Nyskabende kræftvaccine skal udvikles af nyt selskab
En vaccine, der kan kickstarte immunforsvaret til at bekæmpe kræft.
Det er, hvad Center for Cancer Immunterapi (CCIT) på Herlev Hospital er godt i gang med at udvikle og har patenteret.
Vaccinen, der er den første af sin art i verden, viser så lovende resultater, at der nu dannes et særligt selskab, IO Biotech ApS, for at udvikle vaccinen yderligere.
- En af de store udfordringer i kræftbehandling er, at kræften hæmmer vores immunforsvar, bl.a. ved hjælp af proteinet IDO. Vores kræftvaccine aktiverer immunforsvarets dræberceller, således at når de genkender en celle med IDO, vil de slå den ihjel. Det er en unik måde at tænke kræftvaccine på, og vi befinder os helt i frontlinjen på verdensplan, siger hovedopfinderen Mads Hald Andersen, som er professor og vicecenterleder på CCIT
Region Hovedstaden vil udvikle flere biotekvirksomheder
Det nye selskab IO Biotech ApS er etableret via projektet Copenhagen Spin-outs, hvor Region Hovedstaden har sat et mål om at få etableret flere driftige biotek virksomheder på baggrund af den stærke kliniske forskning på hospitalerne.
I Copenhagen Spin-outs fokuseres der på at styrke samspillet mellem universiteter, hospitaler, forskerparker og investorer, så der kommer mere fart på indsatsen for at fremme de gode ideer, der opstår ud af forskningen og omsætte dem til en levedygtig forretning.
- Når vores forskere kommer frem til banebrydende resultater, skal det selvfølgelig hurtigst muligt komme patienterne til gode i deres ofte svære situation. IO Biotech ApS er et fantastisk eksempel på, hvor samarbejdet i Copenhagen Spin-outs har ført til etablering af en ny spændende virksomhed, og hvor forskningen forhåbentlig både omsættes til nye behandlingsmuligheder og arbejdspladser, siger regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S).
Klar til fase 2 forsøg
IO Biotech ApS har foreløbig fået tilsagn om et større million beløb til finansiering af firmaet fra Novo Seeds, og er nu på jagt efter en med-investor. Pengene skal bruges til at fuldføre et såkaldt fase 2 studie, hvor forskerne undersøger, om vaccinen har en effekt ved at behandle en række patienter med samme type kræft med samme dosis.
Målet er at etablere klinisk evidens for brugen af en ”IDO vaccine” og senere tiltrække en industripartner.
- Projektforløbet med Copenhagen Spin-outs, hvor både Region Hovedstaden og Novo Seeds er partnere, har været yderst konstruktiv hen imod stiftelsen af IO Biotech ApS. Det giver nu en unik mulighed for, at vi kan klinisk afprøve en vigtig kræftvaccine, der forhåbentligt i fremtiden vil resultere i en bedre patientbehandling. Jeg er meget begejstret for denne mulighed og ser frem til at sikre, at vi kommer sikkert i mål, sigerdirektør for IO Biotech ApS, Mai-Britt Zocca.
Fakta:
- Center for Cancer Immunterapi på Herlev Hospital er et af Region Hovedstadens 24 global Excellence Centre
- De første beskrivelser af IDO som en mulig kræft-vaccine lavede forskerteamet bag opfindelsen i 2010
- Kræftvaccinen har allerede været afprøvet på 14 patienter med lungekræft med lovende resultater. Fase 2 studiet vil også fokusere på lungekræft
- Mads Hald Andersen, Per Thor Straten og Inge Marie Svane er sammen med Anders Ljungqvist og direktøren for IO Biotech ApS, Mai-Britt Zocca, medstiftere af selskabet.
- Copenhagen Spin-outs er en fælles satsning imellem det akademiske forskningsmiljø og industrien med fokus på innovation og kommercialisering af bioteknologisk forskning i hovedstadsområdet.
- Læs mere her http://www.copenhagenspin-outs.dk/
Kontakter
•Sophie Hæstorp Andersen (S), regionsrådsformand i Region Hovedstaden, via pressevagten på tlf. 70 20 95 88
•Mai-Britt Zocca, direktør for IO Biotech ApS, mobil 21 94 78 56
Information om Region Hovedstaden
Følg pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Sociolancen kommer til Frederiksberg: Indvies 4. august4.8.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mandag den 4. august bliver en særlig dag for Frederiksbergs mest sårbare borgere. Her bliver Sociolancen for første gang en del af bybilledet – og det markeres med en officiel indvielse på John Winthers Plads bag Frederiksberg Rådhus kl. 15:00.
Ventetid på planlagte operationer styrtdykker15.7.2025 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter nogle år med lange ventetider på planlagte operationer i Region Hovedstaden er udviklingen nu endegyldigt vendt. I april 2025 var den gennemsnitlige ventetid nede på 43 dage – i samme måned i 2022 var ventetiden 76 dage.
Region H giver flere penge til behandling af et stigende antal kvinder med brystkræft10.7.2025 12:39:29 CEST | Pressemeddelelse
Målopfyldelsen af pakkeforløb for brystkræft er i bedring efter en længere periode med mangel på det nødvendige personale. Området er imidlertid udfordret af et stigende antal kvinder, der sendes til udredning for brystkræft, så for at fastholde de gode resultater har regionsrådet valgt at afsætte 15 mio. kr. i varig bevilling til behandlingen.
20 millioner til at nedbringe ventetiden til operationer og høreapparatsbehandling4.7.2025 10:05:58 CEST | Pressemeddelelse
Politikerne i Region Hovedstaden vil sikre hurtigere udredning og behandling for patienter, der oplever længere ventetid til fx en planlagt operation af brok eller til at få høreapparat.
Mere psykiatrisk hjælp til både børn og voksne3.7.2025 12:05:57 CEST | Pressemeddelelse
Region Hovedstaden har afsat penge til mere hjælp fra praktiserende speciallæger indenfor psykiatrien. Der er fundet penge til hjælp til både børn, unge og voksne med behov for psykiatrisk udredning og behandling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum