
Røget europæisk eg er årets køkkennyhed fra uno form

Røget eg er årets nyhed hos uno form og med sin dybe mørke overflade, giver den lyse rum et naturligt modspil. Den elegante kontrast skaber en atmosfære af diskret luksus i rummet. Røget eg kan fås i hele sortimentet.
Uno form er kendt for, at alt laves efter de samme grundlæggende dyder som for 45 år siden, da firmaet startede, nemlig solidt, godt dansk håndværk af de bedste materialer. Massivt træ er det primære råmateriale, og anvendes i stor udstrækning til blandt andet skuffer, korpusforramme og fronter. Derfor er introduktionen af den røgede eg heller ikke bare et tilfældigt vildskud fra køkkendesignernes side.
”Vores produktudvikling foregår over lang tid og er i nøje overensstemmelse med det, vores kernekunder ønsker. Vi kender vores kundegruppe indgående, og det afspejler sig i vores nye produkter, der typisk er udviklet på baggrund af specifikke kundeforespørgsler over længere tid. Dette er netop tilfældet med røget eg. Kunderne er som os kvalitetsbevidste, og derfor er fokus for os at udvikle nye produkter, som vi er sikre på, er holdbare, og det er både i designet og i materialevalget. Derimod er det vigtigt for os, at vores nye produkter kan kombineres med de eksisterende modeller og serier,” forklarer Peter Bisgaard, commercial manager hos uno form.
Gennemfarvet
For at opnå den smukke dybe farve i egetræet, laves en såkaldt rygning af den europæiske eg. Processen foregår gennem en længere periode og giver en gennemfarvning af træet, således at træet får en mørkere farve, nærmere bestemt honningbrun til dyb sort.
”Røget eg passer fantastisk ind i uno forms univers. Trenden i øjeblikket er masser af træ i køkkenet, og samtidig med elegancen i det sorte og hvide så rammer vi med den røgede eg noget helt unikt, da den ikke er helt sort, men har en tydelig struktur,” fortæller Peter Bisgaard.
Nyheden introduceres i uno forms butikker i løbet af efteråret, og allerede nu har uno form et 15 % introduktionstilbud. Hør mere i din lokale uno form butik.
Nøgleord
Kontakter
Peter Bisgaard, Commercial manager uno form
tel. (+45) 9863 2944, Mobile (+45) 40603676
pbi@unoform.com
Billeder

Links
Information om Q-munikation ApS
Følg pressemeddelelser fra Q-munikation ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.