Gjensidige

230.000 danske bilister ser stort på trafiksikkerheden i vintervejret

Del
Selvom det er ensbetydende med dårligere trafiksikkerhed, fravælger flere hundredetusinde danske bilister alligevel at skifte til vinterdæk, viser en ny undersøgelse.

Når man kører på sommer- eller helårsdæk i vinterføre, kan man risikere at skulle bruge helt op til dobbelt så lang bremselængde, end hvis man kører på vinterdæk. Dette kan føre til meget farlige situationer for både en selv og ens medtrafikanter. 

Alligevel vælger ni procent af de danske bilister at køre på sommer- eller helårsdæk hele året. Det viser en ny undersøgelse, som Kantar Gallup har foretaget for Gjensidige Forsikring. 

De ni procent svarer til 233.000 biler, der i vinterhalvåret ikke får monteret vinterdæk.

I Sverige og Norge er det lovpligtigt at skifte til vinterdæk, når frosten nærmer sig, men selvom det ikke er et lovkrav herhjemme, mener hele 70 procent af danskerne alligevel, at der også burde være lovkrav i Danmark. 

Og det kan Skadedirektør i Gjensidige Forsikring, Henrik Sagild, godt forstå. 

”Bremselængden er helt afgørende, når det kommer til at undgå ulykker i trafikken, og her gør vinterdæk bare en rigtig stor forskel i forhold til andre typer dæk, når det er vinterføre. Derfor bør man virkelig tænke sig godt om, inden man dropper at skifte til vinterdæk,” siger Henrik Sagild, der samtidig peger på, at man ikke bør vente med at træffe en beslutning til sidste øjeblik. 

”Hvert år kan vi desværre konstatere, at mange først vælger at skifte til vinterdæk, når vinteren for alvor er sat ind, hvilket ofte er alt for sent. En god tommelfingerregel er at skifte til vinterdæk, når temperaturen kommer under syv grader, for der begynder der at komme frost i de tidlige og sene timer af døgnet. Derudover risikerer man ventetid på at få skiftet dækkene, hvis man venter til, frosten allerede har sat ind,” siger Henrik Sagild. 

Om undersøgelsen

Undersøgelsen er foretaget af Kantar Gallup for Gjensidige Forsikring i september 2019 blandt 1052 repræsentativt udvalgte danskere.

Planlægger du at montere vinterdæk i år?

  • Ja 87%
  • Nej 9%
  • Ved ikke 4%

Hvornår monterer du normalt vinterdæk?

  • Omkring november måned 53%
  • Når den første sne er kommet 2%
  • Så snart der er nattefrost 24%
  • Når der har været sne eller isglatte veje i mere end blot én dag 2%
  • Andet 12%
  • Ved ikke 7%

Mener du, at det bør være lovpligtigt at køre med vinterdæk i Danmark i

  • Ja 71%
  • Nej 14%
  • Ved ikke 15%

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Information om Gjensidige

Gjensidige
Gjensidige
A.C. Meyers Vænge 9
2450 København SV

70 10 90 09https://www.gjensidige.dk/

Gjensidige er et af de ledende nordiske skadeforsikringsselskaber, og er noteret på Oslo Børs. Vi er cirka 3.900 medarbejdere, heraf 700 i Danmark, og vi tilbyder skadeforsikring i Norge, Danmark, Sverige og Baltikum. I Norge tilbydes også bank, pension og opsparing. Driftsindtægterne var 26 mia. NOK i 2018, mens forvaltningskapitalen udgjorde 157 mia. NOK.

Følg pressemeddelelser fra Gjensidige

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Gjensidige

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye