25-35-årige mangler vaccination i Haderslev Kommune
Sundhedschef i Haderslev Kommune, Marit Nielsen-Man, ser med bekymring på vaccinationstallene, når det drejer sig om de 25-35-årige i Haderslev Kommune. 31 % mangler at blive færdigvaccineret, hvoraf de 27 % slet ikke er kommet i gang med 1. stik.
”Det er bekymrende, når vi kan se, at så mange i aldersgruppen 25-35 år ikke er påbegyndt vaccination. Det er unge mennesker, der har et aktivt, socialt liv, og derfor i høj grad kan være med til at bære epidemien rundt, når de ikke er vaccineret”, siger Marit Nielsen-Man, der er chef for Sundhed og Forebyggelse i Haderslev Kommune og fortsætter:
”Den nye Omikron-variant gør det endnu mere alvorligt, da vi ved, den smitter mere. Vi har derfor brug for, at en større del af befolkningen er vaccineret, hvis vi skal holde epidemien nede.”
Mange muligheder for at blive vaccineret i kommunen
Mulighederne for vaccination er ellers udvidet betragteligt i Haderslev Kommune i denne uge, hvor Carelink åbnede vaccinationssted i Gåskærgade i Haderslev samtidig med at både praktiserende læger og apotekerne nu tilbyder vaccination mod Covid-19.
”Der har været lidt opstartsvanskeligheder på vaccinationsstedet i Haderslev, hvor der de første dage var meget kø, selvom man havde bestilt tid, men det er mit indtryk, at det er faldet til ro nu og Carelink har fået etableret et godt køsystem, så borgere, der har bestilt tid, ikke skal vente så længe”, siger Marit Nielsen-Man.
Fra torsdag i denne uge var det også muligt at blive vaccineret på de lokale apoteker, hvor man ikke skal bestille tid.
”Lige nu er det faktisk så nemt at blive vaccineret i kommunen at jeg vil opfordre alle dem, der mangler at komme i gang, om at få det gjort inden jul”, siger Marit Nielsen-Man.
Hjælp at hente hos Røde Kors
Hvis man har svært ved at booke en vaccinationstid, skal bruge en ledsager eller støtte og vejledning, er der hjælp at hente hos Røde Kors’ hjælpelinje. Her kan de også kunne informere om, hvor man lettest bliver vaccineret i sit nærområde. Man finder hjælpelinjen på https://www.rodekors.dk/etgodtstik eller ved at ringe til 3529 9660 alle dage mellem kl. 10-16.
På coronasmitte.dk kan man se, hvor i kommunen, man kan blive vaccineret.
Apoteker i Haderslev Kommune der vaccinerer mod Covid-19
- Haderslev Løve Apotek: Jomfrustien 40, 6100 Haderslev
- Haderslev Hjorte Apotek: Bispebroen 2B, 6100 Haderslev
- Vojens Apotek: Rådhuscentret 11A, 6500 Vojens
- Gram Apotek: Torvet 4, 6510 Gram
- Haderslev Krone Apotek: Bredgade 12, 6100 Haderslev (fra 3. januar 2022)
Kontakter
Marit Nielsen-ManChef for Sundhed og Forebyggelse
Tlf:23 99 63 04marit@haderslev.dkInformation om Haderslev Kommune
Følg pressemeddelelser fra Haderslev Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Haderslev Kommune
Økonomiudvalg indstiller, at direktør stopper i Haderslev Kommune23.4.2024 20:07:28 CEST | Pressemeddelelse
Økonomiudvalget i Haderslev Kommune har i dag besluttet at indstille til kommunalbestyrelsen, at samarbejdet med direktør for Børn og Kultur, Charlotte Veilskov, skal ophøre. Begrundelsen er, at økonomiudvalget ikke længere har den fornødne tillid til, at direktør Charlotte Veilskov kan lykkes med opgaven. Det er kommunalbestyrelsen, der træffer den endelige beslutning i sagen. Charlotte Veilskov er fritaget for tjeneste, indtil kommunalbestyrelsen træffer beslutning på kommunalbestyrelsesmødet. Det er hensigten, at dette kan ske den 30. april 2024, idet en fratrædelsesaftale på det tidspunkt forhåbentlig er på plads. I perioden fra direktør Charlotte Veilskovs fritagelse for tjeneste og frem til, at kommunalbestyrelsen træffer beslutning i sagen, varetager kommunaldirektøren funktionen som direktør for Børn og Kultur.
Forsvarsministeren er hovedtaler ved Haderslev Lysfest23.4.2024 12:33:09 CEST | Pressemeddelelse
Forsvarsminister Troels Lund Poulsen er hovedtaler ved markeringen af Befrielsen ved Haderslev Lysfest i år. Det er 74 år siden, traditionen med at markere Befrielsen på Haderslev Kaserne startede, og omkring 10.000 mennesker er de seneste år samledes her for at fejre fred, frihed og forsoning 4. maj.
Stort EU-projekt skal styrke indsatsen mod overvægt19.4.2024 12:49:01 CEST | Pressemeddelelse
Region Syddanmark og Haderslev Kommune har sammen med partnere fra Holland, Spanien og Slovenien modtaget støtte til et EU-projekt, der skal forbedre tilbuddene til mennesker med overvægt.
Ny centerleder klar til Haderslev Idrætscenter18.4.2024 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det bliver Roland Christiansen, der fremover skal stå i spidsen for Haderslev Idrætscenter. Et enigt ansættelsesudvalg har ansat den erfarne centerleder, der tiltræder stillingen 1. juni 2024.
Ni hertuger fortæller15.4.2024 10:25:35 CEST | Pressemeddelelse
Hvad har orgler, fodbold, en dyrehave og et slot til fælles? De er alle på programmet, når ni æreshertuger fortæller i anledning af 50-året for kåringen af æreshertuger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum