
Sjælland samler verdens bedste biotek-talenter

Hos det bioteknologiske partnerskab BIOPRO er man i disse dage travlt optaget med at forberede sig til at tage imod verdens førende talenter inden for bioteknologisk produktion til BIOPRO World Talent Campus 2014.
- World Talent Campus er et af BIOPROS initiativer for at gøre Danmark og BIOPRO til et globalt biotek-hotspot. Udover at udvikle løsninger, der kan gøre virksomhedernes produktioner mere effektive og konkurrencedygtige, er formålet med partnerskabet at tiltrække internationale talenter og virksomheder, fordi der her udvikles teknologier til bioteknologisk produktion, der ikke er set før, fortæller direktør Jesper Bryde-Jacobsen.
Sjælland på verdenskortet
BIOPRO er et forskningssamarbejde mellem Københavns Universitet og DTU Kemiteknik samt Novo Nordisk, Novozymes, DONG Energy, CP Kelco og Chr. Hansen, der alle er førende inden for bioteknologisk produktion.
I det internationale konkurrencemiljø er partnerne i BIOPRO helt bevidste om, at der skal tænkes utraditionelt for at fastholde en førerposition inden for bioteknologisk produktion og for at positionere Sjælland og dermed Danmark som et globalt hotspot for bioteknologisk produktion.
Med støtte fra Novo Nordisk Fonden afholder BIOPRO derfor for andet år i træk World Talent Campus i uge 34. Her samles den næste generation af forskningsledere for at dele viden og hente inspiration.
- World Talent Campus er et ugelangt kursus på ph.d. niveau, hvor talenter inden for bioteknologisk produktion både vil modtage undervisning og få mulighed for at arbejde sammen med BIOPRO-partnerne. Under arrangementet vil nogle af verdens førende talenter derfor få større indsigt i de danske universiteter og den bioteknologiske produktion på Sjælland, som på sigt kan danne grobund for nogle spændende samarbejder, fortæller Jesper Bryde-Jacobsen og tilføjer:
- I første omgang er planen, at vi over en periode på fem år inviterer 120 af de største biotektalenter til World Talent Campus. Initiativet skal dermed være med til at styrke Sjællands position som et internationalt biotek-hotspot, da talenterne vil opbygge globale netværk og få kendskab til de involverede deltagere, virksomheder og universiteter.
Talenter fra 18 førende universiteter
I næste uge omdannes Sjælland således til et globalt hotspot for verdens største biotekhjerner, når talenter fra 18 af verdens førende universiteter, heriblandt MIT fra Boston, Newcastle University fra Storbritannien og Auckland University fra New Zealand, deltager ved BIOPRO World Talent Campus 2014.
Torsdag den 21. august samles talenterne ved den afsluttende præsentation ved BIOPRO World Talent Campus 2014 på Mærsk McKinney videnscenter ved Sorø Akademi.
Nøgleord
Kontakter
Direktør Jesper Bryde-Jacobsen, BIOPRO, e-mail: jbjc@biopro.nu, mobil: 30 75 24 39.
Jesper Bryde-JacobsenDirektør
Tlf:+ 45 30 75 24 39jbjc@biopro.nuBilleder



Vedhæftede filer
Information om BIOPRO
Følg pressemeddelelser fra BIOPRO
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra BIOPRO
Massiv investering på 128 mio. løfter dansk biotek produktion9.1.2015 08:25:54 CET | Pressemeddelelse
Danmarks position inden for biotek styrkes med et nyt, ambitiøst forskningscenter. Centret får et samlet budget på 128 millioner kroner og er skabt i et fælles initiativ fra Innovationsfonden og Region Sjælland. Det sker med afsæt i resultaterne i den sjællandske biotekklynge BIOPRO. Det nye center samler de førende kompetencer fra universiteter og virksomheder og skal være arnested for udvikling af næste generation af bioteknologisk produktion. Samtidig skal der etableres otte nye virksomheder i Region Sjælland over de næste fire år.
Danmark skal tiltrække biotek-talenter fra hele verden25.8.2014 09:00:25 CEST | Pressemeddelelse
24 ph.d.-studerende fra 18 universiteter verden over har i en uge været i campus i Sorø med BIOPRO som vært