3 skarpe fra psykologen: Sådan håndterer du egne forventninger

Hver fjerde dansker oplever, at det er forventningerne til én selv, der særligt udfordrer og presser balancen mellem arbejde og fritid. Det viser en undersøgelse, som Krifas Videncenter for God Arbejdslyst har foretaget i samarbejde med Epinion.

Ifølge psykolog i Krifa, Susanne Fodgaard, skal man allerførst være opmærksom på, at presset fra egne forventninger ikke er ens egen skyld.

- Vores forventninger til os selv er formet af den kultur og det samfund, vi indgår i. Normer, forventninger og arbejdsetik er flyttet ind i os, og det er ofte uden, vi er klar over det, lyder det fra Susanne Fodgaard.

- Det er vigtigt at blive bevidst om, hvad der påvirker os og vores forventninger, og den her forståelse kan være med til at rykke på følelsen af utilstrækkelighed og skam over, at vi ikke altid kan leve op til egne forventninger, fortsætter hun.

Til at håndtere ens egne forventninger i arbejdslivet har psykolog Susanne Fodgaard tre gode råd:

1. Din leder skal på banen 
   
   - Første skridt er at tale med sin leder. Han/hun skal på banen og være med til at sætte tydelige rammer for, hvilke arbejdsopgaver man har – hvilke man ikke har – og der skal være en klar forventningsafstemning ift. tidsrammen for arbejdsopgaverne.
   
   - I snakken med lederen kan man også komme omkring rammer og strukturer for pauser og overgange mellem arbejdsopgaver. Det er særligt vigtigt ved hjemmearbejde, hvor ens forventningsstemme kan løbe af med én, fordi man ikke har nogen omkring sig. Det drejer sig blot om maks. fem minutter, hvor man lige strækker ben, henter kaffe eller får frisk luft ind, så hovedet får en pause og bliver klar til næste opgave. Du skal ikke have dårlig samvittighed over at holde små pauser, det har kroppen og hovedet brug for.

2. Vær åben med dine kolleger om opgaver
   
   - Man kan hurtigt blive en øde ø i havet, når man sidder med sine egne opgaver og måske endda også arbejder hjemmefra. Det kan være med til at få forventningerne til at stikke af, og man kan få følelsen af, at man sakker bagud ift. kollegerne, fordi man ikke har nogen føling med, hvad de laver. Her er det vigtigt at tale sammen og sparre. Hvordan løser de en arbejdsopgave? Hvad er rammerne for deres opgave? Hvor lang tid bruger de på den? Osv.
   
   - Det kan fx være en fast ugentlig sparringssamtale, hvor man vender, hvad man har siddet med i ugens løb, og hvordan man har løst opgaverne. Det er vigtigt at sætte tid af, så man rent faktisk får det gjort. På den måde kan man fx blive bekræftet i, at man er fint med, og samtidig kan man sparre og blive inspireret.

3. Sørg for at få feedback af din leder
   
   - Hvornår er nok nok? Uvisheden omkring sådan et spørgsmål kan give følelsen af, at man hele tiden kan gøre mere og gøre det hurtigere. Forventningerne til én selv kan få frit løb her. Det er derfor vigtigt, at man jævnligt får feedback fra sin leder, så man ikke går og tvivler.
   
   - Her kan det være en god idé at have en fast aftale med sin leder, hvor man tager en snak om, hvad der gik godt, hvad var svært osv. Det kunne fx være i slutningen af ugen, så man på en måde får talt sig igennem en have done-liste og kan gå på weekend med følelsen af ro, fordi eventuel uvished er afklaret, hvilket også kan have en forebyggende effekt fremadrettet.