24 millioner kr. deles ud til danske hjerteforskere

80 procent af alle babyer fødes med et hul i hjertets skillevæg: Hvordan opdager vi, hvilke babyer der skal følges og behandles senere i livet? Bør du tage din blodtryks- og blodfortyndende medicin om morgenen eller om aftenen? Er det muligt at opdage, om du er i høj risiko for akut hjertesygdom, hvis du har brystsmerter eller åndenød? Det er nogle af de spørgsmål, danske hjerteforskere vil forsøge at besvare med hjælp fra DCAcademy og Hjerteforeningen, der nu deler 24 millioner kr. ud til dansk hjerteforskning.

Hvert år dør ca. 56 mio. mennesker på verdensplan. Omkring 18 mio. af disse dødsfald skyldes én eller anden type hjertesygdom. Det gør hjertesygdom til den absolut største dræber på verdensplan. Alene i Danmark lider omkring 524.000 danskere af hjertesygdom.

Af samme grund investeres der årligt millioner af kroner i hjerteforskning herhjemme. Hjerteforeningen har hvert år for vane at uddele ca. 30 mio. kr. til forskellige projekter inden for hjerteforskningen.

Et nyt samarbejde har dog sikret, at der fremover vil strømme endnu flere millioner ud til dansk hjerteforskning.

Et samarbejde mellem Hjerteforeningen og Novo Nordisk Fonden resulterede i 2021 i etableringen af DCAcademy (Danish Cardiovascular Academy) – en talentfabrik for fremtidens forskerstjerner, der fremover også uddeler et stort årligt millionbeløb til dansk hjerteforskning.

Det er sket for anden gang i starten af juni. Her har en lang række danske hjerteforskere fået en glædelig meddelelse fra DCAcademy med beskeden om, at deres projekt er blevet udvalgt og godkendt til at modtage støttekroner.

- Vi har modtaget næsten 140 ansøgninger af meget høj kvalitet, så vores uddelingskomité har haft en udfordrende opgave med at udvælge de 21 mest lovende forskningsprojekter. Projekterne bevæger sig fra emner om molekylære mekanismer, over kliniske projekter til befolkningsundersøgelser, og jeg ser frem til at følge deres bidrag til vores forståelse og behandling af hjerte-kar-sygdom, siger Christian Aalkjær, executive managing director, DCAcademy.

Danmark er i verdensklasse

Af de 24 mio. kr., som DCAcademy deler ud i år, bidrager Hjerteforeningen med 6 mio. kr. 

- Vi er meget glade for igen at være med til at kunne præge hjerteforskningen herhjemme så markant, fortæller Anne Kaltoft, adm. direktør i Hjerteforeningen.

- Danmark befinder sig faktisk i den absolutte verdensklasse, når vi taler hjerteforskning. Hvert år præsenterer danske hjerteforskere banebrydende resultater, der i mange tilfælde får global betydning for, hvordan vi behandler hjertesygdom.

- Det er Hjerteforeningen utroligt stolte af at være en del af gennem vores årlige støtte til dansk hjerteforskning. Og vi skylder også danskerne en kæmpe tak. Uden deres bidrag ville det aldrig kunne lade sig gøre at løfte, siger Anne Kaltoft.

Store perspektiver i projekterne

Der ligger store perspektiver i mange af de forskningsprojekter, der nu modtager støttekroner fra DCAcademy og Hjerteforeningen.

Ét projekt vil eksempelvis undersøge, hvordan et risikoscoresystem kan være med til at forudsige, hvilke patienter der kontakter alarmcentralen med åndenød eller brystsmerter, som er i høj risiko for akut hjertesygdom, og hvilke der ikke er.

Det kan få stor betydning for, hvordan de værdifulde og knappe resurser på akutområdet bliver brugt fremover.

Projektet Copenhagen Baby Heart Study modtager også støtte i år. Her vil forskerne undersøge, hvordan man ved fødslen kan finde ud af, hvilke af de babyer, der er født med hul i forkamrenes skillevæg, der skal følges og behandles.  

Copenhagen Baby Heart Study er verdens største studie af babyhjerter. Hjerteforeningen har også tidligere støttet projektet, der blev indledt i 2016. 25.000 nyfødte børn indgår i studiet, der i flere omgange har leveret opsigtsvækkende resultater.

Herudover vil støtten også gå til så forskellige områder som forskning i blodtryksmedicin, behandling af akut hjertesvigt og brug af 3D til opdagelse af arvævsdannelse.

FAKTABOKS:

DCAcademy støtter i år 13 ph.d.-projekter, fire 2-årige fuldtids-postdoc-projekter samt fire 5-årige kliniske deltids-postdoc-projekter. Hjerteforeningen medfinansierer 6 ud af de i alt 13 ph.d.er samt de fire kliniske deltids-postdocs.

Det samlede støttebeløb er 24 mio. kr. Heraf bidrager Hjerteforeningen med 6 mio. kr., der bl.a. benyttes til medfinansiering af følgende projekter:

 

Filip Jurijevitj Gnesin

Er det muligt at opdage, om du er i høj risiko for akut hjertesygdom, hvis du har brystsmerter eller åndenød?

16 procent af alle akutte ambulancer bliver udsendt til personer med brystsmerter eller åndenød. Over halvdelen af alle disse patienter bliver dog udskrevet igen uden en diagnose. Det betyder, at værdifulde og knappe resurser kunne være brugt andetsteds.

Med udgangspunkt i registerdata relateret til over 4 mio. telefonopkald til alarmcentralen vil forskerne udvikle et risikoscoresystem, der kan vejlede ambulanceredderne i, hvilke patienter der er i høj risiko for akut hjertesygdom - samt hvilken behandling der bør indledes, så resurserne fremover bliver brugt mere hensigtsmæssigt.

Sofie Dannesbo

Copenhagen Baby Heart Study: 80 procent af alle babyer fødes med et hul i hjertets skillevæg. Hvordan opdager vi, hvilke babyer der skal følges og behandles senere i livet?

Omkring 80 procent af alle babyer fødes med et hul i skillevæggen mellem hjertets forkamre. Hos langt de fleste lukker hullet sig af sig selv, men hos et udsnit af børnene lukker hullet sig ikke, og der kan være behov for opfølgning og behandling.

Det er dog en stor udfordring at fastlægge allerede ved fødslen. Formålet med forskningsprojektet er at undersøge, hvilke karakteristika der har betydning for, hvorvidt hullet lukker sig eller ej, så det allerede fra fødslen er muligt at udpege, hvilke børn der er i risiko for senere komplikationer og skal følges.

 

Manan Pareek

Bør du tage din blodtryks- og blodfortyndende medicin om morgenen eller om aftenen?

Omkring 1/5 af den voksne danske befolkning lider af forhøjet blodtryk, men kun 1/3 af patienterne opnår deres behandlingsmål. Pilotstudier har tidligere påvist, at effekten af medicinen er afhængig af, om den bliver indtaget om morgenen eller inden sengetid.

Formålet med projektet er derfor at undersøge, om indtag af blodtryks- og blodfortyndende medicin om aftenen - i stedet for om morgenen - kan reducere antallet af tilfælde af alvorlig hjertesygdom blandt patienter med forhøjet blodtryk. Resultaterne kan bidrage med betydningsfuld viden om, hvornår det er mest optimalt at indtage sin blodtryks- og blodsænkende medicin.