
Stereo Studio bliver livsstilsbutik
Der var engang, hvor musikbutikken på gågaden sugede folk til sig. Så stod man og rodede i de endeløse rækker af plader og cd’er for at blive inspireret til et køb. Sådan er det ikke mere. I 2012 blev der for første gang solgt mere digital end fysisk musik i Danmark, mens cd-salget faldt med hele 27 procent. Det viser tal fra musikselskabernes brancheorganisation (IFPI).
Hos butikskæden Stereo Studio har man siden 1975 solgt blandt andet musik, og her erkender man situationen. Derfor omdannes den klassiske Stereo Studio-butik nu til en decideret livsstilsbutik med områderne ’Studio Apparel’ integreret i butikkerne. Her kombineres salg af musik, film, spil og bøger med blandt andet salg af modetøj og andre brands, et helt nyt inventar og andre tiltag. F.eks. vil man kunne finde et stort udvalg af Cheff Records tøj-kollektion, en speciel street-art bog, en lækker hovedtelefon, en LP eller noget helt andet i udvalget af fashionable brands som f.eks. 55DSL, American College, A Question Of, Worn By og flere andre.
”Den digitale udvikling er eksploderet de senere år, og det har givet os en udfordring på det fysiske område. Ofte er udfordringer godt, fordi det kan medføre nye idéer, tiltag og innovative tilgange til et produkt. Man kan sige, at vi bruger den digitale udvikling som afsæt til at skabe et nyt kapitel i Stereo Studios historie, ” siger Frank Sørensen, direktør og indehaver af Stereo Studio.
Han vurderer, at Studio Apparel i løbet af et år vil udgøre ca. 20 procent af omsætningen – hvilket svarer til mellem 40-50 millioner kroner.
Studio Apparel-områderne findes i 13 af kædens 20 butikker fra august, og i de kommende år vil konceptet blive udvidet til at indeholde samtlige butikker. Idéen er at kombinere interessen for musik, film, spil og bøger med et helhedsindtryk – samt at udnytte de muligheder, som en fysisk butik rummer.
Kunderne bliver mødt af helt nye miljøer, et nyt logo og med tiden produkter, der binder Stereo Studio sammen med modeverdenen og den danske musikscene på en ny måde.
”Vi kunne enten køre videre i samme rille eller finde på noget nyt, og i al beskedenhed, så er vi stolte af vores nye koncept og volumen i det. Vi tror på, at der stadig er en værdi i et fysisk møde mellem mennesker – også, når det handler om at få dækket sit behov for f.eks. musik. Det handler om at give kunderne en helhedsoplevelse, og konceptet er ganske unikt i Danmark, da det ikke er set udført i butikskæder før,” siger Lasse Giversen, der er frontfigur på hele Studio Apparel-konceptet hos Stereo Studio.
Ude i butikkerne bliver kunderne mødt af omgivelser, som kan revurdere en endimensionel forståelse af, hvad en butik er. Og i Aalborg har Stereo Studio allerede gjort sig erfaringer.
”Da vi lancerede konceptet i Aalborg, stoppede mange op og spurgte, hvad der foregik. Det sjove var, at det i høj grad var unge mennesker, som i virkeligheden er dem, man må formode, at vi de senere år har tabt i forhold til den digitale musik,” siger Christina Bützau, afdelingsleder i Stereo Studio i Aalborg.
Studio Apparel lanceres i følgende butikker fra august: Aalborg, Aalborg Storcenter, Aarhus, Horsens, Kolding, Kolding Storcenter, Købmagergade (København), Odense, Randers, Rosengårdscentret, Silkeborg, Vejle og Viborg.
For yderligere kommentar/oplysninger kontakt:
Lasse Giversen – Stereo Studio – lg@stereostudio.dk – 21 76 11 70.
Nøgleord
Information om Stereo Studio
Følg pressemeddelelser fra Stereo Studio
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.