Club la Santa

Fuld fart frem hos Club La Santa

Del
Verdens førende ferieresort for sports- og motionsglade mennesker, udvider nu med nye luksus suiter og en lang række nye aktiviteter og faciliteter. I alt investeres kr. 300 millioner.
Club La Santa er med den store udvidelse og de mange nye faciliteter på Lanzarote, klar til at imødekomme fremtidens krav og ønsker til den ultimative familie- og sportsferie.
Club La Santa er med den store udvidelse og de mange nye faciliteter på Lanzarote, klar til at imødekomme fremtidens krav og ønsker til den ultimative familie- og sportsferie.

Den 29. marts 2014 er dagen for den officielle indvielse af Club La Santas nye suiter og faciliteter, og åbningen af et 40.000 m2 stort område på Club La Santa på Lanzarote.

I alt 96 nye suiter, tegnet af det velrenommerede danske arkitektfirma Henning Larsen Architects, tages nu i brug, og omkring de nye suiter åbnes en ny restaurant med den smukkeste udsigt til havet og de omkringliggende vulkaner.

Ligeledes åbnes et nyt svømmestadion med to nye opvarmede 50 m. bassiner med hver 8 baner, så antallet af træningsbassiner nu er oppe på tre. ”Vi håber med de nye og perfekte forhold at kunne tiltrække mange flere svømmeinteresserede, og tilbyder samtidig en perfekt ramme til internationale svømmekonkurrencer”, udtaler adm. Direktør Frederik Sohns.

Et golftræningsanlæg har længe været efterspurgt og nu kan Club La Santa tilbyde fri afbenyttelse af en 18 hullers putting green, en chipping green med bunker, samt en driving range med 9 udslagsmåtter. Personlige instruktioner med video analyse og Trackman® teknologi er også muligt hos den nye lokale Pro, dog mod en mindre ekstra betaling.

”Vi har i sommermånederne haft udfordringer med varme og udluftning i vores gamle sportshal”, fortæller Frederik Sohns. ”Dette har vi lært af og sikrer derfor at de nye indendørs faciliteter har perfekte forhold til mange forskellige sportsgrene og aktiviteter, i en behagelig atmosfære der automatisk afkøles og udluftes. Således kan gæsterne dyrke badminton, håndbold, volleyball, basketball mv. under perfekte rammer i den nye sportshal. I tillæg åbner vi 4 nye squashbaner, naturligvis også med behørig udluftning”.

Club La Santa åbner også et smukt og moderne indendørs dansestudie på hele 250 m² med gulvbelægning i bedste kvalitet, stor spejlvæg og hi-fi-lydsystem. Dette skal anvendes i sammenhæng med et nyt stort udendørs område til de mange forskellige aerobic-, yoga- og danse klasser, der udgør en meget stor del af Club La Santas faste program og løbende udvikles.

Endeligt åbnes et nyt cykelcenter, der er 4 gange større end det oprindelige center. Udover eget værksted rummer centret mere end 200 Cannondale® cykler, hvoraf 120 Mountain Bikes og landevejscykler er til fri afbenyttelse for gæsterne.

Om baggrunden for den store udvidelse udtaler Frederik Sohns: ”Vi ser en mega-trend i hele Europa, hvor flere og flere i alle aldersgrupper er opmærksomme på de positive effekter af sport, motion og mindfulness, ikke mindst i forhold til at sikre sig et langt og godt liv, og en stressfri hverdag. Og forældre er opmærksomme på at give deres børn inspiration til et aktivt liv, som modvægt til timerne med tablet og PC.

I forlængelse heraf opstår hele tiden nye behov og nye måder at være aktiv på, for sig selv og sammen med andre. Rammerne på Club La Santa kan nu på fornemmeste vis rumme disse behov, og derfor vil vi også om 20 år være det absolut førende og foretrukne valg for en inspirerende og aktiv ferie, og dette for en langt bredere målgruppe end hidtil”, slutter den stolte direktør.

Kontakter

Frederik Sohns, adm. direktør for Club La Santa
Tlf: +34 928 59 99 95 – lokal 4004
E-mail: frederik@clublasanta.com

Billeder

Club La Santa er med den store udvidelse og de mange nye faciliteter på Lanzarote, klar til at imødekomme fremtidens krav og ønsker til den ultimative familie- og sportsferie.
Club La Santa er med den store udvidelse og de mange nye faciliteter på Lanzarote, klar til at imødekomme fremtidens krav og ønsker til den ultimative familie- og sportsferie.
Download
De nye Suites hotel-lejligheder på Club La Santa, byder på optimale forhold under den aktive ferie på Lanzarote
De nye Suites hotel-lejligheder på Club La Santa, byder på optimale forhold under den aktive ferie på Lanzarote
Download

Information om Club la Santa

Club la Santa
Club la Santa
Passagerterminalen, Billund Lufthavn
7190 Billund

+45 76 500 400http://www.clublasanta.dk
Club La Santa er et sports- og feriecenter på den kanariske ø Lanzarote. Det blev etableret i 1983 af grundlæggeren af Tjæreborg Rejser, Ejlif Krogager. Club La Santa er 100 pct. danskejet og køres i dag videre af Ejlif Krogagers datter og børnebørn. Sports- og feriecentret tilbyder gode idrætsfaciliteter og professionel træning og instruktion, kombineret med ferie og afslapning i et behageligt klima. Club La Santa har skabt en unik ramme om den aktive ferie, og kan som de eneste i verden tilbyde fri adgang til mere end 30 aktiviteter og faciliteter, gratis instruktioner, sociale turneringer og børneklub til de mindste. Club La Santa er ejet af selskabet A/S af 3. juni 1986.
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye