
Haveekspert: Få gang i haven nu
Foråret er begyndt at pible op af jorden. Temperaturen ligger på den lune side af nul grader, og det betyder, at det er tid til at trække i havehandsker og gribe saks, skovl og rive og komme i gang med at forberede haven til sommer.
“Normalt ville jeg vente lidt med haveforberedelserne, men i år er det anderledes,” siger Dorthe Kvist, havedesigner og indehaver af Meltdesignstudio.
Gør roserne klar
De lune temperaturer minimerer risikoen for nattefrost, og det betyder, at det omfattende arbejde med at beskære havens planter er muligt tidligere end normalt.
“Vi kan allerede nu gå i gang med både stauder og roser,” siger Dorthe Kvist, der ellers normalt først beskærer hen i april.
Med hensyn til roser lyder rådet fra havedesigneren:
“Klip dem ned en halv centimeter over en udadvendt knop, så får rosen den smukkeste form,” siger hun.
Dyrk tomater igen uden at udpine jorden
En anden ting, du kan give dig i kast med nu, er klargøring af drivhuset. Udover en grundig rengøring kan du med fordel køre et par trillebøre hestemøg ind og vende rundt i jorden.
“Normalt anbefaler man at veksle mellem afgrøderne fra år til år for at undgå jordtræthed. Men hvis man som jeg gerne vil dyrke tomater år efter år, er det en god idé at gøde jorden lidt ekstra, da de samme planter trækker de samme mineraler ud af jorden og dermed udpiner den mere, end hvis man hvert år dyrkede en ny slags grøntsag,” siger Dorte Kvist.
Få en hånd til haven
Gode råd er der nok af. Kunsten er at omsætte råd og idéer til virkelighed. Netop haven kan meget hurtigt blive et uoverskueligt projekt. På Ahandyhand.dk er der mange, der tilbyder hjælp til haven.
“Havehjælp er en af vores mest populære ydelser. I øjeblikket tilbyder omkring 1000 ahandyhandere en hjælpende hånd til husets uderum, siger direktør Christian Arensbak.
Det er let at søge efter hjælpen, og du kan hurtigt finde en hånd i dit område. Nogle gange er det den ekstra hånd, der betyder, at man får tingene gjort og med ro i sindet kan nyde sin have.
På ahandyhand.dk kan du også tilbyde din hjælp. Måske har du gode tips og idéer, du har lyst til at give videre til andre.
Pris og opgavens omfang aftaler du direkte med kunden.
Ahandyhand har eksisteret siden 2010 og har i dag over 5000 profiler. Her kan alle tilbyde eller søge hjælp til stort og småt.
Få mere information om Ahandyhand på www.ahandyhand.dk eller kontakt direktør Christian Arensbak på tel: 26843200
Dorthe Kvist er kendt som haveekspert på Go´morgen Danmark og Årets dejligste have på TV2Fri. Hun er trendspotter, havedesigner og forfatter til flere bøger om haven. Læs mere på www.meltdesignstudio.com eller kontakt Dorthe Kvist på tel: 26152906
Nøgleord
Links
Information om ahandyhand.dk
Følg pressemeddelelser fra ahandyhand.dk
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ahandyhand.dk
Gør-det-selv-folket er en uddøende race viser ny undersøgelse26.3.2015 09:57:59 CET | Pressemeddelelse
Gør-det-selv-folket er en uddøende race… Det skaber en kæmpe vækst for nye deleøkonomiske tjenester.
Deleøkonomiens svar på Den Blå Avis for tjenester25.2.2015 12:45:30 CET | Pressemeddelelse
Landets største markedsplads for tjenester mellem private hitter. Over 20.000 aktive brugere får løst tusindvis af småopgaver på ahandyhand.dk lige fra gulvlægning, lektiehjælp til at passe børn. Nu bliver ahandyhand endnu større med opkøb af konkurrenten fådetgjort.dk
Ahandyhand.dk oplever stor interesse efter DR’s udsendelse om sort arbejde8.4.2014 16:46:22 CEST | Pressemeddelelse
Efter DR’s udsendelse mandag aften om sort arbejde oplever sitet Ahandyhand.dk den største trafik nogensinde. “Vi ser det som et tegn på, at vi har et godt koncept,” siger direktør Christian Arensbak.
Hundredevis af sneryddere står klar med sneskovlen16.1.2014 15:41:22 CET | Pressemeddelelse
Den første sne er på vej i stride strømme og inden længe kan vi forvente endnu flere vrimlende dynger fra oven. Men rundt om hjørnet står en mindre hær på hundredevis af sneryddere parat til at tage fat!
Træk privat arbejdskraft fra i Skat!7.11.2013 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Benyt håndværkerfradraget, når private hjælper private med f.eks. børnepasning, hentning og bringning af unger, vinduespudsning, rengøring og snerydning