210 nye forskningsprojekter spirer frem med støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond

Danmarks Frie Forskningsfond (DFF) bevilger hvert år midler til hundredevis af forskningsprojekter. Nu har 210 forskere netop fået besked om, at deres lovende og originale ideer på tværs af alle videnskabelige grene, har fået støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond under de to virkemidler DFF-Forskningsprojekt1 og DFF-Forskningsprojekt2.

»De danske forskningsmiljøer fostrer forskere af meget høj kvalitet. Det er tydeligt, når vi ser niveauet på de forskningsprojekter, som i år har ansøgt om midler. Det er samtidig forskning, som spænder vidt i fagområder, og som har potentialet til at skabe videnskabelige nybrud til gavn for hele samfundet,« siger Maja Horst, bestyrelsesformand for Danmarks Frie Forskningsfond.

• Se alle "DFF-Forskningsprojekt1"-bevillinger her.
  
• Se alle "DFF-Forskningsprojekt2"- bevillinger her.

Grønt fiskeri, hestebønneproteiner og genteknologi til at forsinke Alzheimers

De mange forskningsprojekter kommer fra alle dele af den videnskabelige verden: Fra fokus på klima og adfærd, over optimering af fødevarer til sygdomsforebyggelse og hvad fortidens pengeøkonomi kan lære os i en moderne bitcoin-alder.

For eksempel har Thomas Edward Birch fra Moesgaard Museum netop fået støtte til et forskningsprojekt, der fokuserer på pengeøkonomien i den mørke middelalder. Her skal sølvet i omkring 300 mønter undersøges for at give forskerne en indikation af om pengeøkonomien er opstået hos en central magt eller blandt handlende på tværs af landegrænser. ”Hvis vi kommer nærmere en forståelse af, hvordan pengeøkonomien er opstået og har udviklet sig i den mørke middelalder, kan vi potentielt også blive klogere på udviklingen af nutidens og fremtidens digitale pengesystem,” fortæller Thomas Edward Birch om projektet.

Læs hele casen her: Fra den mørke middelalders mønter til nutidens bitcoins: Det kan vi lære af fortidens økonomi

Et andet af de projekter, som netop har fået støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond, står Henriette Svarre Nielsen fra Københavns Universitet bag. Hun fortæller om projektet: ”Omkring hver fjerde graviditet ender i en spontan abort. Hidtil har forskningen kun set på kvindens rolle. Vi vil undersøge, hvordan mandens dna bidrager til kromosomfejl hos fostre.” Det er hendes håb med projektet – udover at bidrage til en større forskningsmæssig kønsdiversitet – at det på sigt kan være med til at få flere ønskede graviditeter til at blive til børn i stedet for tab.

Læs hele casen her: Kan vi forebygge graviditetstab ved at lære mere om farens dna?

_________________________________________________

Fakta om uddelingen:

* Det er Danmarks Frie Forskningsfonds fem faglige forskningsråd, der hvert år varetager udmøntningsopgaven med at spotte og sikre forskningsmidler til excellente idéer. Rådene er sammensat af 76 anerkendte forskere karakteriseret ved høj faglig ekspertise.

* Internationale paneler foretager såkaldte peer reviews på en udvalgt andel af ansøgningerne, som rådene inddrager i deres bedømmelser.

* I alt har 1.696 forskere ansøgt om sammenlagt 6.197 mio. kr., mens 210 ansøgere har opnået bevilling for samlet 746 mio. kr.

* Succesraten målt både på antal ansøgninger og på bevilget beløb er 12 % på tværs af de faglige råd.

* Danmarks Frie Forskningsfond er en offentlig fond og fordeler årligt ca. 1,5 mia. kr. til risikovillig forskning i Danmark.