25,5 mio. kr. til kompetenceudvikling i Brexit-ramte virksomheder
I Odense har Tietgen og projektet Compress siden 2015 bidraget til kompetenceudvikling i virksomheder over hele landet. Projektet hjælper fx virksomheder til at blive mere ressourceeffektive og til at håndtere udfordringer forbundet med COVID-19-pandemien.
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse tildeler nu yderligere 25,5 mio. kr til en kompetenceudviklingsindsats, der skal hjælpe virksomhederne med at omstille sig til de ændrede vilkår efter Brexit.
Erhvervsminister Simon Kollerup bakker op om indsatsen:
”Flere danske virksomheder står i en utaknemmelig situation lige nu, hvor både corona og brexit spænder ben. Derfor er det super godt, at Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse støtter den omstilling, der desværre er nødvendig lige nu i små og mellemstore virksomheder over hele landet. Nogle står i helt nye situationer, hvor der skal findes andre måde at eksportere danske varer eller løsninger på, og det skal vi hjælpe med.”
Tilbage i maj 2020 viste en analyse fra Danmarks Statistik, at næsten 200 virksomheder og deres 17.400 ansatte ventes at blive hårdt ramt af Brexit. Særligt eksporten inden for fødevare-, metal, tekstil- og beklædningsbranchen vil blive udfordret. Og virksomhederne vil derfor være nødt til at tilpasse produktionen eller finde nye markeder at eksportere til.
Med støtten fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse står Tietgen og det store partnerskab af uddannelsesinstitutioner bag indsatsen klar til – gennem opkvalificeringsforløb - at hjælpe virksomhederne.
Ejner K. Holst, der er medlem af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og næstformand i FH – Fagbevægelsens Hovedorganisation, glæder sig over, at Brexit-ramte virksomheder nu kan se frem til hjælp til at håndtere og omstille sig til de ændrede vilkår:
”Brexit vil komme til at udfordre mange af vores eksportvirksomheder. CE-mærket er fx ikke længere anerkendt i England, og der er en del nye regler, man skal sætte sig ind i. Heldigvis har Compress-projektet allerede gode erfaringer med opkvalificering at bygge videre på, så den nye indsats kan afhjælpe nogle af virksomhedernes udfordringer i forbindelse med Brexit.”
Forløb tilpasset den enkelte virksomhed
Opkvalificeringsforløbene i Compress er målrettet både ledelse og medarbejdere. Men også tilførsel af kompetencer fra ledige højtuddannede, der fx kan hjælpe virksomhedens produktion i en ny retning eller få forretningen ind på nye markeder i andre dele af verden, er en del af projektet.
Charlotte Birkshøj, der er projektleder hos Tietgen, forklarer, at alle forløb er skræddersyede til den enkelte virksomhed:
”De virksomheder, vi møder, er ramt vidt forskelligt af Brexit alt efter, hvor i landet de ligger, og hvilken branchen de befinder sig i. Derfor er vores forløb altid tilpasset den enkelte virksomheds situation og behov.”
Projektleder Charlotte Birkshøj understreger samtidig, at uanset hvor i landet virksomhederne er, så er hjælpen tæt på:
”Vores samarbejdspartnere fordeler sig på uddannelsesinstitutioner over hele landet. Hjælpen er altså sjældent langt væk, og forløbene vil komme til at foregå ude hos den enkelte virksomhed. Jeg håber derfor, at virksomheder, der oplever alvorlige konsekvenser af Brexit, vil henvende sig til os, så vi kan hjælpe dem videre med omstillingen.”
Med de ekstra midler forlænges Compress-projektet samtidig frem til 31. december 2022.
Fakta om Compress og Brexit-indsatsen
- På sit møde den 3. februar 2021 besluttede Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse at tildele Compress-projektet yderligere 25,5 mio. kr. til en særlig Brexit-indsats.
- Brexit-indsatsen finansieres af EU’s Socialfond (16 mio. kr.) og decentrale erhvervsfremmemidler (9,5 mio. kr.).
- Den nye indsats er målrettet kompetenceudvikling af ledere og medarbejdere i virksomheder, der rammes af Brexit.
- Projektet er landsdækkende og administreres af Tietgen i Odense.
- Med tillægsbevillingen bliver projektet samtidig forlænget frem til den 31. december 2022.
Kontakter
Kontakt os, hvis du vil vide mere om Compress-projektet:
Rikke Thøfner Angel, kommunikationskonsulent, 35 29 17 89 og rikang@erst.dk
Billeder
Information om Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse
Vejlsøvej 29
8600 Silkeborg
3529 1700https://erhvervsfremmebestyrelsen.dk/
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse skal bidrage til at styrke udviklingen i dansk erhvervsliv. Det sker ved at fremme en sammenhængende, efterspørgselsdrevet og lokalt forankret erhvervsfremme- og turismeindsats for virksomheder på tværs af hele Danmark.
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse igangsætter og finansierer decentrale erhvervsfremmeindsatser, der tager højde for forskelle i de regionale og lokale erhvervsmæssige udfordringer, muligheder og prioriteter.
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse
Thisted Bryghus fik grøn tankegang: ”Nu genanvender vi restøl til produktion af gin og snaps”27.2.2024 11:04:05 CET | Pressemeddelelse
Deltagelsen i SMV:Grøn har affødt flere bæredygtige initiativer for Thisted Bryghus, efter forløbet er afsluttet. De har netop lanceret en gin og en snaps baseret på restøl, der før var et spildprodukt. En idé, der gærede under forløbet, og som efterfølgende er skubbet i gang.
Klimakompasset styrkes yderligere til fordel for landets SMV’er21.11.2023 16:30:51 CET | Pressemeddelelse
Klimakompasset er en digital løsning, hvor virksomheder kan få overblik over udledning af drivhusgasser og få idéer til, hvordan virksomhederne målrettet kan nedbringe deres klimaaftryk. Nu tilføres yderligere 9,4 mio. kr. til etablering af nye funktioner til at følge udviklingen og opsætte forskellige reduktionsscenarier.
195 mio. kr. skal hjælpe virksomheder med at mindske deres klimaaftryk16.11.2023 16:15:54 CET | Pressemeddelelse
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse vil bidrage til at reducere små og mellemstore virksomheders ressourceforbrug og affaldsmængde og samtidig gøre dem mere konkurrencedygtige. Grøn omstilling og cirkulær økonomi er en af bestyrelsens signaturindsatser, og med den markante investering på 195 mio. kr. får danske virksomheder hjælp til at rykke sig på den cirkulære dagsorden.
110 mio. kr. skal løfte fire turismeområder og tiltrække nye investeringer14.11.2023 11:50:49 CET | Pressemeddelelse
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse støtter fire turismeprojekter på tværs af landet, som er en af bestyrelsens signaturindsatser med stor betydning for vækst og beskæftigelse i hele Danmark. Projekterne skal via ny og forbedret fysisk infrastruktur tiltrække nye private investeringer.
69 mio. kr. kroner skal styrke virksomheders potentiale inden for velfærdsteknologi13.11.2023 14:18:27 CET | Pressemeddelelse
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse sætter skub i implementering og skalering af velfærdsteknologi ved at investere 69 mio. kr., som skal være med til at udvikle danske virksomheders styrkeposition på området og give et løft til velfærdssektoren ved bedre anvendelse af ny teknologi. Ti projekter har fået del i pengene.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum