Blå Kors Danmark

220.000 kr. sikrer fortsat hjælp til udsatte familier i Vejle

Del
Familienetværket Vejle, der drives i samarbejde mellem Blå Kors og Kirkecenteret Vejle, har modtaget en bevilling fra Socialstyrelsen, som gør det muligt at fortsætte og udvikle arbejdet blandt udsatte familier lokalt i Vejle.
Familienetværket Vejle giver hjælp og fællesskab til trængte familier i Vejle. Foto: Jens Peter Engedal.
Familienetværket Vejle giver hjælp og fællesskab til trængte familier i Vejle. Foto: Jens Peter Engedal.

Familienetværket Vejle, der er et samarbejde mellem Blå Kors Danmark og Kirkecenteret Vejle, har modtaget 220.000 kr. i støtte fra Socialstyrelsens pulje til støtte af frivilligt socialt arbejde.

I familienetværket kommer der familier og enlige, der af den ene eller anden årsag er pressede i hverdagen. Det kan være sygdom, økonomi, misbrugsproblemer, ensomhed eller noget helt andet. Fælles er ønsket om og behovet for et godt fællesskab.

Familienetværket drives primært at frivillige medarbejdere, og derfor kommer støtten på de 220.000 kr. også til at gøre en stor forskel. 

"Vi er meget taknemmelige for den støtte, vi har fået. Det giver os mulighed for både at lave sjove, spændende og udviklende samlinger og samtidig også oplevelser ud af huset for børn og voksne, der ikke har økonomi og måske heller ikke overskud til at arrangere det selv," siger Helle Overvad Ploug, der er leder af Familienetværket Vejle.

Fællesskabet gør en forskel

I Familienetværket Vejle har de fokus på det gode fællesskab med plads til alle, hvor man både har mulighed for at snakke og blive hørt, og hvor man også kan få hælp til hverdagens udfordringer.

"I Familienetværket deler vi liv med hinanden og hjælper hinanden. Nogle gange giver vi også praktisk hjælp, hvis der er et særligt behov for det. Men ellers er det i høj grad bare det at være en del af et fællesskab, hvor man bliver set og hørt og føler sig forstået og værdsat, der måske gør den største forskel," siger Helle Overvad Ploug.

Også hos Blå Kors Danmarks generalsekretær Christian Bjerre er der glæde over bevillingen fra Socialstyrelsen.

"Vi har rigtig gode erfaringer med, at vores familienetværk rækker ud til mange udsatte mennesker i nærområdet og tilbyder et godt netværk og ofte også konkret hjælp til udfordringer i hverdagen, derfor er vi meget glade for bevillingen, som giver os mulighed for fortsat at hjælpe sårbare familier og enlige i Vejle," siger Christian Bjerre.

Familienetværket mødes torsdag i lige uger fra kl. 16-19.00 i Kirkecenteret på Vardevej 106 i Vejle.

Der er gratis at komme i familienetværket, og der er altid gratis fællesspisning og gratis aktiviteter.

Der kommer typisk mellem 65 og 75 deltagere hver gang.

Kontakter

Helle Overvad Ploug, leder af Familienetværket Vejle, 22 84 65 48.
Simon Thidemann, kommunikationsmedarbejder Blå Kors Danmark, 61 69 27 79.

Billeder

Familienetværket Vejle giver hjælp og fællesskab til trængte familier i Vejle. Foto: Jens Peter Engedal.
Familienetværket Vejle giver hjælp og fællesskab til trængte familier i Vejle. Foto: Jens Peter Engedal.
Download

Information om Blå Kors Danmark

Blå Kors Danmark
Blå Kors Danmark
Suensonsvej 1
8600 Silkeborg

86811500http://www.blaakors.dk/

Blå Kors er en kristen social hjælpeorganisation, som hjælper socialt udsatte mennesker i Danmark.

Følg pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye