240 millioner til krisen i Afghanistan og dets nærområderne
13.9.2021 07:00:00 CEST | Udenrigsministeriet | Pressemeddelelse
FN samler i dag verdenssamfundet i Genève til en konference om krisen i Afghanistan. Konferencen har til formål at sætte fokus på den alvorlige humanitære situation i landet og mobilisere akut støtte til den nødlidte afghanske befolkning.
”Det er hjerteskærende at følge udviklingen i Afghanistan – og situationen ser kun ud til at blive forværret i de kommende måneder, hvor vinteren nærmer sig. Derfor skal vi fortsat hjælpe det afghanske folk.” - udtaler udviklingsminister, Flemming Møller Mortensen
Han tilføjer ”Det er vigtigt, at det internationale samfund står sammen og graver dybt i lommerne for at afhjælpe den forværrede humanitære situation i Afghanistan. Det er netop formålet med konferencen i dag, og den besked vil jeg også overbringe FN’s generalsekretær. Danmark står klar, og derfor sender jeg nu yderligere 240 millioner kr. til akutte humanitære indsatser i Afghanistan og nabolandene.”
Op mod 11 millioner afghanere har akut brug for nødhjælp i årets sidste måneder. FN har anmodet om op mod 606 millioner USD til at sikre akut humanitær assistance.
Ud af de 240 mio. kr. fordeles 157 nu med 36 mio. kr. til FN’s befolkningsfond, UNFPA, 36 mio. kr. til FN’s børnefond, UNICEF, samt 85 mio. kr. til danske organisationer, der allerede er engagerede i Afghanistan. Den resterende penge er afsat i en reserve, der vil blive udmøntet ud fra specifikke behovsvurderinger.
Udviklingsministeren udtaler – ”Det er i alles interesse, at vi undgår en forværring af den humanitære situation og får hjulpet flest mulige mennesker, hvor de er, så der ikke opstår yderligere flygtningestrømme i nærområdet. FN og de danske humanitære civilsamfundsorganisationer vil med det nye danske bidrag kunne redde liv i Afghanistan samt i nabolandene, hvor afghanerne er flygtet til. Fra dansk side har vi særligt fokus på at beskytte kvinder og piger, dække de massive humanitære behov for rent vand og basale sundhedsydelser såsom behandling af underernæring og vaccinationer hos små børn.
Baggrund
Med det nye bidrag vil Danmark siden starten af 2021 samlet set sende 500 millioner kr. til humanitære indsatser i Afghanistan og nabolandene.
Efter den 15. august har Danmark indtil nu bidraget med 120 mio. kr til FN’s humanitære luftbro og flyvninger (20 mio. kr.) og til FN’s flygtningeorganisation, UNHCR (30 mio. kr), FN’s humanitære landefond (35 mio. kr.) og den Internationale Røde Kors Komité, ICRC (35
mio. kr.). Dertil kommer en række løbende humanitære bidrag til danske NGO og internationale organisationer. Inden den 15. august var der afgivet 140 millioner kr. i humanitære tilsagn for 2021 med bidrag til FN’s humanitære landefond, FN’s Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO), FN’s Flygtningeorganisation (UNHCR) og gennem strategiske partnerskaber med danske NGO’er.
Af de 240 mio. kr. som annonceres nu bevilliges 130 mio. kr. over rammen for akutte og langvarige kriser og 27 millioner kr. omallokeres fra landeprogrammet i Afghanistan til akutte indsatser. Hertil reserveres 83 mio. kr. til akutte indsatser i forbindelse med krisen i Afghanistan.
Den humanitære situation
Den nye situation i Afghanistan vil have store konsekvenser for mennesker i Afghanistan. Eksempelvis lider en halv million børn under fem år allerede af akut underernæring, og Afghanistan har den højeste rate for mødredødelighed i Asien.
Der er fem millioner internt fordrevne afghanere, og FN’s flygtningeorganisation, UNHCR, vurderer, at krisen kan give op mod en halv million flere. Flygtningestrømme forventes også at søge mod nabolandene. Over 2,5 millioner afghanere er i dag registrerede som flygtninge, hvoraf hovedparten befinder sig i Pakistan og Iran.
Pressekontrakt
Presserådgiver Laura Sørensen Topp, lautop@um.dk, +45 61 97 92 41
Information om Udenrigsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn27.2.2026 11:04:21 CET | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde fredag den 27. februar kl. 13.00.
Joint Statement24.2.2026 14:44:38 CET | Pressemeddelelse
We, the Foreign Ministers of the Federative Republic of Brazil, the French Republic, the Kingdom of Denmark, the Republic of Finland, the Republic of Iceland, the Republic of Indonesia, Ireland, the Arab Republic of Egypt, the Hashemite Kingdom of Jordan, the Grand Duchy of Luxembourg, the Kingdom of Norway, the State of Palestine, the Portuguese Republic, the State of Qatar, the Kingdom of Saudi Arabia, the Republic of Slovenia, the Kingdom of Spain, the Kingdom of Sweden, the Republic of Türkiye, and the Secretary Generals of the League of Arab States and the Organization of Islamic Cooperation, condemn in the strongest terms a series of recent Israeli decisions that introduce sweeping extensions to unlawful Israeli control over the West Bank. Changes are wide-ranging, reclassifying Palestinian land as so-called Israeli ‘state land’, accelerating illegal settlement activity, and further entrenching Israeli administration. We are clear that Israel’s illegal settlements, and decisions
Danmark sender humanitært bidrag til vinterkoldt Ukraine24.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danmark bidrager med yderligere 190 millioner kroner i humanitær støtte til ukrainerne.
Ny evaluering: Styrk kapacitet, sammenhæng og nærhed til partnerne19.2.2026 16:44:11 CET | Pressemeddelelse
En ny evaluering “Evaluation of Management of Danish Development Cooperation – 20 Years after Decentralisation” ser på, hvordan det danske udviklingssamarbejde er blevet forvaltet de seneste to årtier, i lyset af en ny global virkelighed præget af klimakrise, krig, migration og geopolitiske udfordringer. Evalueringen peger bl.a. på behovet for at styrke kapacitet, overblik og lokal forankring, hvis Danmark skal levere effektiv og synlig bistand i en mere kompleks verden.
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn18.2.2026 09:30:00 CET | Press release
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde onsdag den 18. februar kl. 11.45.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
