29 hunde indleveret til Dyrenes Beskyttelse

Det er en blanding af hvalpe og unghunde, der flyttede ind på to af Dyrenes Beskyttelses internater med få dages mellemrum i december, og som snart er klar til at finde nye hjem.
13 labradorer er indleveret på Nordjyllands Internat, og 16 boxer/labrador/schæferblandinger, og befinder sig på Brande Internat. Hundene kommer fra to forskellige hjem, hvor opgaven med så mange hunde er vokset ejerne over hovedet. Hundene er overdraget i godt samarbejde med de tidligere ejere, og hundene er da også i god stand, lyder det fra Dyrenes Beskyttelse.
- Hundene var i overordnet fin stand, men særligt de 13 labradorer kræver en stor indsats med træning og socialisering. Hundene er i samtidig forskellige aldre og kommer derfor også til at kræve meget forskellig træning, siger Karina Fisker, Internatchef ved Dyrenes Beskyttelse.
De 16 boxer/labrador/schæferhvalpe på Brande internat, var mellem 9-12 uger da de ankom, hvilket svarer til alderen, man normalt overtager hvalpe i. De 13 labrador er mellem 3-7 måneder, og en del af dem har ikke oplevet så meget, da ejer ikke har haft overskud til det. De kræver derfor en ekstra indsats i forhold til socialisering.
Søger nye hjem nu
I den ene sag, kontaktede ejerne selv Dyrenes Beskyttelse. I den anden blev der etableret et godt samarbejde efter en bekymret henvendelse til vagtcentralen 1812.
- Det er meget prisværdigt, at ejerne selv erkender, at opgaven med at holde dyr bliver for stor for dem. Og i begge disse sager har ejerne samarbejdet med os om at få hundene på internat, så det er vi meget taknemmelige for, siger Karina Fisker.
Hundene bliver sat til adoption de nærmeste dage, og Dyrenes Beskyttelse regner med, at de mange hunde hurtigt finder nye, kærlige hjem.
Færre store hundesager
Der var få dage mellem indleveringen af de to hundeflokke, men generelt er der længere mellem de store hundesager. I 2017 modtog Dyrenes Beskyttelses internater i 74 tilfælde flere end ti hunde på én gang. I 2022 er det sket 39 gange. Den udvikling skyldes først og fremmest succesen med indsatsen mod hvalpefabrikker herhjemme. Der har været en målrettet indsats fra dyreværnenheder mod de ulovlige hvalpefabrikker og generel misrøgt af hunde. Samtidig er der en øget bevidsthed blandt befolkningen, der kontaktet Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812.
- I dag ender store flokke af hunde typisk på internaterne, hvis en opdrætter bliver ramt af sygdom, eller, som i disse tilfælde, hvis opgaven vokser ejer over hovedet. Det kræver enorme ressourcer for internaterne at tage imod så mange hunde på en gang, men vi er så glade for at hundeejerne viser den os den tillid og beder om hjælp, hvis opgaven bliver for stor, siger Karina Fisker.
Er man Interesseret i en hund, så kan man kontakte enten Nordjyllands Internat på Nordjylland@dyrenesbeskyttelse.dk eller Brande Internat dbbrande@hundeogkattepension.dk.
[Faktaboks: 29 hunde]
- I alt 29 hunde er indleveret til Dyrenes Beskyttelse.
- 13 af hundene er labrador i alderen 3-7 måneder. Disse er på Nordjyllands Internat.
- 16 af hvalpene er blandinger af boxer/Labrador/Schæfer i alderen 10-13 uger. Disse er på Brande Internat.
- Hundene havde det efter omstændighederne godt, og er klar til at søge nye hjem nu.
- Både Brande og Nordjyllands Internat har måtte tænke kreativt for at få plads til de mange gæster hen over julen, hvor det i forvejen er en travl tid med mange pensionsgæster.
Kontakter
Medievagten i Dyrenes Beskyttelse
Dyrenes Beskyttelses medievagt er tilgængelig døgnet rundt for henvendelser pr. mail eller telefon (modtager ikke SMS)
Billeder


Information om Dyrenes Beskyttelse
Vi hjælper dyr i nød, stopper overgreb mod dyr og kæmper for et respektfuldt og bæredygtigt forhold mellem dyr, mennesker og natur.
Følg pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Din nysgerrighed får sælunger til at sulte ihjel: Lad dem være i fred9.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
To sælunger er døde. Det er konsekvensen af, at mennesker er kommet for tæt på og har udvist manglende respekt for dyret. Derfor tør moderen ikke nærme sig, og sælungerne har sultet. Dyrenes Beskyttelse kommer med kraftig opfordring til at lade dem være i fred.
Dyrenes Beskyttelse: Sejr for ålen, men torsken kan ikke vente2.7.2025 16:02:09 CEST | Pressemeddelelse
En bred forligskreds om fiskeriaftalen har lyttet til de grønne organisationer og udpeget store beskyttede områder, samtidig med ålen beskyttes bedre.
Skrald fra sommerens fester bliver dødsfælder for dyrene27.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sommerens mange festivaler og udendørsarrangementer betyder hvert år mere skrald i den danske natur. Skraldet skæmmer ikke blot landskabet, men kan også være livsfarligt for vilde dyr. Dyrenes Beskyttelse opfordrer danskerne til at rydde op efter sig, når festen er forbi.
Landbrugets løftebrud: Fortsat 25.000 døde pattegrise om dagen26.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal afslører status quo i dansk svineproduktion. Hver dag dør over 25.000 pattegrise i Danmark – det samme niveau som sidste år, trods løfter om forbedringer. Dyrenes Beskyttelse kritiserer den manglende handling og efterlyser konkret regulering frem for frivillige hensigtserklæringer.
Opråb til hundeejere: Disse halsbånd må du ikke længere bruge25.6.2025 14:33:44 CEST | Pressemeddelelse
Fra 1. juli bliver pighalsbånd forbudt for hundeejere i Danmark. Dyrenes Beskyttelse glæder sig over de nye regler og minder om, at stødhalsbånd allerede har været ulovlige i mange år – selvom de stadig formodes brugt i det skjulte.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum