24 nye boliger i Valby til unge med udviklingshandicap
21.5.2021 10:53:25 CEST | Københavns Kommune Økonomiforvaltningen | Pressemeddelelse

Beboerne på Stubmøllervej i Sydhavnen kan i den grad se frem til en bedre bolig, når de flytter til det nye bosted i Smedestræde i Valby. Her er der nemlig 24 spritnye boliger på vej med eget bad og toilet. Der etableres også to fælleskøkkener, hvor de unge kan mødes, og hvor der blandt vil være forskellige sociale aktiviteter og fælles madlavning.
Overborgmester Lars Weiss (S) glæder sig over udsigten til det nye botilbud:
”København skal være en by med plads til alle, hvor der er fokus på tryghed og livskvalitet. Derfor er jeg glad for at markere byggestarten på endnu et nyt botilbud i København for unge med udviklingshandicap. Denne gang i Valby, hvor der er 24 boliger på vej med gode, sunde rammer og faciliteter for de unge – både med plads og ro til at lade op i egen bolig og at søge samværet og det sociale liv i fællesarealerne”, siger overborgmester Lars Weiss (S).
Socialborgmester Mia Nygaard (R) bakker op:
”Det er vigtigt for mig, at vi tilbyder gode rammer for de københavnere, der bor på et botilbud. Derfor er jeg glad for, at vi i dag kan tage første spadestik til et nyt, flot botilbud på en attraktiv adresse midt i Valby. Der har været stor lokal interesse for, hvad der skulle bygges på grunden, og det glæder mig, at botilbuddet får en offentlig forplads, som giver muligheder for at opbygge et godt naboskab med de lokale,” siger socialborgmester Mia Nygaard (R).
Byggeriet omfatter renovering af en bevaringsværdig bygning og en ny tilbygning. Der er fokus på indeklima, bedre tilgængelighed og bedre mulighed for privatliv på det nye bosted. Både boligerne og fællesarealerne indrettes, så der er mulighed for at opsøge det sociale liv og kunne trække sig tilbage i roligere omgivelser. Konkret betyder det blandt andet, at der er gode lyd- og lysforhold i boliger og fællesarealer. Og generelt er der tænkt i en moderne og tidssvarende indretning, der øger livskvaliteten for de unge.
Byggeriet har også fokus på bæredygtighed, hvorfor materialer fra nedrivningen vil blive genbrugt til blandt andet nye møbler og inventar. Samlingsstedet Kraftværket, som driver job- og skoleaktiviteter for borgere med handicap, har allerede lavet de første lamper og borde af genbrugte materialer.
Botilbuddet forventes at stå klar til indflytning i foråret 2023.
Kontakt
Yderligere information samt kontakt til overborgmester Lars Weiss via kommunikationskonsulent Anette Amalie Juhl Lindschouw, tlf. 26 13 65 49.
Fakta om byggeriet
- Første spadestik på nyt botilbud den 21. maj 2021 kl. 12.00-12.30 på Smedestræde 2, 2500 Valby.
- Københavns Kommunes strategiske partner DSP Plus udfører projektet. Plus består af entreprenør Jakon A/S, Rørbæk og Møller Arkitekter A/S, EKJ rådgivende ingeniører samt Schul Landskabsarkitekter.
- Botilbuddets indretning er udviklet i tæt samarbejde med Socialforvaltningen og Foreningen LEV, en interesseorganisation for mennesker med udviklingshandicap.
- Anlægsbevilling på ca. 71 mio. kr.
Billeder
Information om Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
Københavns Kommune ØkonomiforvaltningenKøbenhavns Rådhus
1599 København V
33 66 33 66https://www.kk.dk
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
Overborgmester til New York Climate Week: ”Vi bliver nødt til at bygge meget mere for at løse boligkrisen i storbyer verden over – men ikke med klimaskyklapper for øjnene”21.9.2026 08:49:00 CEST | Pressemeddelelse
Byggeriet står for 37 % af de globale CO2-udledninger. Samtidig er der akut boligkrise i storbyer verden over, mens klimaet er presset. Københavns overborgmester og Vice Chair i C40 Sisse Marie Welling er taget til New York Climate Week som keynote speaker med et klart budskab.
Nye tal: Så få studieboliger er der i København9.9.2026 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er alt for få studieboliger i forhold til antallet af studerende i landets hovedstad.
Partier indgår bred aftale om Københavns Kommunes budget for 20273.9.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
SF, Enhedslisten, Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Venstre, Liberal Alliance, Alternativet og Dansk Folkeparti er blevet enige om en aftale om Københavns Kommunes budget for 2027.
Københavns Kommune lander budgetaftale: Invitation til doorstep2.9.2026 20:22:38 CEST | Pressemeddelelse
Der er indgået aftale om hovedstadens budget for 2027. Aftalen præsenteres torsdag d. 3. september kl. 09.30 på Københavns Rådhus.
Nu bliver gammelt kommunehospital omdannet til nyt og attraktivt byrum med boliger13.8.2026 10:18:26 CEST | Pressemeddelelse
Københavns gamle kommunehospital mellem søerne og Botanisk Have skal udvikles til et byområde med boliger, cafeer, restauranter, butikker, værksteder og andre erhverv. Københavns Kommunes Økonomiudvalg har banet vejen og sender det ambitiøse projekt videre.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum



