra behandlingen, fordi de ikke kan få offentligt tilskud til denne.
Behandlingen gives her i landet på private klinikker af specialuddannede læger.
EDTA FORBEDRER BLODGENNEMSTRØMNINGEN og dermed ILTFORSYNINGEN til hjerte, hjerne og ben.
”Landsforeningen for Medicinsk Behandling af Åreforkalkning med EDTA” er en patientforening, der har til formål at udbrede kendskabet til behandlingen og få den anerkendt som tilskudsberettiget behandlingsform i Danmark.
Foreningen har ca. 700 medlemmer på landsplan.
Følgende artikel er skrevet af Claus Hancke
Speciallæge i almen medicin:
25 års erfaring med EDTA-behandling i Danmark
Efter ti år som alment praktiserende læge i Helsinge, gjorde en af mine patienter mig opmærksom på en behandling, som han havde modtaget i USA, og som havde reduceret hans forbrug af hjertemedicin fra 26 til 2 piller om dagen og samtidigt mangedoblet hans fysiske ydeevne og livskvalitet.
Det vakte naturligvis min nysgerrighed og resulterede i en total omvæltning af min praksis fra symptombehandling til sygdomsbehandling.
Noget sådant kunne desværre ikke lade sig gøre i min sygesikringspraksis, så jeg var nødt til at etablere en privat praksis. Så jeg solgte min praksis til en yngre kollega, så jeg kunne følge min interesse i en kurativ behandling af åreforkalkning. Dette krævede en del efteruddannelse, specielt i biokemiske emner, og de følgende 25 år har jeg med stor succes behandlet åreforkalkning i hals, hjerte og ben, og givet mange mennesker et bedre liv.
Behandlingen er en langsommelig behandling og er derfor uegnet til akutte tilfælde, hvor f.eks. en blodprop i hjertet truer. Til gengæld er EDTA-behandlingen fuldstændigt ufarlig, uden bivirkninger og meget effektiv over tid. Men man skal være tålmodig. Behandlingen gives intravenøst. Det betyder, at man sidder i en klinik og får et drop, som stille og roligt drypper ind i en vene i armen gennem en plastkanyle over 3 timer. Og denne behandling gives en gang om ugen de første 30 gange. Dette er grundbehandlingen. Derefter kan den opnåede effekt fortsat forbedres og holdes vedlige gennem 4 behandlinger om året, og hver gang koster det små 1.000Kr. for 3 timers behandling. Til gengæld kan man, som årene går, opleve en fortsat bedring selv mange år efter, at man er startet.
Jeg har patienter, som startede i min klinik for mere end 25 år siden med en rigtig dårlig hjertetilstand og kunne næsten intet yde uden at få ondt. Disse patienter mærker intet til hjertet i dag 25 år senere, og kan yde, hvad det skal være. –Og det til trods for, at de er blevet 25 år ældre!
Denne langtidseffekt af EDTA-behandling er senest blevet bekræftet af en stor, amerikansk undersøgelse udført af det statslige National Institute for Health. Et videnskabeligt studie over 10 år viste en statistisk sikker gavnlig virkning på hjertepatienter af EDTA-behandling.
Studiet er gennemført efter alle de gængse normer for videnskabelighed, og var et såkaldt randomiseret, dobbelt blindt forsøg på 1.700 hjertepatienter.
Studiet kaldes "TACT", hvilket står for Trial to Assess Chelation Therapy ( i Danmark kaldet "EDTA-behandling"). National Institute for Health ville teste, om behandlingen var effektiv og sikker, hvilket forsøget bekræftede. Specielt var der en særdeles overbevisende effekt hos diabetikere, hvor der var 39 % færre dødsfald, blodpropper eller behov for hjertekirurgi i EDTA-gruppen.
Hvad sikkerheden angår, så blev der givet over 55.000 behandlinger uden alvorlige bivirkninger ud over placeboniveau.
Studiets hovedforfatter Gervasio Lamas er chef-cardiolog på Mount Sinai Medical Center i Miami, og er valgt af NIH, fordi han har et uplettet ry som højst estimeret videnskabsmand.
Forsøget har været igennem en stormfuld proces, hvor den amerikanske hjerteforening (AHA) efter 5 år forsøgte at få det stoppet, ligesom de har saboteret tilgangen af forsøgspersoner, selv om alt har været sikkerhedsgodkendt af den amerikanske sundhedsstyrelse FDA.
Man må have forståelse for den modstand både studiet og nu også dets resultat har mødt hos de faggrupper, som har kritiseret behandlingen i årtier. Det er ikke nemt at skulle trække offentlige udtalelser tilbage, eller at skulle retfærdiggøre de mange tilfælde, hvor man har frarådet patienter at få en EDTA-behandling, som kunne have hjulpet dem. I USA er det endnu vanskeligere, fordi mange mindre sygehuse vil være truet økonomisk, hvis antallet af bypass operationer bliver reduceret væsentligt.
Det længe ventede resultat af den store TACT-undersøgelse har således vist, at EDTA-behandling er overordentlig sikker, at den har en positiv effekt på hjertepatienter og i særdelshed på diabetespatienter.
Hvad der specielt havde overrasket forskerne positivt var to ting.
Det første var, at der ikke blot er tale om gennemsnitlige værdier for de forskellige end-points lagt sammen, men EDTA-behandlingen viste positiv effekt ved hver enkelt parameter målt for sig.
Det andet var, at kurven med Placebo-resultater og kurven med EDTA-resultater fjernede sig mere og mere fra hinanden for hvert år, der gik. Resultatet blev således tiltagende signifikant som tiden gik. Lige det modsatte af, hvad man ser ved hjerte-kar operationer, som har tidsbegrænset effekt.
Dette resultat bekræfter mine 25 års erfaring, hvor patienter får det bedre og bedre med årene. Det er trods alt ikke hver dag, man oplever en 85-årig hjertepatient, som har det væsentligt bedre, end da han var 60 år og svært hjertesyg.
Claus Hancke
Speciallæge i almen medicin
Willy Odgaard Christensen
Formand for Landsforeningen
For medicinsk behandling
af åreforkalkning med EDTA. www.edta-patientforeningen.dk
Herman Bangs vej 3
8660 Skanderborg
Tlf: 86 52 19 19
E-mail: willyochristensen@gmail.com
Vedhæftede filer
Information om Landsforeningen For Medicinsk behandling af Åreforkalkning med EDTA
Herman Bangs Vej 3
8660 skanderborg
Følg pressemeddelelser fra Landsforeningen For Medicinsk behandling af Åreforkalkning med EDTA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.