DGI

20.743 er tilmeldt DGI Landsstævne i Svendborg

Del
Tilmeldingsfristen til Danmarks største idrætsfestival udløb 20. april, og DGI Landsstævne får over 20.000 deltagere.

Fra Svendborg til Skagen og fra Rønne til Ringkøbing. Landsstævnedeltagere fra hele landet vil strømme til Svendborg 30. juni-3. juli for at give den gas til Danmarks største idrætsfestival.

Onsdag den 20. april var der tilmeldingsfrist, og da klokken var 23.59, stod tælleren på 20.743 deltagere.

”Vi er rigtig glade for alle deltagere, og efter to år med corona er det fantastisk, at over 20.000 danskere er klar til DGI Landsstævne i Svendborg, som jo på alle måder bliver en forløsning for de aktive fællesskaber og den gode stemning,” siger DGI’s formand Charlotte Bach Thomassen.

Deltagerne kan se frem til fire dage med over 30 idrætter og 400 aktiviteter krydret med fest og koncerter om aftenen. Samtidig byder Landsstævnet på store spektakulære shows, herunder Åbningsshow og Afslutningsshow, DGI Verdensholdet og Efterskolernes show.

Svendborgs borgmester Bo Hansen glæder sig til at byde velkommen til Landsstævnedeltagerene. Mange har ventet et ekstra år, idet Landsstævnet blev udskudt fra 2021 til 2022 på grund af corona-pandemien.

”Det bliver et brag af et Landsstævne i Svendborg, og både DGI og Svendborg Kommune er klar til at give deltagerene en forrygende oplevelse. Landsstævnedeltagere er gode gæster og i Svendborg vil de blive mødt af gode værter – det bliver rigtig godt,” siger Bo Hansen.

Ud over deltagerne ventes 30.000 gæster fra hele landet til Svendbog i løbet af Landsstævnedagene, og der er blandt andet udsolgt til to af Efterskolernes Show og til DGI Verdensholdets show. Også 4.500 frivillige vil være med til at gøre DGI Landsstævne til en god oplevelse for alle.

Billetsalg i en periode med corona

Da DGI og Svendborg Kommune i 2016 indgik aftalen om, at Svendborg igen skulle være værtskommune for et landsstævne, blev der sat et mål om 25.000 deltagere. Men det mål nås ikke, erkender DGI’s formand Charlotte Bach Thomasen.

”Meget af billetsalget er foregået i en periode med corona-restriktioner, nedlukninger og usikkerhed om fremtiden, og det har nok haft betydning. Nu er corona-situationen heldigvis en anden, men det betyder også, at der er ekstraordinær stor kamp om tiden den første uge i skolernes sommerferie,” siger Charlotte Bach Thomassen.

Ved tidligere landsstævner har omkring 80 % af de tilmeldte købt billet i early-bird-perioden. Men da billetsalget til Landsstævnet i Svendborg åbnede 1. november 2021 var Danmark stadig præget af corona-pandemien, og der var stor usikkerhed i befolkningen om fremtiden.

Mulighed for endagsbilletter fredag og lørdag

Frem til 20. april har det udelukkende været muligt at købe den samlede Landsstævne-pakke fra torsdag til søndag.

Nu står det klart, at der er plads til flere, og derfor åbnes der for salg af endagsbilletter til aktiviteterne fredag og lørdag. Salget af endagsbilletter åbner den 25. april kl. 12.

Fakta om DGI Landsstævne i Svendborg

  • Tilmeldingsfristen for hele Landsstævnepakken 30. juni-3. juli udløb 20. april. På grund af tekniske udfordringer er fristen dog blevet forlænget, så det er muligt at tilmelde sig frem til 21. april kl. 18.
  • DGI Landsstævne i Svendborg blev udskudt fra 2021 til 2022 på grund af corona-pandemien.
  • DGI Landsstævne byder på over 30 forskellige idrætter og 400 workshops, hvor deltagerne kan prøve de nyeste idrætstrends som esport, combat archery, padel, yoga, stand up paddle mv.
  • Deltagerne kommer fra hele landet og overnatter typisk på skoler eller camping.
  • Endagsbilletter til fredag eller lørdag sættes til salg 25. april kl. 12.
  • 5.700 efterskoleelever fra 60 efterskoler deltager i DGI Landsstævne. Sammen med højskolerne ankommer de til Svendborg allerede 27. juni.
  • Da der sidst var Landsstævne i Svendborg i 1994, var der 41.570 deltagere. Landsstævnet i Aalborg i 2017 samlede 25.127 deltagere, mens der i Esbjerg i 2013 var 23.280 deltagere.
  • Fem gange før har Fyn været centrum for Landsstævnet. Først i Nyborg i 1881, så i Ollerup i 1935, i Odense i 1954 og 1985 og igen i Svendborg i 1994. 
  • Nordea-fonden er hovedbidragyder til DGI Landsstævne.

Nøgleord

Kontakter

Bo Hansen, borgmester i Svendborg Kommune, tlf. 2927 2959.
Charlotte Bach Thomassen, formand for DGI, tlf. 3028 3295.
Mikkel Harritslev, projektleder for DGI Landsstævne, tlf. 6161 3332.
Majbritt Andersen, pressechef i DGI, tlf. 2129 4115.

Billeder

Over 5.700 efterskoleelever skal med til DGI Landsstævne. Arkivfoto fra Landsstævnet i Aalborg. Fotograf Lars Horn for DGI
Over 5.700 efterskoleelever skal med til DGI Landsstævne. Arkivfoto fra Landsstævnet i Aalborg. Fotograf Lars Horn for DGI
Download
DGI Landsstævne i Svendborg er fire dage med mere end 30 idrætter og 400 aktiviteter
DGI Landsstævne i Svendborg er fire dage med mere end 30 idrætter og 400 aktiviteter
Download
Deltagerne til DGI Landsstævne kan også prøve kræfter med tennis og padel
Deltagerne til DGI Landsstævne kan også prøve kræfter med tennis og padel
Download

Links

Information om DGI

DGI
DGI
Vingsted Skovvej 1
7182 Bredsten

79 40 40 40https://www.dgi.dk/

DGI arbejder målrettet for at styrke motion og breddeidræt i Danmark. Vi tror på glæden ved idræt og på styrken i foreningsfællesskabet. DGI's 6.600 foreninger har over 1,6 mio. medlemmer. 

Følg pressemeddelelser fra DGI

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DGI

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye