
Ny app til tablet lærer skolebørn om håndhygiejne

En ny undersøgelse blandt forældre til skolebørn viser, at 81 % oplever det som en hyppig kilde til stress at skulle tage tid ud af arbejdskalenderen for at passe syge børn. Undersøgelsen viser også, at tre ud af fire forældre mener, at familiens sygefravær ville mindskes, hvis håndhygiejnen blev bedre i børnehaver og vuggestuer. Halvdelen af disse forældre vidste ikke, hvilke procedurer deres børneinstitution har for håndhygiejne.
Den 15. oktober lancerer Tork en ny app til tablet, som hedder ”Ellas Håndvaskeeventyr”. Den skal hjælpe forældre og personale i børneinstitutioner med at lære børnene, hvordan, hvornår og hvorfor de skal vaske hænder.
- Tidlig indlæring er nøglen til gode vaner. Vi har samarbejdet med børneinstitutioner og skoler gennem mange år og dette arbejde er en del af vores mission om at skabe mere bevidsthed om hygiejne. Ved at introducere dette inspirerende værktøj for børn, håber vi at nedbringe antallet af infektioner og sygedage og gøre livet lettere for både forældre og pædagoger, siger Maria Frommelt, Product- and Marketing Manager.
Forældre mener, at børnehaver og håndhygiejne bør gå hånd i hånd
Forældre har høje forventninger til børneinstitutionen som arena for undervisning i hygiejne. 86% mener, at det er meget vigtigt, at deres børn lærer om god hygiejne her. Og mere end halvdelen synes, at en legende tilgang til indlæringen ville hjælpe pædagogerne i undervisningen.
- Uanset om du skal være læge, kok eller noget helt andet, så vil dine håndhygiejnerutiner have indflydelse på dit helbred hele livet igennem. Børneinstitutionerne er et godt sted at introducere hygiejne og vi ser, at undervisning af de små børn værdsættes og accelereres, når man underviser gennem spil og leg, siger Maria Frommelt, Product- and Marketing Manager.
Om app’en – “Ellas Håndvaskeeventyr”
App’en til tablet fås både i App Store og Google Play. Det er en interaktiv oplevelse, der blander leg og pædagogik for at lære børn mellem to og seks år om, hvorfor, hvornår og hvordan man vasker hænder. Spillet er intuitivt og uden skreven tekst, og er derfor universelt og nemt at bruge for små børn. Feedback fra skolebørn har været en vigtig del af udviklingen af spillet og app’en er faktuelt gennemgået af de svenske Sundhedsmyndigheder.
Highlights fra undersøgelsen
- Pleje af syge børn er en kilde til stress hos 8 ud af 10 (81,2 %) forældre
- 1 ud af 2 (47,6 %) kender ikke håndhygiejnerutinerne i deres børneinstitution
- 3 ud af 4 (74,3 %) mener, at familiens sygefravær ville reduceres, hvis der var bedre håndhygiejne i børneinstitutionen og lige så mange (64,4 %) mener, at deres sygefravær ville reduceres med bedre håndhygiejne i hjemmet
- 85 % af forældrene er nødt til at minde deres børn om, at de skal vaske hænder
- 86% mener, at det er meget vigtigt, at børn lærer god håndhygiejne i børnehaven
- Mere end halvdelen af de adspurgte forældre (57,7 %) mener, at en legende tilgang til undervisningen af deres børn vil forbedre deres hygiejne og at pædagogerne vil kunne få nytte af undervisningsredskaber, der hjælper børnene med at lære på en sjov måde (52,7 %).
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er gennemført af Questback på foranledning af SCA i løbet af august og september 2013. I undersøgelsen har man spurgt 3121 tilfældigt udvalgte forældre med børn i børneinstitution i landene Storbritannien, Sverige, Finland, Holland, Tyskland og Frankrig. Data er indsamlet via online paneler med invitationer distribueret gennem e-mails.
Links til mere information
- Link til information om Global Håndvaskedag:
http://globalhandwashing.org/ghw-day
For yderligere information eller interviewforespørgsler kontakt venligst:
Maria Frommelt, Product- and Marketing Manager 48168111
Billeder
Vedhæftede filer
Information om SCA Hygiene Products Danmark
Følg pressemeddelelser fra SCA Hygiene Products Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.