3, 2, 1 – Nyt rejseår er skudt i gang i Billund Lufthavn
27.12.2021 06:30:00 CET | Billund Lufthavn | Pressemeddelelse
Lige om lidt går 2021 på hæld, og et nyt år starter. Nytårsforsæt og gode ting at se frem til: Sådan er der mange danskere, der gerne vil starte det nye år.
Det er også noget, rejsebranchen mærker: Charterbureauerne og flyselskaberne sælger mange ferier til året, man er på vej ind i. Og i Billund Lufthavn er der tilføjet 16 nye destinationer i 2022 til et i forvejen stort udbud af attraktive destinationer.
– Julen er fyldt med højt humør og godt samvær, og så er der mange familier, der glædeligt ønsker sig noget at se frem til i det år, man er på vej ind i. Derfor er der altid tryk på salget af rejser fra den 27. december, og på trods af Corona er der et stort, attraktivt udbud af forskellige rejser fra Billund Lufthavn. Vi har fastholdt ruter og fået mange nye, og i vores dialoger med flyselskaberne og charterbureauerne ved vi, at der er stor efterspørgsel, fastslår Jesper Klausholm, marketingchef i Billund Lufthavn.
Sol-, sommer- og strandferie
Sommerferien skal byde på sol og varme, og der er flere måder at strikke præcis den ønskede ferie sammen, så den passer til én selv og dem, man rejser med. Fra Billund Lufthavn er der et stort udbud af pakkerejser med charterbureauerne, men der er ligeledes et hav af muligheder for at lave et endnu mere individuelt rejseprogram med flyselskaberne.
– Billund Lufthavn er den foretrukne lufthavn for mange vestdanskere, og derfor er der mange ruter og charterselskaber, der giver adgang til mange populære soldestinationer, hvor Mallorca, Kreta og Malaga er i toppen af hitlisten både som pakkerejse, men det er også muligt at bestille fly og hotel hver for sig. Destinationer som Porto, Ibiza, Alanya og mange flere er også velbesøgte soldestinationer for danskerne, siger Jesper Klausholm.
Citybreaks bliver en mere populær trend
Korte og lange weekendture til Europas storbyer bliver mere og mere populære, og udbuddet fra Billund Lufthavn bliver hele tiden større. Senest har Lufthansa annonceret ruteopstart til den populære storby i Sydtyskland – München, hvor de fra 2. maj flyver to daglige mellem Billund og München.
De kulturelle besøg i storbyerne er en trend, der vokser, fordi mulighederne er så mange, og lige nu er det muligt at få flybilletter til lave priser.
– Ryanair har flere spændende storbyruter til lave priser. Wizzair åbner op for nye destinationer for mange i Østeuropa. Vueling flyver til flere solrige destinationer inkl. storbyen Barcelona, KLM flyver til Amsterdam, LOT til Warszawa, Air France til Paris, lige om lidt flyver Lufthansa både til Frankfurt og München og udbuddet er meget større. Men man kan se mange flere destinationer på vores nye rejseunivers på bll.dk, afslutter Jesper Klausholm.
Faktaboks: Gå på oplevelse i Billund Lufthavns destinationsunivers
På BLL.dk kan man finde Billund Lufthavns nye rejseunivers, som giver god inspiration til den næste rejse. Her kan man læse i rejsebloggen, men kan også sortere i ferieformer og se, hvor og hvornår man kan komme til de mange destinationer fra Billund Lufthavn.
Kontakter
Mads Bisp AgersnapPR Manager
Tlf:30165877mbp@bll.dkBilleder
Information om Billund Lufthavn
Følg pressemeddelelser fra Billund Lufthavn
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Lufthavn
Billund Lufthavn går efteråret i møde med vækst og nye ruter1.9.2026 11:17:03 CEST | Pressemeddelelse
Det er ikke kun passagerflyselskaberne, der har haft travlt i Billund Lufthavn hen over sommeren. Også på fragtområdet fortsætter den positive udvikling. Luftfragten er med til at holde vare- og forsyningskæder i bevægelse. Samtidig blev sommeren rundet af med nyheden om, at både Spies Rejser og Primo Tours åbner for rejser fra Billund til den græske ferieø Kos i 2027.
Vestdanskerne fløj mere: Billund Lufthavn voksede 7 procent i juli3.8.2026 10:21:53 CEST | Pressemeddelelse
Nye flyruter, en stærk chartertrafik og fortsat stor rejselyst sendte 377.744 passagerer gennem Billund Lufthavn i juli. Dermed blev juli årets travleste måned med en vækst på 7,3 procent sammenlignet med samme måned sidste år.
Motorvejsudvidelse styrker adgangen til Billund Lufthavn21.7.2026 08:09:26 CEST | Pressemeddelelse
Udbygningen af E45 giver hurtigere og mere stabile rejser til Billund Lufthavn og gør lufthavnen tilgængelig for flere rejsende.
Stor kampagne sætter Sydjylland på det norske feriekort13.7.2026 08:00:29 CEST | Pressemeddelelse
Danmark er et populært ferieland blandt nordmænd. Men når mange allerede kender landet godt, kræver det nye fortællinger at vække nysgerrigheden og give dem lyst til at vende tilbage.
Skolernes sommerferie giver travlhed i Billund Lufthavn: Her er de syv råd, der sparer tid7.7.2026 07:36:21 CEST | Pressemeddelelse
Sommerferien er højsæson i de danske lufthavne. Derfor opfordrer Billund Lufthavn nu rejsende til at bruge få minutter på at forberede sig hjemmefra. Det kan være forskellen på en rolig start på ferien – eller unødig stress, allerede inden flyet letter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
