Nu kan maling få allergi-mærket
29.4.2014 12:46:47 CEST | Astma-Allergi Danmark | Pressemeddelelse

Fremover vil det blive lettere at være forbruger, hvis du skal have malet indendørs og ønsker at forebygge allergi. Efter mange måneders intensivt forarbejde, har Astma-Allergi Danmark nemlig netop præsenteret de krav, maling skal leve op til for at få allergimærket Den Blå Krans.
- Vi er rigtig glade for, at maling nu også indgår som en produktkategori, der kan opnå Den Blå Krans. Siden de første forskningsresultater viste, at alene afgasning fra maling er nok til at fremkalde allergi, har vi arbejdet på at få lavet disse krav, forklarer Lene Stiil, chef for Astma-Allergi Danmarks mærkningsordning Den Blå Krans.
- Behovet er der, for vi har haft mange opkald i vores telefonrådgivning, og indtil nu har det ikke været muligt at gennemskue allergirisikoen ved en maling og dermed forbygge allergi. Det er netop det, vi ønsker at lave om på med den de nye kriterier: Det skal være let for forbrugerne at vælge produkter, der giver mindst risiko for allergi, fortsætter hun.
Ingen MI og fuld deklaration
Det har været et teknisk og krævende arbejde at finde frem til nogle krav for maling, der er så skrappe, at de virkelig gør en forskel – men samtidig er opnåelige inden for en overskuelig fremtid.
- Vores regler er skrappe, men realistiske. Vi håber selvfølgelig, at der allerede er malingproducenter, der er villige til at tage udfordringen op, så der hurtigst muligt kommer allergimærket maling på markedet, siger Lene Stiil.
Et af Den Blå Krans’ mærkesager er netop at være med til at sikre, at der kommer flere nye produkter på markedet med så lav risiko for allergi som muligt.
Hovedpunkterne for de krav, Astma-Allergi Danmark stiller til maling er:
- Ingen brug af det stærkt allergifremkaldende konserveringsmiddel MI. Den Blå Krans er det eneste mærke, der har valgt at udelukke dette stof.
- Fuld deklaration på malingen, så forbrugeren har mulighed for at kende samtlige stoffer, der er brugt i produktet.
- Meget skrappe krav til, hvor mange partikler maligen må afgasse med samt til, hvor lang tid afgasningen må tage.
Maling er en helt ny produktkategori i Den Blå Krans, der hidtil har omfattet produkter som fx cremer, shampoo og andre plejeprodukter, rengøringsmidler, bind, bleer og dyner.
Se kravene til maling på http://www.astma-allergi.dk/den-bla-krans/maling
For yderligere oplysninger
Lene Stiil, chef for Den Blå Krans, tlf. 41 29 05 59
Lise Nørgaard, kommunikationschef, tlf. 27 22 05 15
Billeder

Links
Information om Astma-Allergi Danmark
Følg pressemeddelelser fra Astma-Allergi Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Astma-Allergi Danmark
Mange birkepollen i Danmark24.4.2026 08:21:01 CEST | Pressemeddelelse
Nu blomstrer de danske birketræer og pollentallene er høje. De mange pollen udfordrer landets 500.000 danskere med birkepollenallergi. Nyt digitalt værktøj skal hjælpe dem gennem sæsonen.
Nu starter birkepollen-sæsonen27.3.2026 08:07:04 CET | Pressemeddelelse
Nu begynder en af årets værste pollenplager: Birkepollensæsonen. Sæsonen starter tidligt og kan blive intens for de 500.000 danskere med birkepollenallergi. Heldigvis kan de i år få hjælp fra nyt digitalt værktøj.
Pollensæsonen for elm er begyndt24.3.2026 09:14:52 CET | Pressemeddelelse
Elmepollensæsonen er over os, og Astma-Allergi Danmark udsender fra i dag Dagens Pollental og Pollenvarsling for elm. I år kan landets 1 million pollenallergikere få hjælp af ny app til en bedre hverdag og behandling igennem sæsonen.
Nu begynder pollensæsonen 20262.3.2026 09:15:52 CET | Pressemeddelelse
Årets pollensæson er i gang. Det er en uønsket forårsbebuder for landets 1 million danskere med pollenallergi. Astma-Allergi Danmark lancerer derfor en ny tjeneste, der kan hjælpe dig gennem sæsonen.
Vinterkulden er hård for astmatikere12.2.2026 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
Januar var den koldeste måned i 16 år, og meget tyder på, at den hårde vinterkulde fortsætter længe endnu. For mange af de over 400.000 danskere, som lever med astma, medvirker den kolde luft til astmasymptomer med åndenød, hoste og besværet vejrtrækning. Samtidig er sæsonens mange luftvejsinfektioner også med til at øge risikoen for forværring af astma.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
