Green Building Council

Vær med til at sætte standarden for bæredygtighed i fremtidens skolebyggeri

Del

Står du foran renovering eller ombygning af en skole var det måske en god ide at overveje at få projektet bæredygtighedscertificeret. Green Building Council er netop på udkig efter skoler og institutioner, der vil deltage i de første pilotprojekter om bæredygtighedscertificering af undervisnings- og børneinstitutioner.

Danske skoler og institutioner kæmper med dårligt indeklima. Koncentrationen af CO2 er stadig alt for højt i 60 procent af klasselokalerne. Det viser en nylig undersøgelse fra DTU, og ifølge professor George Clausen på DTU BYG, så vil et optimalt indeklima i de danske skoler øge elevernes indlæring med omkring 15%. Det betyder, at man vil kunne spare et år i folkeskolen - eller lære eleverne 15% mere på samme tid

Men der er hjælp på vej til kommuner, der gerne vil sikre, at de kroner, der investeres i eksempelvis forbedringer af indeklima, også er givet godt ud. Den danske certificeringsvirksomhed Green Building Council (DK-GBC), der er støttet af et bredt udsnit af den danske byggebranche, står netop foran udviklingen af en dansk bæredygtigheds-certificering rettet mod undervisnings- og dagsinstitutioner. Den nye certificering bygger på standarder og krav fra DGNB[1], og DK-GBC er på udkig efter kommuner, der ønsker at få bæredygtighedscertificeret et bygge- eller renoveringsprojekt inden for området, og som er interesserede i at deltage i pilotfasen i udviklingen af den nye danske standard.

»Ved at deltage i pilotfasen opnår man helt basalt en rabat på certificeringen svarende til en besparelse på 20%, men man får også mulighed for at påvirke processen og deltage i det grundlæggende vidensarbejde med at fastlægge de nye krav,« forklarer Mette Qvist, direktør i Green Building Council.

Frederiksberg er en af de kommuner, der allerede har valgt at være med i pilotfasen, og her er forventningerne til deltagelsen store.

»For det første kan vi nu vise, at vi gør noget ved bæredygtighed. Der er ikke den kommune, byggevirksomhed eller rådgiver, der ikke siger, at de er bæredygtige på en eller anden måde. Men det, at man poster nogle penge og noget tid og energi i at få certificeret en bygning, viser, at man gør noget ved det. Desuden kan vi gøre bæredygtighed til noget, som vi kan måle og følge op på, og dermed få en bedre metodik og en bedre opfølgning. På længere sigt håber vi også at få bedre bygninger med bedre indeklima og dermed også bedre indlæring. Hertil kommer, at hele totaløkonomien for bygningen jo også over en længere årrække skulle blive bedre,« forklarer projektleder i Frederiksberg Kommune arkitekt Rasmus Brodersen.

Gennem pilotfasen holdes en række workshops, hvor deltagerne kan udveksle erfaringer og få styr på, hvordan reglerne skal tolkes og anvendes i praksis. Viden der kan være nyttig ved efterfølgende projekter, påpeger Mette Qvist.

Hun ser desuden frem til, at bæredygtighedscertificeringen på institutioner også vil få indflydelse på børnenes indlæring i skolerne, da de krav, der arbejdes med ligger langt over de krav, der i dag gælder på området.

»Fra forskningen ved vi for eksempel, at indlæring hos elever stiger markant ved et optimalt indeklima. Men udfordringen er kompleks. Vi opnår ikke en bedre kvalitet ved at tænke ensidigt, men ved at skabe sammenhængende løsninger, der tager højde for både økonomi, indeklima/livskvalitet og miljømæssige faktorer. Ved at få et værktøj udviklet til at bæredygtighedscertificere undervisnings- og børneinstitutioner, vil vi kunne tilbyde specifikke kvalitetskrav, hvor konsekvenserne for det samlede byggeri bliver målt i en endelig helhedsvurdering,« slutter Mette Qvist.

[1] (Deutsche Gesellschaft für Nachhaltiges Bauen - tyske bæredygtighedsnormer, som også anvendes af Green Building Council, red)

Nøgleord

Kontakter

For yderligere information kontakt:


Direktør Mette Qvist, tlf: 6172 1020, email: mette.qvist@dk-gbc.dk

Billeder

Links

Information om Green Building Council

Green Building Council
Green Building Council
Falkoner Allé 7, 4. sal
2000 Frederiksberg

3672 1020http://www.dk-gbc.dk/
FAKTA BOKS: Green Building Council Denmark er en non-profit organisation, hvis formål er at fremme bæredygtighed i byggebranchen ved at arbejde mod et fælles dansk certificeringssystem (DGNB) til måling af bæredygtighed for såvel bygninger som byområder. Fondsmidler fra bl.a. Realdania har muliggjort tilpasning af DGNB kriterierne til danske forhold. Green Building Council Denmark har i dag 228 medlemmer.

Følg pressemeddelelser fra Green Building Council

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Green Building Council

Nu kan din virksomhed løfte standarden for bæredygtighed i byggeriet25.11.2015 06:00:00 CET | Pressemeddelelse

Vi søger ejendomsselskaber, bygningsejere og rådgivere, der vil være med til at forløse det store potentiale for bæredygtighed i det eksisterende byggeri. I starten af 2016 igangsætter vi pilotfasen med den ny DGNB bæredygtighedsklasse for eksisterende kontorbyggeri. Her har din virksomhed eller organisation mulighed for at blive bæredygtighedscertificeret, og gå forrest i den bæredygtige udvikling.

DGNB introducerer nye certificeringskategorier22.10.2015 13:49:32 CEST | Pressemeddelelse

Green Building Council Denmark og DGNB fornyer kategorierne for certificering af bygninger og byområder. Som det højeste niveau introduceres nu platin. Kravene til et platincertifikat svarer nøjagtigt til de tidligere krav til et guldcertifikat. Ud over platin, vil nye bygninger fremover kunne opnå DGNB certifikatet guld og sølv. Green Building Council vil sørge for at fremsende nye plaketter og certifikater svarende til de nye kategorier til alle DGNB certificerede bygninger i Danmark.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye