Naturvidenskabernes Hus

350 skoleelever dystede i opfindelser til Naturfagsmaraton i Hedensted

Del

Der var startskud på Naturfagsmaraton i dag den 24. januar i Hedensted, hvor elever fra 5. og 6. klasse viste deres opfindelser frem. 25.000 elever er tilmeldt konkurrencen, der er Danmarks største konkurrence i naturfag.

Naturfagsmaraton skal sætte teknologi på skoleskemaet. Foto: Naturvidenskabernes Hus.
Naturfagsmaraton skal sætte teknologi på skoleskemaet. Foto: Naturvidenskabernes Hus.

Der var teknologi, opfindelser og venskabelig kappestrid på skoleskemaet for omkring 350 skoleelever fra 5. og 6. klasse fra skoler i Hedensted Kommune i dag i Hedensted Centret.

Eleverne havde for en dag skiftet klasseværelse, skolebøger og penalhuse ud med høje papirtårne, hjemmelavede minirenseanlæg og transportkasser til bananer for at konkurrere mod hinanden i Naturfagsmaraton.

Konkurrencedagen i Naturfagsmaraton er kulminationen på et undervisningsforløb på nogle måneder, hvor eleverne hjemme på skolerne har arbejdet med opgaverne og forberedt sig til konkurrencedagen.

Naturfagsmaraton skal sætte teknologi og innovation på skoleskemaet i danske skoler.

Mødet med andre elever og sammenhold det bedste ved Naturfagsmaraton
Johanne og Annika går i 6. A på Stouby Skole i Hedensed Kommune. De siger samstemmende, at noget af det bedste ved Naturfagsmaraton er at mødes med andre elever på tværs af skolerne og det sammenhold, der opstår i grupperne, når de sammen skal løse opgaverne.

Annika siger:

”Det er rigtig sjovt, fordi vi er sammen med mange andre elever, og det er sjovt at bygge ting i stedet for altid at skrive og læse.”

Niki Paaske Jensen er lærer for Johanne og Anika på Stouby Skole. Han ser Naturfagsmaraton som en rigtig god mulighed for, at eleverne kan komme ud af klasselokalet og prøve noget nyt og anderledes:

”God undervisning er så meget andet end at sidde i et klasselokale. Det er fedt, at børnene får ejerskab over den læring, de får. De kommer selv i dybden med noget, uden at det er styret af os voksne hele tiden,” siger han.

Realistisk virksomhedsopgave inspirerer
En af opgaverne til Naturfagsmaraton er i år udviklet sammen med Danfoss. Som en del af opgaven skal eleverne konstruere en transportkasse til bananer, hvori temperaturen kun må stige så lidt som muligt – selvom den står under en glødende varmelampe. En udfordring som Danfoss arbejder med i virkeligheden, hvor de med køleteknologi hjælper bananfarmere i Indien med at forbedre holdbarheden af deres bananer.

Det har givet opgaven en helt ny relevans for eleverne, da den tager udgangspunkt i en rigtig problemstilling, pointerer Niki Paaske Jensen

”Mine elever gik vildt meget op i den opgave. Selv elever, der plejer at være ret glade for deres frikvarter, ville arbejde videre med opgaven i frikvartererne i stedet for et lege og spille bold. Det var en rigtig god opgave,” siger han og afslører, at han allerede er ved at planlægge skolens deltagelse i næste års Naturfagsmaraton.

Nanna Seidelin, direktør i Naturvidenskabernes Hus der står bag Naturfagsmaraton, var selv til stede i Hedensted. Hun var glad for at se elevernes store engagement.

”Jeg blev fanget af elevernes glæde og begejstring. Det er præcis det, der er formålet med Naturfagsmaraton - at få teknologi og naturfag på skoleskemaet på en sjov og anderledes måde,” siger hun.

Johanne og Annika som maraton-vindere
Da vinderne omkring klokken 13.30 blev udråbt, blev der jublet så højt at taget næsten lettede. Både Annika og Johanne kunne juble med, nu som vindere af hel-maraton i Naturfagsmaraton. Det var nemlig 6.A fra Stouby Skole, der løb med hovedprisen.

En glad Johanne sagde umiddelbart efter prisoverrækkelsen:

”Vi har arbejdet på det i rigtig lang tid, så det er bare virkelig dejligt!”

Stouby Skole var ikke de eneste, der kunne juble. 6.B fra Glud Skole løb nemlig med prisen i halv-maraton, hvor man i stedet for at løse alle otte opgaver kun arbejder med fem opgaver.

Naturfagsmaraton kører på 16. år i træk og har til hensigt at øge elevernes interesse i og motivation for at lære mere om de naturvidenskabelige fag.

Om Naturfagsmaraton

  • I år er over 25.000 elever fra 5. og 6. klasser i hele landet tilmeldt.
  • Der er 62 konkurrencedage og elever fra 55 forskellige kommuner deltager.
  • Konkurrencedagene afvikles fra januar til maj 2018.
  • Det er 16. år i træk, at Naturfagsmaraton afholdes.
  • Det er Naturvidenskabernes Hus, der afholder Naturfagsmaraton.
  • Naturfagsmaraton er støttet af Novo Nordisk Fonden, Nordea-fonden, Undervisningsministeriet og Grundfos

Den 24. januar deltog følgende skoler med i alt 14 klasser.

Barrit Skole
Daugård Skole
Glud Skole
Hornsyld Skole
Juelsminde Skole
Lindved Skole
Stenderup Skole
Stjernevejskole
Stouby Skole

Der er også Naturfagsmaraton fredag den 25. januar i Hedensted. Her deltager følgende skoler med 15 klasser.

Hedensted Skole
Rask Mølle Skole
Raarup Skole
Stjernevejskole
Tørring Skole
Uldum Skole
Ølsted Skole
Øster Snede Skole

Nøgleord

Kontakter

Bjørn Kock LærkedahlKommunikationschef

Bjørn er kommunikationschef i Naturvidenskabernes Hus

51194944bkl@nvhus.dk

Billeder

Naturfagsmaraton skal sætte teknologi på skoleskemaet. Foto: Naturvidenskabernes Hus.
Naturfagsmaraton skal sætte teknologi på skoleskemaet. Foto: Naturvidenskabernes Hus.
Download
Niki Paaske Jensen ser mange fordele ved Naturfagsmaraton. Foto. Naturvidenskabernes Hus.
Niki Paaske Jensen ser mange fordele ved Naturfagsmaraton. Foto. Naturvidenskabernes Hus.
Download

Links

Information om Naturvidenskabernes Hus

Naturvidenskabernes Hus
Naturvidenskabernes Hus
P.E. Eriksens Vej 1
8850 Bjerringbro

51194944http://www.nvhus.dk

NATURVIDENSKABERNES HUS

Gennem TEKTANKEN bygger vi bro mellem skoler og virksomheder og understøtter lærere i at udvikle og gennemføre inspirerende og virkelighedsnær undervisning.

NATURFAGSMARATON er et undervisningsforløb til 5. og 6. klasser i hele landet. Både elever og lærer får erfaringer med undersøgende og praktisk undervisning, der har til hensigt at øge elevernes interesse i og motivation for at lære mere om de naturvidenskabelige fag.

Det er vores mål, at mange flere unge vælger en uddannelse inden for naturvidenskab og teknologi til gavn for erhvervslivet, samfundet og en bæredygtig fremtid.

WWW.NVHUS.DK

Følg pressemeddelelser fra Naturvidenskabernes Hus

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Naturvidenskabernes Hus

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum