3500 veteraner kan se frem til bedre hjælp i København
14.10.2019 09:27:16 CEST | Københavns Kommune Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsforvaltningen | Pressemeddelelse
Over 7 millioner kroner skal over de næste fire år styrke indsatsen for de 3500 veteraner, der bor i København.
Det er et af resultaterne ved årets budgetforhandlinger i København, og det glæder beskæftigelses- og integrationsborgmester, Cecilia Lonning-Skovgaard (V), som løftede ønsket ved forhandlingsbordet.
”Der er ingen tvivl om, at vi skal gøre mere for mennesker, som har gjort så meget for os. Hverdagen langt fra krigens fronter kan være svær, og derfor er vi forpligtet til at hjælpe endnu bedre. Det skylder vi alle dem, der i tidernes løb har følt sig kaldet til at hjælpe Danmark og det internationale verdenssamfund,” siger Cecilia Lonning-Skovgaard.
Retter op efter kritik
Det har haltet med Københavns hjælp til veteraner efter kommunen i 2014 droppede sin veteranpolitik. Talsmanden for veteranalliancen har blandt andet kaldt København for ”den værste kommune at være veteran i”.
Det har påvirket Cecilia Lonning-Skovgaard, der har sat sig i spidsen for en styrket veteranindsats. Indenfor den seneste tid har hun afholdt et veterantopmøde med deltagelse af de vigtigste interesseorganisationer og forsvaret, og hun har sat gang i et servicetjek af kommunens samlede indsats.
Og med de 7 mio. kroner ser hun frem til for alvor at rykke ved Københavns hjælp til veteranerne.
”Vi har efter min mening stået med en bunden opgave: At løfte indsatsen for veteranerne til et niveau, hvor vi kan se os selv i øjnene. Det har vi nu for alvor taget fat på, og jeg er glad for, at de andre partier har kunne se nødvendigheden af at gøre mere,” siger Cecilia Lonning-Skovgaard.
Imødekommer aktørers ønsker
Med de 7 millioner bliver det muligt at indfri en række ønsker:
Det betyder bl.a.:
- At jobcentrenes veterankoordinatorer suppleres af en veterantovholder, som skal lede veteraner og samarbejdspartnere hurtigt mod den rette hjælp.
- At der bliver koordineret sammenhængende forløb for veteraner på tværs af kommunens forvaltninger.
- At der bliver fulgt endnu tættere op på samarbejdet med virksomheder, som har en veteran i småjob, løntilskud og praktik.
Kontakt:
For yderligere oplysninger og kommentarer fra Cecilia Lonning-Skovgaard kontakt pressechef i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i Københavns Kommune, Claus Bøggild på 22828437 /jw9k@kk.dk
Nøgleord
Kontakter
For yderligere oplysninger og kommentarer fra Cecilia Lonning-Skovgaard kontakt pressechef i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i Københavns Kommune, Claus Bøggild på 22828437 /jw9k@kk.dk
Information om Københavns Kommune Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsforvaltningen
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsforvaltningen
Nye erhvervseksperter skal styrke erhvervsindsatsen i København3.9.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Københavns Kommune skal være mere erhvervsvenlig, og nu er der penge på vej til formålet. Det står klart med kommunens budgetaftale for 2027, som netop er blevet indgået på Københavns Rådhus.
Borgmestre vil sætte ind over for sommerkaos på cykelstierne7.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Turister på Københavns cykelstier opleves som en risiko for trafiksikkerheden. Nu indkalder erhvervsborgmester Andreas Keil (S) og klima-, miljø- og teknikborgmester Line Barfod (EL) nøgleaktører på området for at finde løsninger på problemet. Samtidig opfordres københavnerne til at udvise ekstra tålmodighed i resten af sommersæsonen.
Tidligere økonomi- og erhvervsminister bliver leder for ny ekspertgruppe, der skal forbedre forholdene for erhvervslivet i København25.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kun lidt over halvdelen af hovedstadens virksomheder er tilfredse med at være i København. Nu skal en ekspertgruppe med tidligere økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen i spidsen komme med anbefalinger til, hvordan Københavns Kommune kan styrke forholdene for byens virksomheder.
Op mod 1.800 ansatte i københavnsk forvaltning får mulighed for fleksible arbejdsuger – men åbningstiderne i jobcentret ændrer sig ikke28.5.2026 08:35:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter en flerårig forsøgsperiode på tværs af forskellige medarbejdergrupper i Københavns Kommune udruller Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsforvaltningen nu som den første velfærdsforvaltning i København muligheden for fleksible arbejdsuger til op mod 1.800 medarbejdere.
Butikker kan holde åbent under Royal Run i København12.5.2026 13:51:05 CEST | Pressemeddelelse
Mange butikker får mulighed for at holde åbent og tage del i festen omkring Royal Run i København.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum