Dansk El-ForbundDansk El-Forbund

Grov udnyttelse af rumænske elektrikere

Del
Tre rumænske elektrikere arbejdede i månedsvis for en italiensk underleverandør på et stort projekt i Københavns Lufthavn uden at få løn. Da de krævede deres ret, blev de truet med tæsk. Dansk El-Forbund har nu skaffet elektrikerne deres tilgodehavende

Tre rumænske elektrikere fik for nylig udbetalt cirka 10.000 euro (cirka 75.000 kr.) hver. Pengene var en efterbetaling af manglende løn, som Dansk El-Forbund (DEF) har skaffet dem, skriver fagbladet Elektrikeren.

Elektrikerne havde i måneder arbejdet for en italiensk underleverandør på et stort projekt i Københavns Lufthavn uden at få løn. Arbejdet begyndte i vinteren 2012/2013 i forbindelse med en udbygning af et bagageanlæg til en værdi af 250 millioner kroner, som Siemens havde vundet entreprisen på. Rumænerne var ansat i firmaet Soltec, der var underleverandør til firmaet GMB, der igen er en underleverandør til Siemens.

Arbejdet fortsatte til sommeren 2013, hvor deres italienske arbejdsgiver sendte dem til Italien, fordi de var gået til fagforeningen i Danmark og klaget over den manglende løn. Da havde de gennem flere måneder arbejdet 12 timer dagligt fra mandag til lørdag og ni timer om søndagen, svarende til cirka 80 timer om ugen.

Ifølge deres kontrakter skulle elektrikerne have fem euro i timen (cirka 37 kroner) samt kostpenge af Soltec. Tilbage i 2012 havde DEF og 3F, foranlediget af Siemens, sørget for at indgå en tiltrædelsesaftale til industrioverenskomsten med GMB, som skulle garantere håndværkere på projektet i lufthavnen minimum 18 euro i timen.

Men hverken den eller den overenskomststridige, lave løn kunne rumænerne få udbetalt. I stedet måtte de leve af penge sendt fra familierne i Rumænien. DEF kunne i sommeren 2013 konstatere, at de tre elektrikere ikke havde fået løn i næsten fire måneder.

Fagsekretær i DEF København Lars Jensen indledte forhandlinger med Siemens og underleverandøren GMB, som senere fik besked på at droppe samarbejdet med Soltec. Mens sagen kørte i sensommeren, blev rumænerne af Soltecs italienske chef sendt til Italien. Senere beordrede han dem til at melde sig ud af DEF og ind i en italiensk fagforening. På dette tidspunkt var to af elektrikerne tilbage i Rumænien, mens den sidste fortsat arbejdede i Italien. Elektrikerne fortæller:

– Vi får at vide, at vi skal skrive under på, at Soltec ikke skylder os nogen penge, og at alt er helt fint. Hvis vi ikke gør som chefen siger, vil han sende 50 folk til Rumænien for at give os en omgang tæsk.

Sagen er nu endt med, at elektrikerne har fået den manglende, overenskomstmæssige løn efterbetalt, men fagsekretær Lars Jensen oplyser, at DEF København stadig har nogle ’udfordringer’ i lufthavnen, som der arbejdes videre på. Man er derfor stadig i dialog med Siemens om nogle forhold i GMB, og af samme årsag ønsker Siemens ikke på nuværende tidspunkt at kommentere på sagen.

Læs mere på side 4 i Elektrikeren: http://www.e-pages.dk/danskelforbund/141/

Yderligere oplysninger hos fagsekretær Lars Jensen på tlf. 35 86 50 24.

Information om Dansk El-Forbund

Dansk El-Forbund
Dansk El-Forbund
Nyropsgade 14
1602 København V

33297000http://www.def.dk

Følg pressemeddelelser fra Dansk El-Forbund

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dansk El-Forbund

Rapport: Elektrikermangel risikerer at kortslutte grøn omstilling26.8.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse

En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at der vil mangle knap 10.000 elektrikere og andre på det el-tekniske område i 2035. Det skyldes blandt andet den forventede femdobling af forbruget af grøn strøm, der skal til, hvis Danmark skal nå sine klimamål. Dansk El-Forbund opfordrer derfor til en samlet plan for elektrificering af Danmark og for behovet for kvalificeret arbejdskraft til den grønne omstilling

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye