Nu kom varmen tilbage – og så er der græspollen!
15.5.2014 14:37:23 CEST | Astma-Allergi Danmark | Pressemeddelelse

Efter mange dage med regn og køligere vejr er varmen nu tilbage. Det giver optimale vilkår for græsset – det blomstrer og sender nu pollen ud i luften.
- Det er en tidlig sæsonstart for græspollen, og vi har også stadig birkepollen i luften. Derfor risikerer vi noget tid, hvor birk og græs kører et kedeligt parløb og begge sender pollen ud i luften. Normalt er der intet, eller som sidste år, kun en enkelt dags overlap, siger Lise Nørgaard, kommunikationschef i Astma-Allergi Danmark.
Lang – og måske hård – sæson i vente
Fortsætter det milde og solrige vejr, vil det give græsset optimale vækstbetingelser
- Vejret i maj bliver meget afgørende for det samlede antal græspollen i sæsonen. Vi kan risikere mange dage ned høje pollental, hvis det gode forårsvejr fortsætter, siger Lise Nørgaard.
Sæsonen for græs er også lang, fordi de talrige græsarter blomstrer i forskellige perioder hen over sommeren. Til gengæld bliver græspollen ikke transporteret så langt som pollen fra fx birk - faktisk bliver under 1 pct. spredt mere end én kilometer fra planten, da græspollen er tungere end birkepollen. Alligevel giver græspollen store problemer for mange danskere, fordi der er græs stort set i hele Danmark - i vores private haver, vejgrøfter, parker og på marker.
Til græsserne hører også kornsorterne (hvede, havre og byg) og majs samt prydgræsser fx elefantgræs, bjørnegræs og bambus. Og man kan potentielt få høfebersymptomer ved nærkontakt med fx hvedepollen.
Astma-Allergi Danmark råder: Lad andre slå græsset
Ved allergi over for græs, er det ikke kun pollen, der er et problem. Saften fra græs kan også give allergikeren symptomer, fx når man slår plænen eller går på nyslået græs. Årsagen er, at blade og strå går i stykker, når maskinen klipper dem af, og fine dråber af plantesaft bliver hvirvlet op i luften. De fine væskedråber indeholder de samme allergener som græspollen.
Græspollenallergikere bør minimere kontakten med græs – især nyslået. Få en anden til at slå græsplænen, hvis det er muligt. Samtidig bør man sørge for, at det afslåede græs bliver fjernet, enten ved at rive plænen eller montere en opsamler på slåmaskinen.
Andre råd
- Hent Astma-Allergi Danmarks pollen-app til din smartphone, så du altid har det aktuelle pollental på dig. Søg på pollental i App Store eller Google Play.
- Husk din medicin.
Undgå eller begræns udendørsaktiviteter såsom idræt, hvis du får svære symptomer. - Mindsk pollen i øjnene ved at bruge solbriller eller cykelbriller.
Brug evt. en pollenmaske så du ikke indånder luft med pollen. - Vask eller skyl dit hår inden sengetid, så du ikke får pollen med i seng.
- På cykel bliver du udsat for store mængder pollen. Jo mere du anstrenger dig, jo mere pollenforurenet luft trækker du ned i lungerne. Derfor er det vigtigt, at du er velbehandlet, hvis du cykler meget og har høfeber.
Se mere på www.astma-allergi.dk
Yderligere oplysninger
Kommunikationschef Lise Nørgaard, tlf. 27 22 05 15
Billeder

Links
Information om Astma-Allergi Danmark
Følg pressemeddelelser fra Astma-Allergi Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Astma-Allergi Danmark
Nu starter birkepollen-sæsonen27.3.2026 08:07:04 CET | Pressemeddelelse
Nu begynder en af årets værste pollenplager: Birkepollensæsonen. Sæsonen starter tidligt og kan blive intens for de 500.000 danskere med birkepollenallergi. Heldigvis kan de i år få hjælp fra nyt digitalt værktøj.
Pollensæsonen for elm er begyndt24.3.2026 09:14:52 CET | Pressemeddelelse
Elmepollensæsonen er over os, og Astma-Allergi Danmark udsender fra i dag Dagens Pollental og Pollenvarsling for elm. I år kan landets 1 million pollenallergikere få hjælp af ny app til en bedre hverdag og behandling igennem sæsonen.
Nu begynder pollensæsonen 20262.3.2026 09:15:52 CET | Pressemeddelelse
Årets pollensæson er i gang. Det er en uønsket forårsbebuder for landets 1 million danskere med pollenallergi. Astma-Allergi Danmark lancerer derfor en ny tjeneste, der kan hjælpe dig gennem sæsonen.
Vinterkulden er hård for astmatikere12.2.2026 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
Januar var den koldeste måned i 16 år, og meget tyder på, at den hårde vinterkulde fortsætter længe endnu. For mange af de over 400.000 danskere, som lever med astma, medvirker den kolde luft til astmasymptomer med åndenød, hoste og besværet vejrtrækning. Samtidig er sæsonens mange luftvejsinfektioner også med til at øge risikoen for forværring af astma.
84 procent af deodoranter indeholder allergifremkaldende stoffer8.9.2025 09:37:19 CEST | Pressemeddelelse
De fleste af os starter dagen med deodorant. Men den tynde hud i armhulen er særligt sårbar over for allergifremkaldende stoffer. En ny undersøgelse fra Astma-Allergi Danmark afslører, at 42 ud af 50 deodoranter på det danske marked indeholder allergifremkaldende stoffer, der kan føre til kronisk hudallergi – en lidelse, som man aldrig slipper af med igen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
