Nu er pollensæsonen i gang

De første forårstræer, el og hassel, har længe stået på spring og været klar til at sende pollen ud i luften. Frost og sne i januar og starten af februar har holdet dem tilbage, og det betyder, at pollensæsonens start er helt gennemsnitlig.
- Allerede i begyndelsen af året satte vi pollenfælden op, da det til trods for en smule sne og slud generelt har været en mild vinter. Samtidig ved vi, at plusgraderne sætter pollenproduktionen i gang, og dermed er pollensæsonen nu officielt begyndt, siger Karen Rasmussen, pollenbiolog og leder af pollenregistreringen i Astma-Allergi Danmark.
Pollensæsonen 2014 var usædvanlig hård, men det er endnu for tidligt at sige noget om, om 2015 vil blive en mild eller hård sæson. Det kommer helt an på vejret i forårs- og sommermånederne.
Hver fjerde har pollen-astma
Op mod en million danskere har høfeber, og det er ofte de klassiske symptomer, som kløende øjne og snue, der får opmærksomhed. Op mod hver fjerde med høfeber har dog også astma, ofte uden at tænke over det.
- Besværet vejrtrækning og andre astmasymptomer bliver ofte udløst af allergi over for pollen. Langt hen ad vejen er astma og høfeber den samme sygdom. Det betyder heldigvis, at den pollenrelaterede astma kan forebygges, hvis høfebersymptomerne behandles, forklarer Betina Hjorth, rådgivningschef hos Astma-Allergi Danmark.
Har du besværet vejrtrækning og hoste i pollensæsonen, skal du derfor til lægen og bede om en undersøgelse for astma.
Hvis du ønsker at blive godt klædt på til den nye sæson, kan du downloade Astma-Allergi Danmarks pollen-app med Dagens Pollental. Dermed er du altid opdateret med det aktuelle pollental og kan forberede dig på den kommende dag. Du finder app'en i App Store og Google Play ved at søge på ”pollental”.
Du kan også finde pollentallet på Astma-Allergi Danmarks hjemmeside, Facebookside eller tilmelde dig en daglig mail med pollental og -tips. Endelig kan du ringe til Astma-Allergi Danmarks rådgivning og få individuel vejledning om din allergi, tlf. 44 43 42 99.
Yderligere information
Lise Nørgaard, kommunikationschef, tlf. 27 22 05 15
Billeder

Links
Information om Astma-Allergi Danmark
Følg pressemeddelelser fra Astma-Allergi Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Astma-Allergi Danmark
84 procent af deodoranter indeholder allergifremkaldende stoffer8.9.2025 09:37:19 CEST | Pressemeddelelse
De fleste af os starter dagen med deodorant. Men den tynde hud i armhulen er særligt sårbar over for allergifremkaldende stoffer. En ny undersøgelse fra Astma-Allergi Danmark afslører, at 42 ud af 50 deodoranter på det danske marked indeholder allergifremkaldende stoffer, der kan føre til kronisk hudallergi – en lidelse, som man aldrig slipper af med igen.
Få et allergivenligt hjem19.5.2025 08:31:00 CEST | Pressemeddelelse
1 million danskere udvikler hudallerallergi overfor produkter, der ofte findes i hjemmet – men vidste du, at hudallergiallergi kan forebygges? Ny digital tjeneste fra Astma-Allergi Danmark hjælper dig og din familie til en hverdag med færre allergifremkaldende stoffer.
Nu starter græspollen-sæsonen15.5.2025 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Græspollenniveauet i Danmark er nu så højt, at Astma-Allergi Danmark skyder sæsonen for landets største pollenplage i gang. Sæsonen er blevet længere og mere intens, og det kalder på klare retningslinjer for vedligehold af allergifremkaldende beplantning i kommunernes by- og boligområder.
78 procent af landets pollenallergikere er mere trætte i pollensæsonen30.4.2025 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I en ny spørgeundersøgelse, lavet af Astma-Allergi Danmark, fremgår det, at 78 procent af de adspurgte danskere med allergi er mere trætte i pollensæsonen. For mange medfører den udtalte træthed både koncentrationsbesvær og lavere produktivitet.
Nu er sæsonen for birkepollen i gang7.4.2025 08:03:47 CEST | Pressemeddelelse
Nu begynder en af årets værste pollenplager: birkepollensæsonen. Sæsonen starter tidligere og er blevet mere intens med årene. Den kommende tids vejr bliver afgørende for, hvor slem sæsonen bliver for landets 500.000 danskere med birkepollenallergi.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
