TDC Group

3 indgår vigtig aftale med TDC om national roaming

Del

TDC og 3 har indgået en flerårig aftale om national roaming. Dermed kan 3’s mobilkunder benytte TDC’s netværk i de områder, hvor 3 ikke selv dækker.

Aftalen anslås at være blandt de største engrosaftaler på det danske telemarked. Den omfatter tale, beskeder og data på tværs af TDC’s danske 2G-, 3G- og 4G-netværk.

”Vi er meget glade for, at 3 har valgt TDC som national roamingpartner. Vores mobilnetværk er blevet kåret som Danmarks bedste de seneste fire år i træk, og det er en del af vores strategi at sælge adgang til vores netværk for eksterne operatører på lige vilkår,” siger Robert Dogonowski, direktør i TDC Wholesale.

Med virkning fra februar vil 3-kunder, der bevæger sig ud af 3’s netværksdækning, automatisk slå over på TDC’s netværk.

”Vores kunder har Danmarks højeste dataforbrug og nyder godt af alle fordelene ved en mobil netadgang. Derfor arbejder vi hele tiden på at optimere og udbygge vores netværk. I nogle få områder kan det dog stadig bedst betale sig for os at leje os ind på et andet netværk. Derfor er det meget glædeligt, at vi nu har sikret en ny, god roamingaftale med TDC. Aftalen inkluderer også 4G, og det betyder, at netværksoplevelsen i yderområderne bliver endnu bedre,” siger Morten Christiansen, administrerende direktør for 3.

Kontakter

Billeder

Information om TDC Group

TDC Group
TDC Group
Teglholmsgade 1
0900 København C

https://tdcgroup.com/

TDC Group forbinder danskerne med hinanden og Danmark med verden, og har gjort det siden 1882. Vi er i alt 7000 medarbejdere, som med stolthed servicerer vores mere end 6 millioner kundeforhold. Vores datterselskaber Nuuday og TDC NetCo bidrager hver dag til fremtidens digitale Danmark.

Nuuday leverer innovative digitale kundeoplevelser og underholdning gennem brands som YouSee, TDC Erhverv, Telmore, Fullrate, Hiper, Blockbuster og Firmafon.

TDC NetCo leverer det bedste mobilnetværk og de hurtigste faste forbindelser – og former Danmarks digitale fremtid med udrulningen af fiber og 5G.

Følg pressemeddelelser fra TDC Group

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra TDC Group

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum