240 tons affald efterladt langs de store veje i Syddanmark i 2020

Vejdirektoratet er ansvarlige for at drive og vedligeholde de danske statsveje og rastepladser, så trafikanterne kan komme nemt og sikkert frem.
En del af arbejdet er at sikre, at der ikke ligger for meget affald og flyder i grøftekanter og vejrabatter. En opgave som vejer tungt i Syddanmark. Ja, helt præcis vejer den 240 tons – for så omfattende er den mængde affald, der blev opsamlet uden for skraldespandene i 2020.
”Der bliver årligt samlet 240 tons affald langs de store veje i Syddanmark, og det kan vi gøre bedre. Jeg er overbevist om, at Vejdirektoratets kampagne har været med til at gøre bilister bevidste om, at cigaretskod, madpapir og kaffekopper altså ikke forsvinder af sig selv, når det ryger ud af sideruden. Det er derimod Vejdirektoratets vejmænd, der sørger for, at vejkanten ikke er fyldt med skrald til skade for natur og dyr. Jeg håber, vi fremover vil opleve, at mere affald ender i skraldespanden og ikke i naturen,” siger transportminister Benny Engelbrecht.
Ifølge holdformand Johnny B. Nielsen fra Arkil, som varetager affaldsopsamlingen i Syddanmark, er affaldet både til gene for trafikanterne og trafiksikkerheden.
”Vi opsamler mange cigaretskod, øl- og sodavandsdåser. Madpapir og pisflasker fra chaufførerne finder vi også. Særligt ved udkørselsramper fra rastepladser på motorvejen, når folk har købt is og mad eller tæt på tankstationer og McDonald’s ryger der meget affald ud af bilvinduet. Storskrald, som enten bliver aflæsset på en rasteplads eller ved et uheld ryger af en trailer, kan få folk til at trække ud, når det ligger på vejen. Det kan jo betyde, at der kan opstå usikre og farlige situationer,” siger Johnny B. Nielsen.
Det henkastede affald er desuden til stor belastning for miljø, dyr- og planteliv. For eksempel er cigaretskod den type affald, der smides allermest af, og ét cigaretskod er op til fem år om at blive nedbrudt i naturen.
Tak for ingenting … i vejkanten
Det er dog ikke kun i Syddanmark, at bilisterne har for vane at rulle bilvinduet ned og dumpe deres affald i vejkanten. Hvert år opsamler Vejdirektoratet omkring 700 tons affald langs de danske statsveje og rastepladser. En opgave der årligt koster samfundet mere end 11 millioner kroner.
”Mængden af affald, vi opsamler, har ligget på nogenlunde samme niveau de seneste fem år, og det står særligt slemt til i nærheden af de større byer, hvor trafikintensiteten er højere. Det koster mange penge i renhold – penge der kunne bruges på noget andet, hvis vi alle blev lidt bedre til at rydde op efter os selv,” siger Michael Ebbesen, som er områdechef for drift og vedligeholdelse i Vejdirektoratet.
For at komme problemet til livs har Vejdirektoratet siden januar kørt en kampagne under sloganet ’Tak for ingenting … i vejkanten’. En kampagne der skal få danskerne til at tænke over deres adfærd.
”Kampagnen rummer et vigtigt budskab, som vi helt sikkert kommer til at gentage i de kommende år. For vi skal have nedbragt affaldet i vejkanterne, både for trafikanternes, samfundets og miljøets skyld,” siger Michael Ebbesen.
Trafikanterne kan blandt andet møde kampagnen på skilte langs tilkørselsramper til motorvejen, på plakater på landets rastepladser, i radioen samt online i form af bannerannoncer og på de sociale medier.
Fakta om affald langs statsvejene
- Hvert år opsamles omkring 700 tons affald langs de danske statsveje og rastepladser
- Vejdirektoratet bruger årligt mere end 11 millioner kroner på opsamling af affald
- Cigaretskod er den type affald, der smides allermest af. Ét cigaretskod er op til fem år om at nedbryde
- Andre typer af affald, der typisk bliver fundet i vejkanten, er take-away emballage, øl- og sodavandsdåser og plastikposer.
- Flere end 90 procent af danskerne mener, at det er meget forkert at smide affald i naturen.
- Alligevel svarer 11 procent, at de har smidt affald på gaden, i naturen eller vejkanten.
Mængder af opsamlet affald langs statsvejnettet fra 2016-2020 (ton) |
|||||
Område – se grafik |
2016 |
2017 |
2018 |
2019 |
2020 |
Nordjylland (grøn) |
121 |
120 |
130 |
127 |
129 |
Midt- og Vestjylland (rød) |
104 |
100 |
59 |
56 |
70 |
Syddanmark (gul) |
289 |
261 |
278 |
235 |
240 |
Sjælland + sydhavsøerne (blå) |
66 |
76 |
76 |
124 |
135 |
Hovedstaden (lilla) |
136 |
81 |
139 |
169 |
146 |
I alt |
716 |
638 |
682 |
711 |
720 |
Fakta om kampagnen
Vejdirektoratets kampagne 'Tak for ingenting ... i vejkanten' løber til og med påske 2021 og er blandt andet synlig på skilte langs udvalgte tilkørselsramper til motorvejen, på plakater på rastepladser, i radioen samt på bannerannoncer online og outdoor.
Derudover kan man møde kampagnens budskaber samt gode råd og fakta om affald på Vejdirektoratets Facebook og Twitter samt på www.vejdirektoratet.dk/takforingenting.
Se de øvrige regionale pressemeddelelser her: via.ritzau.dk/nyhedsrum/vejdirektoratet
Nøgleord
Kontakter
Områdechef i Vejdirektoratet, Michael Ebbesen, tlf. 7244 2409, mail: mie@vd.dk
Pressechef i Vejdirektoratet, Martin Østergaard-Nielsen, tlf. 7244 3032, mail: man@vd.dk
Pressechef for transportministeren, Martin Hein. Tlf. 41851483, mail: mhi@trm.dk
Billeder
Vedhæftede filer
Information om Vejdirektoratet

Carsten Niebuhrs Gade 43, 5. sal
1577 København V
+45 7244 3333https://www.vejdirektoratet.dk/
Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Holbækmotorvejen får ny asfalt ved Fløng8.5.2025 13:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet lægger ny asfalt på Holbækmotorvejen mellem Baldersbrønde og Trekroner. Arbejdet bliver udført i aften- og nattetimerne fra mandag 12. maj til søndag 1. juni og kan påvirke trafikken mod Roskilde.
E45 spærres: Forvent lang kø på motorvejen ved Randers i weekenden8.5.2025 12:30:59 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag spærres det sydgående spor på E45 Nordjyske Motorvej ved <43> Sdr. Borup i det sydlige Randers, mens det nordgående spor spærres søndag. Begge dage forventer Vejdirektoratet, at der kan opstå op til en times ekstra rejsetid.
Spærringer på E45 ved <55> Horsens N i aften- og nattetimerne8.5.2025 11:01:07 CEST | Pressemeddelelse
Forskallingen, som udgør støbeformen til den nye bro ved <55> Horsens N, skal fjernes, og mens arbejdet foregår, er Vejdirektoratet nødt til at spærre motorvejen. Arbejdet foregår udelukkende mellem klokken 18:30 og 06:00.
Rute 24 får ny asfalt tre steder ved Ribe8.5.2025 09:45:22 CEST | Pressemeddelelse
Søndag den 11. maj begynder Vejdirektoratet arbejdet med at udskifte asfalten på tre dele af Rute 24 ved Ribe og Damhus. Arbejdet forventes at tage cirka tre uger og udføres som aften- og natarbejde for at påvirke trafikken mindst muligt.
Halvmaraton i Aalborg vil påvirke trafikken søndag7.5.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Søndag den 11. maj skal trafikanter i og omkring Aalborg forberede sig på lidt ekstra rejsetid ved Limfjordstunnelen i forbindelse med afviklingen af Aalborg Halvmarathon og WALKin Nordjylland.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum