270 millioner på vej til støjbekæmpelse
Med Infrastrukturplan 2035 – Fremtidens Veje blev der afsat 3 milliarder til støjbekæmpelse, og partierne bag aftalen udmønter årligt penge til projekter, der bliver indstillet af Vejdirektoratet.
Partierne bag vejdelen af Infrastrukturplanen har nu godkendt udmøntningen af 269,4 millioner kroner til i alt seks støjskærmsprojekter rundt om i Danmark samt tre forskellige forsøgsprojekter.
De seks støjskærmsprojekter, der primært er placeret ved motorveje, vil efter planen være færdige i 2025.
Sammen med de seks projekter har forligspartierne også godkendt tre forsøgsprojekter, der skal se på alternative løsninger. Det gælder eksempelvis et forsøg med støjisolering af individuelle boliger samt mindre, lokale støjskærme til bolighaver. Her gennemføres et projekt med isolering af boliger og haver langs Viborgvej i Randers.
Derudover vil Vejdirektoratet gennemføre et forsøg med en såkaldt top på støjskærme, der skal dæmpe støjen yderligere ved at kaste den tilbage mod vejen. Lignende forsøg har været gennemført i Holland og Tyskland.
Endelig har forligspartierne også sagt ja til, at Vejdirektoratet kan påbegynde undersøgelser af effekterne af støjskærme langs en række vejstrækninger rundt om i landet. Afhængigt af resultaterne af undersøgelserne kan de oplistede projekter indgå i den fremadrettede prioritering om udmøntning af midler fra støjpuljen.
Kontaktoplysninger til ordførere:
Socialdemokratiet:
Thomas Jensen, thomas.jensen@ft.dk, 61 62 41 78
Venstre:
Peter Juel-Jensen, peter.juel-jensen@ft.dk, 61 62 46 28
Moderaterne:
Peter Have, peter.have@ft.dk, 61 62 49 60
Socialistisk Folkeparti:
Sofie Lippert, sofie.lippert@ft.dk, 61 62 49 62
Liberal Alliance:
Jens Meilvang, jens.meilvang@ft.dk, 61 62 49 64
Det Konservative Folkeparti:
Niels Flemming Hansen, niels.hansen@ft.dk, 61 62 32 21
Radikale Venstre:
Samira Nawa, samira.nawa@ft.dk, 61 62 41 11
Dansk Folkeparti:
Nick Zimmermann, nick.zimmermann@ft.dk, 61 62 49 51
Kontakt transportminister Thomas Danielsen via Transportministeriets pressetelefon: 33 11 00 14
Nøgleord
Vedhæftede filer
Information om Transportministeriet
Følg pressemeddelelser fra Transportministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Transportministeriet
EU støtter ladeinfrastruktur i Danmark med 158,8 millioner kroner23.12.2025 21:32:52 CET | Pressemeddelelse
Tre danske projekter om fremme af alternative drivmidler modtager støtte fra EU's infrastrukturfond. Pengene skal både bruges til ladeinfrastruktur til lastbiler og til landstrøm i containerhavnene i Aalborg og Aarhus.
Sommerhusområder får frihed til at vælge postkasser19.12.2025 09:00:56 CET | Pressemeddelelse
Nu fjernes kravet om, at alle sommerhusområder, der er udstykket efter 1973, skal have et fælles postkasseanlæg.
Hillerødmotorvejen udvides mellem Farum og Ring 419.12.2025 07:08:29 CET | Pressemeddelelse
Ni kilometer af Hillerødmotorvejen får et ekstra kørespor og der etableres støjskærme i projektet for knap 400 millioner kroner.
Motorring 4 ved Ishøj udvides med ekstra vognbane19.12.2025 07:05:29 CET | Pressemeddelelse
Motorring 4 syd skal udbygges med et ekstra spor i hver retning, og der etableres 9 meter høje støjskærme i forbindelse med vejprojektet.
Linjeføring for motorvejen til Næstved er på plads19.12.2025 07:02:47 CET | Pressemeddelelse
Forligskredsen bag Infrastrukturplan 2035 har fastlagt linjeføringen for motorvejen mellem Næstved og Rønnede.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum