HK Danmark

HK: God rapport fra Carsten Koch – men også skønhedsfejl

Del
Der er overordnet mange gode tiltag for de ledige i Carsten Koch-udvalgets endelige rapport – men der er også udfordringer, advarer HK’s næstformand Mette Kindberg.

Et system, der tager udgangspunkt i den enkelte ledige, og som endegyldigt gør op med, at Danmarks beskæftigelsespolitik baseres på at skræmme de ledige i arbejde. Det er overordnet, hvad den endelige rapport fra Carsten Koch-udvalget foreslår.

- Det har aldrig været effektivt at skræmme folk i arbejde. Tværtimod. Så det er på høje tid det system skiftes ud med ét, der understøtter den enkelte ledige med præcis det, som den ledige vil: Nemlig have et arbejde. Stor ros for det, siger Mette Kindberg, næstformand i HK.

Udvalget foreslår blandt andet, at den nuværende ret til seks ugers selvvalgt uddannelse sløjfes. I stedet får den enkelte ret til jobrettet uddannelse inden for samme økonomiske ramme.

- Også det kan være en god ide, men Carsten Koch forslår først uddannelsesindsatsen efter seks måneder.  Uddannelsen skal rykkes frem, så der sættes ind tidligere i forløbet – allerede fra dag ét, siger Mette Kindberg.

- Og så er det helt nødvendigt, at ledige med en forældet uddannelse får muligheden for at blive opkvalificeret. Det er vigtigt, for en forældet uddannelse er tæt på at kunne lignes med ingen uddannelse, når det handler om jobchancer, siger hun.

Mette Kindberg peger også på, at udvalget foreslår indsatsen bliver rykket helt frem til opsigelsesperioden, inden den fyrede meldes ledig.

- Det er første gang eksperterne peger på, at det er en brugbar metode i beskæftigelsespolitikken. Vi har arbejdet på den måde de seneste år, og alt tyder på, det virker, siger Mette Kindberg.

En udfordring findes dog i snitfladen mellem A-kasserne og Jobcentrene. Ifølge udvalgsrapporten bør Jobcentrene foretage den lediges profilafklaring og på den måde være den primære indgang til systemet for den ledige. Til gengæld er det fortsat A-kassen, der skal vurdere, om den ledige står til rådighed for arbejdsmarkedet – men med mulighed for Jobcentrene for at klage over A-kassens afgørelse.

- Vi forstår ikke, hvorfor kommunerne skal fungere som indgang til beskæftigelsessystemet og bruge deres ressourcer unødvendigt her. A-kasserne har den faglige kompetence og skal stå for målrettet jobindsats de første seks måneder. Derefter kan Jobcenteret sætte ind med det, de er gode til: Aktiveringsindsats, siger Mette Kindberg.

Kontakt: Birgitte Hougaard, pressechef, HK/Danmark, tlf: 23811114

Information om HK Danmark

HK Danmark
Weidekampsgade 8
2300 København C

70 11 45 45http://www.hk.dk/

Følg pressemeddelelser fra HK Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra HK Danmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye