home a/s

223 ideer til borgmesteren: Dét skaber lokal stolthed og engagement

Del
For 65.000 kr. skulderklap uddelt af homePrisen til fire prisvindere fra Jylland og Sjælland – stort idekatalog på vej til kommunens førstemand

Med 223 nomineringer til homePrisen 2017 var det svært for juryen at finde vinderne. Men nu har de udpeget de projekter, initiativer og ildsjæle, der er med til at skabe gejst, aktivitet og stolthed i lokalområdet.

En jury bestående af tv-vært Lene Beier, professor i oplevelsesøkonomi Christian Have og relationschef i home Mads Ellegaard har nu bestemt, hvem der skal vinde checks på henholdsvis 30.000, 20.000 og 5.000 kr.

Vinderne af homePrisen 2017 er Lørslev Café & Kulturhus ved Hjørring, Ørsted Kro ved Randers samt SYMB! i Kalundborg.
Publikumsprisen på 10.000 kroner går til det projekt, der fik flest 'likes' på deres nominering, LykkeLiga med base i Aalborg. Tilsammen er der uddelt 65.000 kroner

Rørende enig dommere
”At mærke denne her stærke, lokale følelse i et lokalsamfund, hvor man er villig til at udvikle området – udfylde tomrummet og mødes i et fællesskab og skabe stolthed omkring lokalsamfundet, er helt fantastisk. Vinderprojekterne har set på, hvad der skal til, for at deres område overlever – og har grebet bolden,” siger tv-vært Lene Beier.

”Vi har oplevet et kæmpe engagement omkring homePrisen, og vi er rigtig glade for de mange initiativer, der er nomineret, som har fået likes og kommentarer med på vejen. De fire vindere er eksempler på en klar tendens, der viser, at beboerne i lokalområdet tager ansvar og ejerskab for den udvikling, som de ønsker at se. Over hele landet er det en tendens, at man ikke vil lade udviklingen gå af sig selv, men at man tager fat og får fællesskab og oplevelser som belønning, allerede mens man udvikler lokalområdets nye initiativer. Vi oplever også, at mange initiativer startes af en enkelt eller nogle få personer og derefter hurtigt inkluderer mange flere for at holde gejsten og området i gang,” siger Mads Ellegaard, relationschef i home.

Borgerne bliver stolte
Baggrunden for homePrisen er et ønske om at styrke den lokale stolthed i alle dele af landet. Grundtanken er, at hvis den lokale interesse omkring et projekt bliver stærk nok, er den medvirkende til, at borgerne bliver stolte over og gladere for at bo i området. Initiativerne kan være med til, at borgerne bliver boende i længere tid, og flere besøgende og nye borgere får øjnene op for området.

"Der ses en virkelyst, et engagement og en oprigtig lyst til at skabe et bedre lokalsamfund, som er dybt inspirerende. En række indstillede projekter til homePrisen var baseret på solide værdier, hvordan vi i fællesskab og ved at tage ansvar kan gøre en forskel for os selv og vores familie, men også for andre. Det er som om, entreprenørånden har vundet indpas i mange byer og lokalsamfund. homePrisen er en god temperaturmåling på alt det spændende og innovative, der foregår i byer og lokalsamfund landet over," siger Christian Have, professor i oplevelsesøkonomi og direktør i Have Kommunikation.

Dommerne deltager i overrækkelsen af præmierne, der sker ved lokale receptioner.

Gratis idekatalog til lokal udvikling
Alle de 223 initiativer, der var indstillet til homePrisen 2017, bliver nu samlet i et idekatalog og overrakt til alle landets borgmestre. home håber, at idekataloget kan være med til at skabe inspiration og gejst i landets kommuner til at skabe endnu mere lokal stolthed.

”De bedste initiativer kan kopieres og benyttes andre steder i landet. Ved at se idekataloget igennem og læse analysen kan borgmestre og driftige sjæle få en pejling af, hvordan man kan skabe endnu mere gejst i lokalområdet samt styrke tilflytningen og glæden ved at bo lokalt. Det gælder for små samfund såvel som større byer,” siger Mads Ellegaard i home.


Det siger vinderne af homePrisen 2017:


Vinder af 1. prisen og 30.000 kr. - Lørslev Café og Kulturhus:
”Kulturhuset er blevet byens samlingssted, hvor vi blandt andet afholder foredrag, fælles brunch, kagebord og spiller præmiewhist. Samtidig tilbyder huset lokale indkøbsmuligheder, hvor indbyggerne i Lørslev kan købe købmandsvarer, afhente varer bestilt online fra Osuma og hente frisk morgenbrød i weekenden,” siger Jesper Gilleladen, bestyrelsesformand i Lørslev Café og Kulturhus.

Vinder af 2. prisen og 20.000 kr. - Ørsted Kro:
”Ved der er arrangementer er det frivillige, der stiller op, passer baren, rydder op osv., og når vi indkalder til arbejdsdage, så møder folk fra hele byen talstærkt op. Kro-projektet har givet en samhørighed i byen – det er en gave for Ørsted,” fortæller Tove Hjort, der er formand for Ørsted Kros Venner.

Vinder af publikumsprisen (7.000 stemmer) og 10.000 kr. - LykkeLiga (håndbold for udviklingshæmmede børn, Gistrup v. Aalborg)
”Krumtappen er etablering og forening af lokale håndboldhold for børn mellem 5 og 16 år. Holdene danner ramme om en helt ny måde at skabe netværk for børn og familier på ­– også udenfor banen,” siger Rikke Nielsen, stifter af LykkeLiga.

Se mere:
Alle nominerede projekter kan ses på https://homeprisen.home.dk, og de samles i et idekatalog, der kan hentes ultimo november.

Det er planen, at homePrisen uddeles igen i 2018.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Information om home a/s

home a/s
Søren Frichs Vej 36 F
8230 Åbyhøj

+45 86154300http://home.dk/

home-kæden - kort fortalt

home er ejendomsmæglerkæde for Danske Bank-koncernen og et 100 % ejet datterselskab af Realkredit Danmark.

Det er homes mission at være ejendomsmægler for alle, der flytter.
I home hjælper vi dig godt på plads i boliglivet.

  • home er en af landets mest kendte ejendomsmæglerkæder
  • home blev stiftet den 1. august 1989
  • home omsætter årligt boliger for en værdi af 30-35 mia. kr.
  • home har ca. 850 ansatte
  • home er en franchise-kæde
  • home har ca. 120 franchisetagere
  • home har 185 home-butikker fordelt over hele landet**
  • homes ejendomsmæglere formidler også lejeboliger
  • home har særligt uddannede køberrådgivere
  • home har 4 servicecentre, hvor specialister klarer alt papirarbejdet i handlen.

Find nærmeste home-forretning her, eller ring på tlf. 8615 4300.


Kom godt hjem!

*  Kilde: Analyseinstituttet YouGov, brandtracking.
** medio 2022.

Følg pressemeddelelser fra home a/s

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra home a/s

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye