Egedal Kommune

2.450 Egedal-borgere bliver spurgt om deres sundhed

Del
Egedals borgere er blandt de sundeste i landet og trives godt. Det er et fælles mål at fastholde den position, og her spiller data om borgernes fysiske og mentale helbred en vigtig rolle. Den næste tid bliver 2.450 tilfældigt udvalgte Egedal-borgere derfor spurgt om, hvordan de har det. Det sker for at kunne fortsætte og udvide den målrettede forebyggelse og behandling.
Egedal klarer sig generelt godt på sundhedsområdet. Foto: Colourbox
Egedal klarer sig generelt godt på sundhedsområdet. Foto: Colourbox

Har du nogen at tale med? Hvor meget sidder du ned i løbet af en almindelige dag? Det er nogle af de spørgsmål, man får i undersøgelsen ’Hvordan har du det?’, som skal give et unikt billede af befolkningens sundhed nu og her. Resultaterne bliver brugt til at forbedre de løbende sundhedsindsatser i Egedal, i regionen og i hele landet.

- Jeg vil opfordre alle, der modtager undersøgelsen, til at gå ind og svare på den. Om man er rask eller ej, ældre eller ung, så er ens svar med til at give et solidt og værdifuldt indblik i, hvordan vi går og har det i Egedal, så vi kan sætte ind med de tiltag, som støtter bedst op om borgernes sundhed og trivsel i hverdagen, siger borgmester Karsten Søndergaard.

Egedal er en sund kommune - men det kan blive endnu bedre

I Egedal går det generelt rigtig godt med sundheden. Ved sidste undersøgelse af samme slags lå kommunen på langt de fleste parametre over landsgennemsnittet, og i 2020 var Egedal landets femte sundeste kommune målt på det nationale Sundhedsbarometer.

- Vi er så heldige, at vi i Egedal generelt er sunde og trives godt. Det skal vi holde fast i, og vi skal også altid gøre det lidt bedre. Her er borgenes besvarelser med til at pege konkret på, hvor vi skal sætte ind, siger borgmesteren.

Skoen trykker bl.a. lidt, når det gælder inaktivitet, overvægt og ensomhed i Egedal, og det er der stort fokus på at gøre noget ved:

- Så mange mennesker som muligt skal kunne have en aktiv hverdag med fællesskab og bevægelse i Egedal. Det er kommunens vision, og vi arbejder systematisk på at sikre gode rammer for fællesskaberne omkring motion og kultur og gode muligheder for fælles oplevelser og relationer til hinanden, siger Vicky Holst Rasmussen, formand for social- og sundhedsudvalget.

Corona gør besvarelserne endnu vigtigere

Undersøgelsen lander hos de mange tusind Egedal-borgere efter næsten et år med corona, og det gør det endnu vigtigere at få så mange svar tilbage som muligt.

- Coronakrisen påvirker rigtig mange menneskers fysiske, mentale og sociale trivsel og kan gøre det længe efter, at krisen er overstået. Derfor skal man svare ud fra, hvordan man har det lige nu og her, så vi fremover kan få taget højde for de langtidspåvirkninger, coronakrisen kan have for vores helbred, siger Vicky Holst Rasmussen.

Man kan se, om man er udtrukket til at være med i undersøgelsen, ved at tjekke, om man har fået spørgeskemaet ’Hvordan har du det?’ i sin digitale postkasse (e-Boks).

Fakta

  • ’Hvordan har du det?’ er en del af landets største sundhedsundersøgelse, som nu foretages for fjerde gang.
  • I alt vil 300.000 borgere over hele landet modtage spørgeskemaet enten via e-Boks eller som fysisk brev. I Region H vil 100.000 borgere modtage spørgeskemaet ’Hvordan har du det?’, og i Egedal 2.450.
  • Resultaterne af undersøgelsen offentliggøres i marts 2022 og samles på danskernessundhed.dk.
  • Deltagerne i undersøgelsen er tilfældigt udvalgte borgere over 16 år.

Kontakter

Billeder

Egedal klarer sig generelt godt på sundhedsområdet. Foto: Colourbox
Egedal klarer sig generelt godt på sundhedsområdet. Foto: Colourbox
Download

Information om Egedal Kommune

Egedal Kommune
Egedal Kommune
Dronning Dagmars Vej 200
3650 Ølstykke

7259 6000https://www.egedalkommune.dk/

Egedal er en kommune i bevægelse med plads til begejstring. Vi ligger der, hvor storbyen holder op og landet begynder. Med 4 S-togs-stationer i kommunen er du midt i naturen og tæt på hovedstaden, der kun ligger en halv time herfra. Vi vil yde god service for Egedals borgere. Alle skal have en god og velfungerende hverdag, hvor vi, med udgangspunkt i fællesskaber, udvikler de styrker og kvaliteter, der allerede kendetegner Egedal. Læs mere om os på EgedalKommune.dk

Følg pressemeddelelser fra Egedal Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Egedal Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye