Bestseller A/S

21-årigt stortalent er BESTSELLERs Olympiske Håb 2022

Del
For 14. gang uddeler BESTSELLER prisen BESTSELLERs Olympiske Håb til en spirende dansk atlet, der spås en stor fremtid inden for sin sport. I år er det den 21-årige bryder Turpal Bisultanov, som løber med den flotte titel.

Som officiel OL-partner for Danmark uddeler BESTSELLER hvert år prisen BESTSELLERs Olympiske Håb til en atlet med en spirende fremtid inden for sin sport.

Nu er årets vinder – i et meget stærkt felt – netop blevet kåret ved Danmarks årlige sports-awardshow, Sport 2022. I år er det Turpal Bisultanov, der er blevet udvalgt og bliver hædret som BESTSELLERs Olympiske Håb.

– Jeg er virkelig stolt af at blive kåret til BESTSELLERs Olympiske Håb, og jeg ser det som et stort skulderklap. Brydning er en lille sport i Danmark, men en stor sport globalt. Jeg håber, at titlen gør, at sporten får noget mere opmærksomhed herhjemme, siger Turpal Bisultanov.

Det seneste år er bryderen stormet frem på den internationale scene, hvor han i 2022 har vundet EM-guld og VM-sølv i vægtklassen 87 senior. Desuden tog han tidligere på året en sølvmedalje hjem fra EM for U23-brydere.

Det gør ham til den første dansker nogensinde, der tager tre internationale mesterskabsmedaljer i samme kalenderår.

En ægte vinder

Prisen BESTSELLERs Olympiske Håb uddeles som en del af det olympiske samarbejde med Danmarks Idrætsforbund og Team Danmark.

– Vi har gennem mange år haft et forrygende samarbejde med BESTSELLER omkring BESTSELLERs Olympiske Håb, hvor BESTSELLER over årene har hædret mange store danske atleter som Lotte Friis og Viktor Axelsen, der begge efterfølgende har vundet OL-medaljer. Vi ser Turpal som en ægte vinder, der vil give sig 110 procent for at skaffe olympisk metal til Danmark i fremtiden. Derfor mener vi, at Turpal er den helt rigtige vinder i et ellers skarpt felt af nominerede, siger Søren Simonsen, Chef de Mission, Danmarks Idrætsforbund.

Medarbejdere med indflydelse

At Turpal Bisultanov er kåret som BESTSELLERs Olympiske Håb, kan han takke BESTSELLERs danske medarbejdere for. Det er nemlig dem, der – sammen med en nedsat komité – har været med til at vælge vinderen af årets pris.

– Vi har i Alexandra, Sofie og Turpal haft nogle meget stærke kandidater, og derfor har det ikke været nemt at kåre en vinder. Turpal er ikke kun kendetegnet ved at være en dygtig atlet med et meget stort talent, som er fuldt dedikeret til sin sport. Han er også en ydmyg, ung mand med stærke værdier, siger Anders Gam, der er direktør i JACK & JONES og en del af BESTSELLERs OL-samarbejde.

– I BESTSELLER er vi glade for og stolte over at følge og støtte unge mennesker, der går målrettet efter deres drømme. Det er netop inspirationen bag BESTSELLERs Olympiske Håb, og vi ser frem til at støtte og følge Turpal i de kommende år, hvor OL-drømmene forhåbentlig forløses, fortæller han videre.

Udover Turpal Bisultanov var MTB-rytteren Sofie Heby Pedersen og badmintonspilleren Alexandra Bøje nomineret til prisen.

Forud titlen som BESTSELLERs Olympiske Håb 2022 følger en pengepræmie på DKK 100.000 inklusiv et tøjsponsorat på DKK 25.000, som skal hjælpe årets håb på vejen mod at opfylde sine olympiske drømme.

– Udover at være utrolig beæret over titlen, er jeg også enormt glad for den økonomiske støtte, der følger med. Præmien gør, at jeg slipper for at arbejde i perioderne frem til mesterskaber og OL og dermed kan koncentrere mig 100 procent om at skabe gode resultater, siger Turpal Bisultanov.

Billeder

Information om Bestseller A/S

Bestseller A/S
Bestseller A/S
Fredskovvej 5
7330 Brande

+45 99 42 32 00https://bestseller.com/

Følg pressemeddelelser fra Bestseller A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Bestseller A/S

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye