Maskinmesterskolen København

Rekordstort vinteroptag på Maskinmesterskolen København

Del
Maskinmesterskolen København (MSK) byder i dag velkommen til 106 nye maskinmesterstuderende. Det er ny rekord for vinteroptaget på MSK og det er godt nyt for det maritime, industrielle og tekniske erhvervsliv, der i meget stor stil efterspørger maskinmestre med anvendelsesorienterede polytekniske kompetencer.
Dimission MSK, 16. januar 2014
Dimission MSK, 16. januar 2014

”Vi er uroligt glade og stolte over, at skolen oplever fortsat vækst! Selvom maskinmesterfaget har mange år på bagen, så er der meget der tyder på, at det nyder en stor og stadigt stigende interesse blandt dagens uddannelsessøgende. Men det er altså også en fantastisk uddannelse vi udbyder! Der er stort set ingen arbejdsløshed og der er mulighed for en velbetalt karriere overalt i verden. Danske maskinmestre er en meget værdifuld og efterspurgt arbejdskraft”, siger Erik Andreassen, rektor på MSK.

MSK har oplevet en nærmest eksplosiv vækst de seneste år og har næsten tredoblet antallet af studerende siden 2008 fra 199 til 591 i dag. Det er en stigning på godt 180 % på bare seks år. Væksten kunne dog have været større, hvis ikke optaget på maskinmesteruddannelsen var begrænset af kvoter.

”Vi kunne godt have optaget væsentlig flere nye maskinmesterstuderende i år! Men med de 106, der starter i dag, har vi faktisk allerede brugt halvdelen af vores kvote for i år. Vi ved godt, at det kommer til skabe problemer i forhold til det store ansøgerfelt, der søger ind via kvote 1 og 2 i løbet af foråret og sommeren, men vi syntes ikke, at vi kunne tillade os, at afvise alt for mange af de velkvalificerede ansøgere, der havde søgt ind på maskinmesteruddannelsen. Vi er nødt til at tage vores del af ansvaret for at imødekomme den enorme efterspørgsel, der er på maskinmestre ude i erhvervslivet”, siger Erik Andreassen, rektor på MSK.

MSK har tidligere rost regeringen og uddannelsesminister Morten Østergaard for at have forhøjet uddannelseskvoten løbende, men mener, at tiden nu er kommet til enten af få dimensioneret uddannelsen bedre i forhold til arbejdsmarkedets årelange efterspørgsel eller helt at fjerne begrænsningerne på optaget til maskinmesteruddannelsen.

”Uddannelseskvoten på maskinmesteruddannelsen er kraftigt underdimensioneret og der er behov for langt flere maskinmestre på det danske arbejdsmarked, end skolerne kan nå at uddanne under det nuværende kvotesystem. En ledighed på kun 2,2 % blandt maskinmestre taler da også sit tydelige sprog. Enten skal uddannelseskvoterne dimensioneres langt bedre og i overensstemmelse med det behov arbejdsmarkedet har eller også skal man fjerne kvoterne helt. Under alle omstændigheder bør vilkårene være ens for sammenlignelige uddannelser”, siger Erik Andreassen, rektor for MSK.

Kontakter

Kommunikationschef, Mads Klostergaard Pedersen, M: 51205283, E: makp@msk.dk

Billeder

Dimission MSK, 16. januar 2014
Dimission MSK, 16. januar 2014
Download
Dimission MSK, 16. januar 2014 - 2
Dimission MSK, 16. januar 2014 - 2
Download

Links

Information om Maskinmesterskolen København

Maskinmesterskolen København
Akademivej 56, Bygning 358
2800 Kgs. Lyngby

51 20 52 83http://msk.dk/
Maskinmesterskolen København er Danmarks ældste maskinmesterskole og har uddannet maskinmestre siden 1906. Maskinmesteruddannelsen er på MSK akkrediteret som en professionsbacheloruddannelse i maskinteknisk drift og ledelse.

Følg pressemeddelelser fra Maskinmesterskolen København

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Maskinmesterskolen København

MSK byder i dag velkommen til 121 nye maskinmesterstuderende18.8.2014 12:58:15 CEST | Pressemeddelelse

Maskinmesterskolen København (MSK) byder i dag velkommen til 121 nye maskinmesterstuderende. MSK har endnu en gang optaget den fulde uddannelseskvote og det er godt nyt for det maritime, industrielle og tekniske erhvervsliv, der i meget stor stil efterspørger dygtige maskinmestre. Interessen for maskinmesterfaget er stærkt stigende. MSK har haft sit største ansøgerfelt nogensinde. Hele 330 havde ønsket optagelse på MSK.

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye