Deloitte

3 ud af 4 byggevirksomheder forventer vækst i 2017

Del

Store forventninger til både top- og bundlinje i det kommende år

Thomas Frommelt
Thomas Frommelt

København, 13. december 2016

Det er gode tider i den danske byggebranche, faktisk så gode tider, at tre ud af fire danske byggevirksomheder forventer at skabe vækst i 2017. Det viser en rundspørge blandt 655 virksomhedsejere foretaget af Deloitte. Her siger 78 pct., at de forventer at øge omsætningen til næste år, mens 77 pct. tilsvarende forventer en stigning i indtjeningen. Om alt går vel, kan 2017 blive et særdeles godt år for branchen.

- Generelt oplever vi en bygge- og anlægsbranche, der er inde i en positiv udvikling, hvilket også afspejles i forventningerne til 2017. Her forventer cirka halvdelen af virksomhedsejerne en vækst på op til 10 pct. Endnu en femtedel forventer en vækst på mellem 10 og 20 pct., mens ca. hver tiende regner med at lægge mere end 20 pct. til omsætningen, siger partner i Deloitte Thomas Frommelt.

Ifølge Thomas Frommelt er det især væksten i nybyggeriet, der står bag de positive forventninger:

- Lige nu ser vi en markant vækst i nybyggeri for især erhverv, hvilket selvsagt giver nogle store og lukrative entrepriser for mange byggevirksomheder. Også i de offentlige udbud kan vi se, at man har vendt sig væk fra renoveringsprojekterne og i stedet kastet sig over nye, spændende og ofte ambitiøse nybyggerier.

De positive forventninger til 2017 slår derfor også igennem i alle underbrancher, fortæller Thomas Frommelt:

- Blandt entreprenørerne er det 80 pct., der forventer øget omsætning til næste år. Det samme gælder for 76 pct. af betonvirksomhederne, 78 pct. af tømrervirksomhederne, 82 pct. af murervirksomhederne og hele 88 pct. af malervirksomhederne. Dermed ser det altså ud til, at vækstforventningerne er både bredt og dybt forankret på tværs af den samlede bygge- og anlægsbranche.

På trods af de positive forventninger advarer Thomas Frommelt dog om, at øget indtjening ikke kommer af sig selv:

- Det er desværre langt fra altid, at en øget omsætning også ender med flere penge på bundlinjen. Det kræver, at man har vedvarende fokus på effektivitet og projektstyring, at man formår at samarbejde hen over hele værdikæden, samt at man er skarp på prissætningen, så man ikke påtager sig store risici uden også at få den rette betaling, siger han.

Blot 12 pct. af byggevirksomhederne forventer, at deres omsætning vil falde i 2017.

Om undersøgelsen:

Tallene er baseret på svar fra 720 aktører i byggebranchen, heraf 655 virksomhedsejere.

Nøgleord

Kontakter

Thomas Frommelt
+45 24 23 83 04
tfrommelt@deloitte.dk

Billeder

Thomas Frommelt
Thomas Frommelt
Download

Vedhæftede filer

Information om Deloitte

Deloitte
Deloitte
Weidekampsgade 6
2300 København S

http://www2.deloitte.com/dk/da.html

Thomas Frommelt er partner i Deloitte og ekspert i bygge- og anlægsbranchen.

Mød hele Deloittes panel af eksperter på twitter.com/pressepanelet samt på pressepanelet.dk 

Følg pressemeddelelser fra Deloitte

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Deloitte

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum