Dansk VandrelaugDansk VandrelaugDansk Vandrelaug

Fod på Danmark tager sine sidste, raske skridt

Del
Næsten 60.000 km er tilbagelagt, når vandreprojektet Fod på Danmark traver i mål i Aalborg søndag eftermiddag. Tusindvis af deltagere har fået røde kinder undervejs på turen tværs gennem landet.

Der er blevet travet, snakket, peget, pustet og måske også sukket.

Men alle deltagere nåede i mål, og alle er vindere. Fod på Danmark har givet unge og gamle over hele landet en anledning til at komme ud i den friske luft og se det varierede danske landskab, mens de i fællesskab fik blodet til at rulle hurtigere.

- Fod på Danmark har været en meget fin opvisning i, hvor gode og populære friluftsarrangementer vores lokale afdelinger er i stand til at arrangere. Det har været en stor glæde at dele vores interesse i at vandre med så mange mennesker, siger landsformand for Dansk Vandrelaug Ole Bertelsen.

Ud at se sit eget land

Ole Bertelsen har selv gået med på et stort antal af turene, og han er også med, når de sidste 10 km vandres i Østerådalen fra Svenstrup til Aalborg. Ved turens afslutning er der både musik og lidt godt til ganen, når bl.a. Aalborg-rådmand Mads Duedahl og Nordea-Fondens kommunikationschef Tine Wickers holder tale til ære for de raske vandrere – samt alle de andre, der har gået sammenlagt næsten halvanden gang rundt om jorden i løbet af de seneste seks måneder.

Dansk Vandrelaugs lokale afdelinger har planlagt de 170 ture, hvor hele den danske befolkning var inviteret med ud at røre sig og se deres eget land. De guidede ture har været ganske gratis på grund af støtte fra Nordea-Fonden og Friluftsrådet, og ca. 4.800 mennesker har taget imod tilbuddet. Det svarer til et gennemsnitligt deltagerantal pr. tur på mellem 25 og 30 mennesker – vel at mærke med ture, som strakte sig fra 4-5 km til en ugelang odyssé langs den vestsjællandske kyst med ca. 20 km om dagen.

Mange nye medlemmer

Deltagerantallet vurderes som rigtig tilfredsstillende, om end Dansk Vandrelaug gerne havde lokket endnu flere danskere op af sofaen. Og tilbage står, at den traditionsrige forening har motiveret en masse mennesker til at mødes med andre vandrere på stierne – i både sol og regn.

- Vi har fået 2.000 nye medlemmer, siden Fod på Danmark startede på Bornholm og i Nordsjælland i starten af april. Det er et ret overvældende resultat, som faktisk ikke en gang var vores primære målsætning med Fod på Danmark, siger formand Ole Bertelsen.

Fod på Danmark har altså fået en stor gruppe mennesker til at tage en aktiv beslutning om en sundere og mere aktiv livsstil, som vil få positiv indflydelse på såvel deres fysiske som mentale velvære i de kommende år, selvom Fod på Danmark-projektet går sin allersidste tur 28. september.

 

Fod på Danmark, sidste tur klokken 10.18 søndag 28. september: Afgang fra Aalborg st imod Svenstrup - 10 km.

Kontakter

Landsformand for Dansk Vandrelaug Ole Bertelsen –60 144 625
Formand for Aalborg Afdeling Anni Petersen – 60 882 644

Billeder

Vedhæftede filer

Information om Dansk Vandrelaug

Dansk Vandrelaug
Kultorvet 7
1175 København K

3312 1165http://www.dvl.dk

Følg pressemeddelelser fra Dansk Vandrelaug

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dansk Vandrelaug

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye