2,5 mio. kr. til syddanske projekter, der bringer nærheden tilbage til landdistrikterne og udvikler de danske småøer
Eksempler på projekter som får støtte, i Region Syddanmark:
- ”Kulturkraftcenter i Højer/Internationalt Center for Tekstilkunst”. Projektet er et forprojekt, som skal etablere et nyskabende center for tekstilkunst i Højer. Her skal nationale og internationale kunstnere arbejde i professionelle omgivelser, der sammen med kuraterede udstillinger sætter fokus på kontemporær væve- og tekstilkunst på et internationalt niveau. Centeret skal være et lokalt omdrejningspunkt, som styrker byens kulturidentitet, hvor borgerene inddrages. Projektet får tilsagn om støtte på 250.000 kr.
- ”Landsbyfællesskaber som økonomiske entreprenører – der kan løfte større økonomiske projekter eller tungere samfundsmæssige opgaver”. Frivillige organiseringer bliver ofte udfordret, når lokalsamfund gerne vil påtage sig flere forpligtende opgaver. Projektet skal derfor arbejde med nye samarbejds- og organisationsformer, der kan styrke lokalsamfundene. Projektet vil finde gode svar på denne udfordring gennem konkrete forløb med tværgående landsbycases. Projektet får tilsagn om støtte på 315.581,53 kr.
- ”Akustikregulering i Strynø Skole og Kulturhus”. Efter renovering af Strynø Skole og Kulturhus er akustikken i salen nu det eneste, der mangler, for at skolen kan blive et godt samlingssted. I øjeblikket er akustikken så dårlig, at særligt ældre borgere har svært ved at deltage i arrangementer med mange mennesker. Projektet skal etablere akustikregulering, så byen kan bevare den brede deltagelse til fælles arrangementer. Projektet får tilsagn om støtte på 232.500 kr.
I alt var der 138 ansøgere til Landdistriktspuljen, hvor 36 projekter i hele landet har fået støtte på 8,2 millioner kroner.
Formand for Det Rådgivende Udvalg for Landdistriktspuljen Finn Jorsal:
”Det er glædeligt at se, at der rundt om i landet bliver arbejdet aktivt med forskellige måder at få nærheden tilbage i landdistrikterne. Derudover glæder det også udvalget, at der har været så mange gode ø-projekter, som har handlet om vital infrastruktur. Fx købmandsbutikker, tankanlæg og havne, der alle i høj grad medvirker til opretholdelse af øsamfundene."
De støttede projekter er udvalgt af Det Rådgivende Udvalg for Landdistriktspuljen bestående af formand Finn Jorsal samt Lisbeth Kristensen Lei, Nynne Larsby Friis og Niels Natorp.
Se oversigt over de øvrige projekter her:
Kontakter
Presserådgiver Camilla Christensen Weigel, Erhvervsministeriet, tlf. 91 33 70 97 / cachwe@em.dk
Information om Erhvervsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Briller før brag: Nye tiltag skal mindske antallet af fyrværkeriulykker28.12.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Beskyttelsesbriller er en vigtig tilføjelse til nytårsklæderne. Tal fra seneste nytårsaften viser, at 73 procent af de alvorligt tilskadekomne ikke bar beskyttelsesbriller. Derfor vil der i år være ekstra fokus på at bære briller.
Erhvervsministeren ansætter Thomas Schjødt midlertidigt som særlig rådgiver19.12.2025 12:05:11 CET | Pressemeddelelse
Thomas Schjødt er ansat midlertidigt som særlig rådgiver for erhvervsministeren, mens nuværende særlig rådgiver, Søren Andersen, er på forældreorlov. Thomas Schjødt kommer fra en stilling som chefrådgiver hos Radius CPH. Thomas har været særlig rådgiver for bl.a. tidligere minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, Dan Jørgensen, samt særlig rådgiver for tidligere indenrigs- og boligminister, Christian Rabjerg Madsen. Thomas Schjødt er uddannet cand.scient.pol. og har første arbejdsdag i Erhvervsministeriet den 5. januar 2026.
Nu banes vejen for at styrke butikslivet og udviklingen i Danmarks lokalsamfund19.12.2025 09:10:49 CET | Pressemeddelelse
Folketinget har netop vedtaget en modernisering af lukkeloven, som bl.a. giver butikker i mindre byer lov til at holde åbent på lukkedage som f.eks. årets helligdage.
Nu bliver det langt nemmere og hurtigere for forbrugerne at finde benzinpriser online18.12.2025 12:00:05 CET | Pressemeddelelse
Fra den 1. januar forpligtes brændstofselskaberne til at offentliggøre pumpepriserne online. Med Google Maps bliver det hurtigt og nemt for forbrugerne at finde den bedste pris på benzin og diesel.
Dansk EU-formandskab lander aftale, der gør investeringer nemmere og billigere for europæerne18.12.2025 07:54:57 CET | Pressemeddelelse
Mange vælger at lade deres opsparing arbejde i stedet for bare at lade pengene stå i banken. Nu har EU-Parlamentet og Rådet lavet en ny aftale, der skal gøre det nemmere for helt almindelige mennesker at investere i fonde og andre investeringsprodukter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
