219 nye VIA-studerende kommer til Silkeborg
28.7.2020 00:01:00 CEST | VIA University College | Pressemeddelelse
Klausuleret: Må først offentliggøres 28.07.2020 kl. 00:01:
Efter sommer indtager et kuld nye VIA-studerende Silkeborg. Kort efter midnat fik 219 kommende studerende nemlig besked på, at de er optaget på en af VIAs uddannelser i Silkeborg. Det er fem procent flere end sidste år.
110 af dem får tilbudt en plads på sygeplejerskeuddannelsen, mens de resterende 109 kan glæde sig til studiestart på læreruddannelsen efter sommerferien.
I alt optager VIA 6.171 nye studerende til sine over 40 uddannelser i Region Midtjylland på basis af 18.594 ansøgninger. De to uddannelser i Silkeborg har modtaget 966 ansøgninger.
Sygeplejerskepladser fyldt op
Silkeborg er særligt populær blandt sygeplejerskestuderende. Her er alle 110 pladser allerede fyldte ved studiestart.
På flere andre VIA-uddannelser rundt i landet er der ligeledes fyldt op.
”Vi er i VIA godt tilfredse med årets optag. Tallene er stort set som forventet, og på mange af uddannelserne er der allerede fyldt helt op,” siger prorektor Gitte Sommer Harrits, der er den øverst ansvarlige for alle VIAs uddannelser.
Flere ledige pladser i Silkeborg
Der er dog stadig ledige pladser på flere uddannelser– blandt andet på læreruddannelsen i Silkeborg. Her har man i år optaget 22,5 procent flere studerende i forhold til sidste år, men der er plads til flere.
De ledige pladser kan eksempelvis søges af de unge, der har fået afslag på at komme ind på de uddannelser, de søgte i første omgang.
Ifølge Gitte Sommer Harrits kan det være en god idé at overveje en alternativ uddannelse.
”Vi har i VIA masser af gode erfaringer med, at studerende, der ikke kom ind på deres førsteprioritet, er blevet glade for et alternativt studie. Jeg vil derfor anbefale unge, der har fået afslag, at se på andre studieretninger og andre uddannelsesbyer end dem, de søgte i første omgang, for der er stadig mange gode muligheder for dem, der opfylder adgangsbetingelserne. Og jeg vil råde til at få sendt ansøgningerne afsted hurtigst muligt.”
Se listen over de ledige studiepladser i VIA her: www.via.dk/ledige-pladser
Kontakter
Gitte Sommer Harrits, prorektor, T: +45 87 55 18 76, E: gish@via.dk
Anne Rahbek, journalist, T: +45 87 55 15 21, E: rahb@via.dk
Billeder
Information om VIA University College
Fakta om VIA University College:
- VIA er en professionshøjskole med 20.000 studerende og 42 forskellige professionsbacheloruddannelser i 11 af de 19 kommuner i Region Midtjylland.
- VIA understøtter velfærdssamfundet ved blandt andet at uddanne til lærer, pædagog, sygeplejerske, socialrådgiver, fysioterapeut, bioanalytiker og professionsbachelor i skat. Målrettet det private erhvervsliv udbyder VIA blandt andet uddannelser til ingeniør, bygningskonstruktør, designer og filmanimator.
- VIA uddanner til hele den midtjyske region og har campusser med flere uddannelser under samme tag i Aarhus, Horsens, Randers, Silkeborg, Viborg, Herning og Holstebro. Dertil kommer udbud i Nørre Nissum, Skive, Ikast og Grenaa.
- VIAs professionsrettede uddannelser foregår i en vekselvirkning mellem teori og praksis samt praktikperioder.
- VIA er en af Nordens største udbydere af målrettet kompetenceudvikling til en lang række brancher inden for både den private og offentlige sektor.
- VIA bedriver praksisrettet forskning, udvikling og innovation i syv forskningscentre. Forskningsaktiviteterne har fokus på fx pædagogik, læring, sundhed, demens, klima og bæredygtig udvikling.
Læs mere om VIA University College på www.via.dk
Følg pressemeddelelser fra VIA University College
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra VIA University College
Mange ledige studiepladser at søge28.7.2026 00:01:00 CEST | Pressemeddelelse
VIA University College har i år optaget tæt på samme antal nye studerende som i fjor – i alt 5.073. Igen i år er der ledige pladser at søge på uddannelserne til blandt andet lærer, pædagog, sygeplejerske, socialrådgiver og ingeniør.
6.703 har i år uddannelse i VIA som førsteprioritet5.7.2026 14:13:09 CEST | Pressemeddelelse
Uddannelserne hos VIA University College til sygeplejerske og lærer har i år modtaget flere ansøgninger end i fjor. Og VIAs spritnye radiografuddannelse i Herning har fået flere end dobbelt så mange ansøgninger, som der er studiepladser til. Andre uddannelser oplever tilbagegang. VIAs rektor forventer, at ny politisk reform fremover giver øget søgning.
Kirsten Suhr Bundgaard fortsætter som professionshøjskoledirektør i VIA22.6.2026 12:10:53 CEST | Pressemeddelelse
Efter udløb af åremålsansættelsen har VIA University College genansat Kirsten Suhr Bundgaard i stillingen som professionshøjskoledirektør. Dermed forsætter hun i rollen, som hun har udfyldt siden 2017.
Navne: Per B. Christensen fylder 70 d. 25. maj19.5.2026 11:02:01 CEST | Pressemeddelelse
Per B. Christensen fylder 70 år d. 25. maj, 2026. Han har igennem en årrække været en af de mest markante kapaciteter på uddannelsesområdet i Danmark.
VIA University College får ny bestyrelse – Per B. Christensen fortsætter som formand12.5.2026 09:57:57 CEST | Pressemeddelelse
Per B. Christensen fortsætter som formand for bestyrelsen for VIA University College i den kommende bestyrelsesperiode, hvor Hanne Roed også fortsætter som næstformand. Det er nu officielt, efter at den nye bestyrelse konstituerede sig på et bestyrelsesmøde d. 11. maj.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
